De gode, den bedste og dem der ikke gør det godt nok ...!

Det følgende afsnit er en opdatering på den oprindelige blog:
En del har kommenteret at bloggen er en udskamning af min nuværende ledelse og kolleger - sådan har det ikke været tænkt! Det er mere ment som en generel betragtning og ideen til bloggen er kommet efter samtaler med mange kollegers oplevelser på andre skoler. Helt generelt ønsker jeg ikke at mistænkeliggøre nogle, jeg tror godt folk selv ved om de leverer det bedste de kan, inden for de rammer der er i den danske folkeskole. Der er som jeg også skrive god grund til at fejre alle de fantastiske lærere der er ansat i folkeskolen.

Jeg synes, at det er mega fedt at vi nu igen skal fejre alle de dygtige lærere, der er ude i det danske land. De fortjener virkelig at blive hædret, vi fortjener at blive hædret, hver og en af os. Altså næsten os alle sammen, i hvert fald de fleste … Men lad os være helt ærlige, så ville den største belønning være, at være fri for at blive sat i bås med de lærere der ikke yder en stor nok indsats og som ikke har evnerne til at flytte eleverne fagligt, såvel som personligt og socialt.

Det er ikke fordi vi skal have nogle klart definerede regler, for hvordan man er en god lærer, men jeg er helt sikker på, at vi alle har oplevet lærere der bare ikke er særligt dygtige og som slet ikke leverer det vi selv ville eller som vi mener man med rimelighed kan forvente af sine kollegaer.

Efter min vurdering kan lærerne lidt karikeret deles i 4 grupper:

• Dem for hvem lærergerningen er et kald.

• Dem for hvem det er godt job, hvor de gør deres ypperste indenfor de aftalte rammer.

• Dem, der benytter enhver mulighed for lave så lidt som muligt.

• Dem der ikke har evnerne til at være lærere, men som på den ene eller anden måde er sluppet gennem en læreruddannelse.

De sidste to grupper må vi af med …

Det virker til at fagforeningen, i sin ambition om at sikre lærerne i deres ansættelse, uforvarende kommer til beskytte de lærere der ikke gør deres job særligt godt, således at der er elever der får en utilstrækkelig undervisning, så andre lærere ender med at løbe ekstra hurtigt, for at lukke huller og måske at det bidrager til omverdenens forståelse af at lærer er nogle dovne slyngler.

Med fare for endnu en gang at blive kaldt usolidarisk, ønsker jeg vi får gjort op med disse brodne kar. Mit forslag er, at vi får kortere ansættelser, i stedet for de nuværende “uendelighedskontrakter”. Det kunne f.eks. være 5 års kontrakter, med mulighed for genforhandling, når der mangler 6 måneder.

Det ville give lederne bedre mulighed for at tilpasse deres hold af lærere og pædagoger, så det passer til de opgaver der skal løses, men bedst af alt, så ville lederen, måske med hjælp fra data fra trivselsmålinger og nationale test (ikke udelukkende baseret på dette), vurderer at den person ikke var den rette til jobbet og så ikke forlænge kontrakten.

Jeg ved, at det skærer i ørerne på folk, når jeg nævner trivselsmålinger og nationale test, men der vil jeg gerne tage udgangspunkt i en forklaring jeg fik af Rasmus Ulsøe, hvor han redegjorde for, at nationale test ikke i sig selv kunne afgøre om en lærer var dygtig, flittig, mm, men at den kunne være med til gøre opmærksom på udfordringer og styrker. Eksempelvis kan det være at en lærers elever altid klarer sig skidt i nt, fordi læreren altid påtager sig et ekstra ansvar for at tage en stor del af inklusionseleverne. Denne lærer, skal selvfølgelig have mere støtte, i stedet for ris og manglende forlængelse af ansættelse. Andre evalueringsmetoder kan selvfølgelig også bruges stedet.

Jeg drømmer om at blive hyldet som lærer, ved ikke at blive sat i bås med dovne og inkompetente lærere, måske det gør mig usolidarisk og håbløs, men så længe jeg er håbløs, er der håb endnu. (lånt fra Østkyst Hustlers)