Hvorfor skal jeg være medlem af DLF?

Jeg er vokset med fagforeningen som en fast del af mit barndomshjem hos en far, der som murer var medlem af SID og senere 3F. Når folk spørger mig om, hvorfor man skal være medlem af en fagforening, vil jeg altid kunne en del af svarene på rygraden: solidaritet, forhandlingsstyrke, tryghed i ansættelsen, lønforhandling …

For mig er det gode grunde, desuden har jeg de senere år været velsignet med et par fantastiske TR’er og en AMR, er der kan sit shit! Da en kollega havde brug for fagforeningen lidt før sommerferien, var den lokale kreds og vores egne folk på skolen skarpe - hjalp vores kollega og gav os andre en følelse af tryghed, der ellers var blevet udfordret.

Mon ikke de fleste lærere kender en lignende historie og har et ønske om og en tro på, at vi er stærkest sammen – så hvorfor er det, at jeg og mange andre gør os tanker om, hvorfor vi skal være med i DLF?

Her er nogle af mine bud. Den store generelle mangel på lærere gør, at de fleste kan finde et andet job, i tilfælde af, at vi ikke kan leve med de forhold, der er på den enkelte skole. Af samme grund frygter mange af os ikke en fyreseddel.

Det er ikke svært at tro, at man selv kunne have forhandlet en bedre aftale hjem, end den der blev lavet ved OK-21, i hvert fald ift. lønstigninger. Personligt er jeg dog mere skuffet over at der ikke kom bedre forhold for vores seniorer og nyuddannede. Men som en fagforeningsmand sagde til mig den anden dag, hvor jeg var ude at holde oplæg for Århus lærerforening: ”Man kan jo ikke forhandle sig frem til penge, der ikke er der, og det er vigtigt at se OK-21 i det perspektiv.”

Hvor lærerforeningen har været i valgkampen, ved jeg ikke. De var i hvert fald ikke i medierne. Jeg har hørt, at det skulle være et bevidst valg, at man ikke ønsker at blive lovet valgflæsk, men hvis det er sandt, så kunne jeg godt tænke mig, at vi DLF’s hovedstyrelse nu melder sig på banen og forsøger at fortælle historien om, hvad der foregår i den danske folkeskolen, og hvad det er vi har brug for.

Faktisk leder det mig hen til min største anke mod DLF. Jeg er vild med de lokale folk, men jeg kan ikke se og mærke, hvad det er, Gordon og Morten, og hvad de nu ellers hedder, gør for os ude i den danske folkeskole. Det er egentligt ikke, fordi jeg tror, at de laver ingenting, men jeg har behov for, at de (I hvis I læser med) bliver bedre til at fortælle os almene medlemmer, hvad det er, de gør.

Det sidste store spørgsmål er for mig, om jeg får nok for mine kontingentkroner, og dertil er det svært at svare klart. Min fornemmelse er nok et nej, jeg synes ikke, det, jeg får er 6.000,- værd, men jeg vil gerne være solidarisk og stå sammen med mine mange lærerkolleger, måske kan vi på sigt få bedre forhold og en bedre aftale.

Indtil da, håber jeg, at vi får en mere synlig hovedstyrelse, der viser os, at de gør en forskel.

Kommenter gerne, hvis der er andre ting, vi skal have frem i forhold til tanker om medlemskabet.