Jeg vil ikke forsvare mig, men jeg vil gerne forklare dig …

At være lærer er det hårdeste job, jeg nogensinde har haft - også det bedste - men jeg er alvorligt bekymret for retssikkerheden for mig og mine kollegaer. Forældre og elever kan anklage os lærere, for mellem himmel og jord uden at forholde sig til sandheden. Og vi skal som professionelle sidde og tage imod, og bagefter finder måder at glemme det hele og arbejde sammen med forældrene på.

Den gode leder er der derfor lærerne

Da jeg arbejdede i køkken, under en til tider gal køkkenchef, kunne man forvente en skideballe, der kunne måles på richterskalaen fra tid til anden, men man kunne også være sikker på, at hun var den eneste, der havde ret til at kritisere en. Var kunderne eller ejerne utilfredse med det, man havde lavet, kunne de pænt fortælle hende, hvad problemet var, og kunne de ikke gøre det i en ordentlig tone, kunne de værsgo at forlade restauranten eller forberede sig på et meget lokalt tordenvejr. Hvis hun fandt kritikken berettiget, ville hun tage den med videre, men i den form hun fandt rigtigt.

Sådanne ledere er der ikke mange i den danske folkeskole. Det virker nærmere til at de er bange for forældrene og derfor efterkomme et hvert krav og ønske, hvis blot forældrene blotter tænderne en smule.

Det skæve forhold mellem professionelle og "forbrugere"

At lederne virker bange for forældrene, betyder ofte, at forældre kan få lov at skælde lærere ud og kræve undskyldninger for, hvordan vi lærere har håndteret en given situation. Bevares, så laver jeg og andre lærere fra tid til anden fejl - dem skal vi nok tage ansvar for, men jeg vil ikke påduttes at skulle sige undskyld for at have gjort, hvad jeg finder ret og rimeligt. Jeg vil ikke forsvare mig og mine handlinger, men jeg kan godt forklare forældrene, hvorfor jeg handler/handlede, som jeg gør/gjorde.

Sætninger fra ledere som, “Børnene skal være her, om du vil (være her) er dit valg.”, i forbindelse med at elever er gået amok på de andre børn og på læreren, er med til at drive dygtige og engagerede lærer ud i stress mm., og i sidste ende ud af folkeskolen. Jeg har allerede mistet kolleger på den konto og jeg frygter, at det vil ske hyppigere i fremtiden.

Lederne skal sætte tydeligere grænser for forældrene, og kan de ikke holde sig inde for de regler, bør forældrene sendes hjem på en tænker!

Så er det nu, kære DLF

Jeg ved at TR’erne ude på skolerne kæmper for os, men de kommer ofte først ind over sagerne, når ulykkerne er sket. Så hvis vi virkeligt er sammen om skolen, bør DLF presse den nye undervisningsminister og fagforeningsmand, Mattias Tesfaye, for at få sikret lærerne bedre og for at kræve, at arbejdsgiverne skal være dem, der laver en struktur, hvor vi kan koncentrere os om vores job, uden at skulle bekymre os, om hvordan forældre vil agere!

Og til alle jer, der føler jeg trådt ned og udsatte i lærerjobbet, så håber jeg at I kan holde ud lidt endnu og vi sammen kan få vendt skuden. I har min dybeste respekt og I skal aldrig føle jer alene med det pres nogle forældre ligger på jer/os - vi er skolens hjerte og hjerne.

/Morten