Er det (også) mit job?

Det korte svar er nok, at det er vores job, hvis det sker i skoletiden. Ting der sker i fritiden, er, som udgangspunkt, en sag for forældre og børn! Og på den skole, hvor jeg er ansat, skal eleverne afleverer deres telefoner i såkaldte mobilhoteller, og det er derfor ikke min opgave at løse, hvis nogle skriver grimme ting til hinanden på snapchat, skriver ondskabsfulde kommentarer til tiktokvideoer eller videresender billeder af hinanden, med mere eller mindre tøj, via deres smartphone.

Betyder det så at vi i skolen bare skal ignorerer de ting der sker i fritiden - selvfølgelig ikke. Forhåbentligt er tingene blevet løst i samarbejde mellem børn og forældre og så kan vi som lærere nøjes med at blive orienterede om at der har været noget, og så være særligt opmærksomme på trivsel og opførsel blandt de involverede.

I nogle tilfælde er konflikten dog ikke overstået, når eleverne kommer i skole og så kan aben være landet hos os! For hvis eleverne ikke kan deltage ordentligt i de ting der sker i skolen, skal vi forsøge at finde en måde at få det til at ske på.

Det er for mig vigtigt ikke at blive hverken politiefterforsker eller dommer, men holde mig til at være lærer. Mit job er i denne sammenhæng, at sikre et trygt og godt læringsrum, for alle elever, hvilket ofte kan sikres gennem strukturelle ting, som placering af elever i klasserummet, i gruppearbejdet og ved at gribe ind overfor eventuel uhensigtsmæssig adfærd, som altid, men måske blot en anelse tidligere end hvor jeg normalt griber ind.

Jeg holder fast i at det ikke er mit job at opklarer hvad der er sket, løse konflikten og eventuelt udmåle en straf (eller konsekvens, hvis du som læser foretrækker det ord). Heller ikke selvom det måske virker nemt og ligetil i nogle tilfælde og at jeg måske føler jeg ved hvad der er sket.

Det er forældrene og børnene der i samarbejde skal løse de konflikter der er og opstår på de sociale medier og andre steder i fritiden. Jeg og andre på skolen skal ikke bruge vores tid på at være mediatorer eller bindeled mellem forældrene.

Denne blog er til dels en påmindelse til mig selv om at prioriterer min arbejdstid, og ikke lade mig selv blive opslugt af tidsslugere, der ikke er min opgave at løse. Dermed siger jeg også at jeg før er faldet i og har forsøgt at være en form for superman, der kan og gør alt selv - den tid er (forhåbentligt forbi). Dels håber jeg også at forældre og kolleger rundt omkring, vil kigge indad og se på den praksis de er en del af.

Jeg tager ikke patent på at have ret, så lad os endeligt diskuterer dette i en ordentlig tone, hvor der er plads til at lære af hinandens argumenter, og ikke blot diskutere for at få ret …!