Mortens mening
Blog
Alkoholfri sidste skoledag i Silkeborg var et kæmpe hit - eller hvad?
I Silkeborg Kommune har man igen i år valgt at samle alle kommunens 9. og 10. klasser til sidste skoledag til fællesarrangement i Lunden, og på kommunens Facebookside kan man læse om hvordan det var en kæmpe succes.
Silkeborg Kommune har blandt andet skrevet følgende:
“Lækker musik, sjove aktiviteter, farverige udklædninger, gode venner og skyhøjt humør 🤩. Dét er ingredienserne til en god sidste skoledag 🎉🇩🇰.
Endelig kunne vi byde vores 9. og 10. klasser velkommen til en velfortjent, festlig sidste skoledag i Lunden efter flere års pause 🦠 - Og denne gang var der skruet op for underholdningen med sumobrydning, Promille Hockey, rodeotyr, snobrød over bål, volleyball, konkurrencer, Street Food, DJ, koncert med Emil Stabil og mange flere aktiviteter 🤼🏒👨🎤”
Hvilket jo på mange måder lyder rigtigt godt, men på mig virker den beskrivelse mest som noget fra et H.C. Andersen eventyr om Kejserens Nye Klæder. Programmet og arrangementet var på papiret godt, men min oplevelse var at eleverne ikke oplevede det på samme måde. Allerede efter 25 minutter kom den første elev og spurgte om de måtte tage hjem nu …
Har de glemt hvordan det er at være ung?
Jeg har snakket med mange mennesker om det med at det i år skulle være en alkoholfri sidste skoledag, og alle lige fra skolens rengøringspersonale, til kontorfolk og videre til forældre, siger de samme ting. Har dem der tager disse beslutninger glemt hvad det vil sige at være ung? Forstår de ikke at det at være ung også er at prøve grænser af og dumme sig? Er det ikke netop til et arrangement som dette at de unge kan drikke lidt i trygge rammer?
Kunne de unge ikke bare vælge at lave noget andet end at tage til sodavandsfest? Tjo, måske. Hvis altså ikke at det var noget der sneget ind under gulvtæppet. Da forældre og elever blev opfordret til at købe billet og melde til, var der ingen der havde fortalt at det ville være anderledes i år og uden alkohol. Mange elever gav udtryk for at de synes det ikke var fair og at de hellere ville noget andet. Men i sidste ende mødte de op sammen med deres venner og blev skuffede …
Tamt program
Promille hockey - altså hockey med en promille på 0,0, men med skæve briller så vi kan lade som om vi er fulde, sumobrydning i udklædning uden på udklædning, to rodeotyre med lange køer og lækker musik. Eller i hvert fald en DJ der forsøgte at få skabt en stemning af fest og farver, men et blik hen over pladsen foran scenen afslørede at hans arbejde var spildt i regnen, hvor folk i stedet søgte væk med deres telefoner (måske ligefrem dagdrømte sig væk fra “festen”).
Emil stabil
Det vigtigste indslag til festlighederne skulle tydeligt være Emil Stabil, der vist nok havde et one-hit-wonder for 8 år siden, da disse elever var ganske nye i skoleverdenen. Det lykkedes ham da også at samle næsten alle foran scenen, men efter et par halvkiksede numre, hvor han forsøgte, at få eleverne til at synge teksten til sange de ikke kendte, gik det fra skidt til værre med sangen “swimmingpool”, hvor han beskriver hvordan kvinderne vasker gulv med deres fisser. (Undskyld mit sprog, men det var altså det han sang).
Pludseligt stod der to af mine drenge foran mig, ca 50 trappetrin over danseområdet foran scenen, hvor de lige havde stået få øjeblikke tidligere, og sagde: “Det er altså ikke lige os, altså sådan kan man sgu da ikke sige. Hvem pokker har hyret ham (red. Emil Stabil)? Vi må ikke drikke, men det er helt okay at snakke sådan?” Og så gik de ellers videre, væk fra musikken.
En anden sagde at det da var utroligt at man ikke måtte drikke til en fest, hvor hovednavnet opfordrede til netop druk, ja og så stoffer. (Det skal siges at jeg ikke selv hørte tekster der sagde det, men helt ærligt, så havde jeg travlt med at undgå at høre mere af det han rappede om).
Uden mad og drikke, duer helten ikke …
Det sidste store trækplaster til arrangementet, skulle være street food. Og bevares man kunne da både købe burgere, franske hotdogs, fritter og pita, foruden popcorn og lidt andre snacks.Hvis man var tørstig var der "billige" coop sodavand og små kopper slush ice. At kalde de street food var måske lidt strække den, pølsevogn var mere sigende, men nu hvor eleverne ikke måtte have egen mad med eller drikkevarer, så måtte de jo enten sulte nogle timer eller betale 50 kr for en burger (uden fritter) og 15 kr for en halv liter “billig” sodavand.
Men Morten, sådan er priserne jo nu om dage, når man er til forskellige arrangementer!
Og ja, det er de, men en del unge mennesker har faktisk ikke den slags penge og sådan et arrangement er da virkeligt godt til, at udstille hvem der har og hvem der ikke har penge.
Chicago og forbudstiden.
Jeg troede, at vi havde lært af Chicago og det alkoholforbud de forsøgte sig med for små 100 år siden, og deraf vidste at det ikke stopper folk der ønsker at blive påvirkede. Og hvis ikke de unge får lov at drikke lidt alkohol, hvad vil de mon så indtage for at få deres fest?
Rasmus Alenkær roser Århus Kommune for at have lavet et lignende arrangement; da han ikke mener det er god idé at lære de unge at drikke hjernen ud for at kunne fejre noget. Og det har han selvfølgelig ret i, men kunne vi så ikke prøve, at lære dem at drikke med måde i stedet for? Måske et arrangement som dette, hvor der både er lærere, ledere, SSP, samaritter og mange flere, netop kunne være det sikre sted at eksperimentere med alkohol, i stedet for at det foregår midt om natten i en skov tæt ved søen uden voksne, som det ellers har haft for vane i Silkeborg det seneste års tid.
Nogle ville måske kalde den slags for dannelse, og påstå at det er skolens fornemmeste formål …!
Links:
Silkeborg Kommunes opslag på Facebook:
Tekst af Emil Stabil:
https://genius.com/Emil-stabil-swimmingpool-lyrics
Rasmus Alenkær: