Av mit hoved - dårligt indeklima i folkeskolen

Klokken var 8.15, og jeg hentede mine elever udenfor, for at tage dem med ind til undervisning. Temperaturen udenfor viste -5,4 grader og eleverne var varmt klædt på. Denne dag er de dog hurtigt klar til undervisning, cirka halvdelen af dem har nemlig ikke taget deres jakker og frakker af. En elev fortalte om sine nye handsker, hvor man kan blotte fingerspidserne uden at tage resten af handsken af - det er smart, når man skal arbejde på computeren.

Jeg fortalte, at vi i dag skal arbejde med indeklima, imens jeg satte en CO2-måler i gang med at måle mængden af CO₂. Vi placerede termometre forskellige steder i klassen og begyndte at snakke om, hvordan det er at være en elev på 7. årgang på vores skole. Inden vi nærmest er startet på vores snak, bliver vi afbrudt at høje bip. CO-måleren går amok. Niveauet har krydset 1000 ppm og stiger.

1000 ppm er den grænseværdi arbejdsstyrelsen har sat for, hvor høj andelen af CO₂, der må være indendørs, og selvom CO₂ ikke umiddelbart er skadeligt, kan en forhøjet koncentration af CO₂ give en fornemmelse af træthed, give hovedpine og koncentrationsbesvær - bestemt ikke ønskeligt for indeklimaet i en skoleklasse.

Vi fik slået lyden fra på CO2-måleren og fortsatte med målinger af temperaturen i klassen. 17,2 grader oplevede eleverne tættest ved vinduet fra starten af dagen, mens eleverne længst væk fra vinduet kunne sidde lidt mindre koldt med 18,8 grader. De var alle enige om, at der er for koldt på skolen.

Personligt var jeg ikke overrasket over at der var koldt i klassen og særligt tæt ved vinduerne, til trods for at radiatorerne nedenunder nu dundrede løs. Jeg har tidligere beskrevet, hvordan vores skole primært holdes sammen af tro, gaffatape og kabelstrips, så det er med en vis portion overraskelse, at jeg kunne se, hvordan CO2-niveauet fortsatte med at stige, til det ramte 2600 ppm, mere end 2½ gange så højt som arbejdsstyrelsens grænseværdi.

Efter frikvarteret forsøgte vi os med mere tøj og mere udluftning, to åbne vinduer på den ene side af lokalet og en åben dør ud mod gangareal på den anden side. Efter 20 minutter faldt CO2-niveauet ikke længere, men lå forholdsvist konstant omkring de 1100 ppm, temperaturen var i modsatte side af vinduerne faldet til 16,6 grader, og vi valgte at stoppe vores eksperimenter her.

Efterfølgende har vi snakket om, at det måske mest skræmmende ved det hele ikke er, at CO2-koncentrationen er høj og forårsager manglende koncentration mm., men at det er en indikator for, hvad der ellers kan høje koncentrationer fra vores udåndinger. Man skulle tro, at vi her efter tiden med corona hjemsendelser og nedlukninger havde lært at passe på ift. vira og bakterier, men med de målinger af indeklimaet er der intet, der tyder på, at vi har lært en disse!

Min kollega foretog så i dag, fredag, målinger på temperatur og CO2-koncentration. Målinger er viser en hel dag i hans klasse, og jeg kan forestille mig, at det på mange andre ældre skoler vil ligne vores situation. Jeg har vedlagt et skema med observationerne, hvis det kan have interesse for andre.

Efter målingerne vendte vi kort vores observationer og bekymringer om, hvad målingerne betyder, det var nok ikke vores mest produktive samtale dog, da vi begge døjede med ondt i hovedet efter en lang dag i den danske folkeskole.

Jeg aner ikke, hvad vi skal gøre, eller hvad vi kan gøre, men dette er ikke en rimelig måde at drive skole på - hverken for medarbejdere eller elever.