Blog

Pixabay

Hvordan undgår vi “snyd” til afgangsprøverne?

Jeg mindes, hvordan jeg fyldtes med foragt og en klam smag i munden, da jeg hørte om, hvordan Søndervangskolen havde snydt på forskellig vis til afgangsprøverne - nu spekulerer jeg på, om snyd er mere udbredt end som så …

Publiceret Senest opdateret

Snyd er jo ikke bare snyd, når elever pludseligt ikke længere må bruge ordforslag i forhold til forkert stavede ord i sprogfagene, er det nok en anden slags snyd end det, man kan se andre steder. Det kan jeg i hvert fald forstå på dem, der underviser i sprogfagene, og så snakker vi slet ikke om, at det praktisk talt ville være umuligt at opdage for de tilsynsførende ved prøverne. En elev fortalte i hvert fald frejdigt, at han da bare havde ventet til den tilsynsførende var gået videre, og så havde brugt ordforslagsmuligheden alligevel.

Mortens mening

På min blog vil I kunne læse om (mit) lærerliv, set fra et matematisk/naturfagligt perspektiv.

Jeg har også hørt om lærere, der argumenterer for, at det ikke er snyd. Hvis alle elever gør det. Med den argumentation er det heller ikke at snyde i skat, når man får udført sort arbejde, hvis blot alle gør det, og det var heller ikke snyd da Riis, Kyllingen og Armstrong volddopede sig, for det gjorde alle de andre jo også.

Bryder man regler eller vender man det blinde øje til, så er man en del af snyderiet. Det kan ikke gradbøjes og det bør det heller ikke. Efter tolv år i grundskoleverdenen er jeg klar til at tage snakken om snyd.

De skriftlige prøver er for længst overstået og de mundtlige er i fuld gang, det giver mulighed for at snakke med kolleger fra mange andre skoler, når man nu er ude som censor eller er så heldig at få besøg. Jeg kan forstå, at man håndterer de skriftlige prøver meget forskelligt rundt omkring.

I danskprøven kunne jeg forstå, at der på flere skoler er elever, der bruger dokumenter, de har delt med hinanden i google drev eller på onedrive, og som flere elever kopierede fra og redigerede i under prøverne. I matematik har elever fået lov at bruge google til at slå ord op, såsom kongruens. Flere af de andre prøver foregår mange steder i klasselokaler, hvor bordopstilling kan være svær at få til at gå op, således at der kan holdes øje med alle elevers skærme på en ordentlig måde, uden at eleverne kan se, hvad de andre elever svarer i deres test. Her er det nok primært multiple choice testene i naturfagene, der er meget sårbare.

Jeg er helt med på at blot fordi der er gode muligheder for snyd, betyder det ikke, at eleverne nødvendigvis snyder, men som jeg kan forstå det på kolleger fra nær og fjern, så er der behov for, at vi kigger på os selv og hinanden og hanker lidt op i os selv! Om man går i skole på den ene eller den anden skole, så bør reglerne og fortolkningen være ens! Dette er selvfølgelig den prøveansvarliges job at sikre, men det er også alle os der går som vagter, der skal kunne reglerne og sikre at de bliver overholdt!

Til prøver i de mundtlige fag er der helt sikkert også rig mulighed for at snyde lidt eller give en pædagogisk karakter, for eleverne er jo ikke tjent med at få deres selvtillid knækket.

Jeg har gennem mine år i folkeskolen hørt om at lærere, der skriver problemstillinger for eleverne i naturfag, anviser de kilder, eleven bare skal bruge i kulturfagene og fortolker tekster for eleverne i dansk i stedet for at vejlede.

I voteringen har jeg oplevet eksaminatorer, der hele tiden forsøger at presse karakterer op - ikke fordi de mente eleverne fortjente den højere karakter, men fordi de mener, at deres job er at forhandle sig frem til den højest mulige karakter, i stedet for at votere om hvilken karakter elevens præstation fortjener. Det værste, jeg ved, er dog de lærere, der siger, at det er synd for eleverne. Synd, at de får lavere karakterer end de andre i deres gruppe, synd, at de får et gok i nøden, synd, at de ikke kan forsvare deres standpunktskarakterer, synd, at det deres man ikke kan se bla bla bla. Synd er vist nok sådan noget, de er vilde med i kirkerne, lad det blive der.

Jeg tror, at langt det meste af det snyd, vi oplever i folkeskolen, skyldes, at lærerne ønsker det bedste for eleverne, og at lærerne tror de gør eleverne en tjeneste ved at hjælpe dem lidt ekstra på vej. Man kan mene mangt og meget om prøver og karakterer og måden vores system er bygget op på, men så længe dette er vores system, bør vi i det mindste gøre vores til at overholde regler og love og støtte eleverne i at gøre det samme.

I løbet af den sidste uge har jeg været ude som censor og selv haft besøg. Begge dele i naturfagsprøven og det har været en lille fest. Fagligt har det været, som sådan noget er; nogle gange går det bedre end forventet og andre gange ikke. Vi har under prøven støttet og hjulpet alle de steder, hvor vi må og kan, og jeg kan sige, at prøverne er forløbet så godt, at eleverne ligefrem har brugt ordet hyggelig om den. Det er her vi skal være på elevernes hold i forhold til prøverne, ikke bagefter!

Vi har ikke foræret høje karakterer væk, men været grundige og fair. Så tak til jer tre jeg har haft fornøjelsen af i år, jeg håber at alle andre eksaminatorer og censorer vil følge jeres eksempel. Karakterer skal nemlig være rimelige ud fra den præstation, som elever kommer med til prøven, ikke om de er gode mennesker eller har besteget et bjerg for at komme frem til der hvor de er nu.

God prøveperiode til alle …

Powered by Labrador CMS