Vi svigter drengene!

“Folkeskolen er designet så den passer til en middel god pige” plejer en af mine kollegaer at postulere højt på lærerværelset, og han har så vidt jeg kan vurdere ret. Selvfølgelig er det groft generaliserende, når jeg taler om køn i denne sammenhæng og er på ingen måde repræsentativ på individniveau. Men lad mig alligevel komme med et par eksempler på hvordan undervisningen har ændret sig.

Da jeg gik i skole var mine fire yndlingsfag matematik, fysik-kemi, idræt og sløjd - altså de klassiske “drengefag”. Siden dengang har mindst de tre af fagene udviklet i retning væk fra drengene og i retning af de andre fag, der traditionelt er “pigefag”. 

Sløjd er blevet en del af håndværk og design, hvor det ofte varetages af en tidligere håndarbejdsunderviser og indeholder meget lidt sav, høvl og hammer, og slet ikke noget metalsløjd. 

Fysik-kemi er med den fællesnaturfaglige prøve gået fra at være et fag med rigtigt mange eksperimenter, til at være et primært læsefag, hvor de eksperimenter der er tilbage ofte afløses af undersøgelser og videoer fra youtube mm. Tiden til undersøgelserne er blevet meget knap eftersom at alle elever også skal nå at lave 6 tværfaglige forløb, hvor de fordyber sig i en lille del af naturfagsundervisningen, med det resultat at der den resterende tid skal løbes endnu hurtige for at nå det hele.

Idrætsundervisningen er blevet et prøvefag, hvor eleverne skal teoretiserer og i stedet for at udfolde sig fysisk. Karakterer gives ikke efter hvor langt du kan sparke en bold, men om du brugte den rigtige teknik, det gives ikke karakter efter om du er fysisk stærk, har en fantastisk kondition mm, men om du kan forklarer hvordan forfodsløb virker og hvad det vil sige at back kicke og i øvrigt forholde sig til Labans BESS-koncept. Fodbold og håndbold der repræsenterer klart størstedelen af alt sport herhjemme, reduceres til at fylde en sjettedel af karakteren, og der testes ikke på hvor meget jern du kan løfte.

Min gamle idrætslærer på gymnasiet sagde, at hvis han skulle give karakterer ud fra elevernes fysiske formåen, ville der aldrig være en pige, der fik en karakter over 7, sammenlignet med drengene. Men i idræt forfordeles pigerne, således at det ikke er hvorledes de klarer sig i en direkte konkurrence eleverne imellem.

Enten skal vi have gjort noget ved målene og fagene, vurderingskriterier, optagelses tidspunkt i folkeskolen eller på anden vis finde hjælp til drengene, medmindre man kan accepterer at et strukturelt svigt af halvdelen af eleverne i den danske folkeskole. 

Vi kunne måske overveje at udskyde skolestart et år for drengene. Ofte ses der i udskolingen, at drengene i længere tid er umodne i deres tilgang til skolearbejde, og dette skyldes måske at drenge fysisk og mentalt modnes senere end piger.

Det kunne også være at vi skal se på andre kriterier for drenge end for piger. Hvis man kan stille andre krav til piger fysisk, kan man vel godt sætte andre grænser for, hvad der skal til for, at dreng for en given karakter end hvad pigerne skal præsterer, i dansk eller historie.

Vi kunne også ændre målene og fagene således at de tilgodeser klassiske mandlige dyder i højere grad end nu, hvor det i mange fag handler mest om at læse godt og være pligtopfyldende.

Hvad der skal ske, ved jeg ikke, men for mange drenges skyld, må vi igang med at diskuterer, hvordan vi sikre drengenes fremtid - fagligt, økonomisk og livskvalitetsmæssigt. For vi, der er en del af uddannelsessystemet, svigter drengene, og det er på tide at gøre noget ved det …

P.S. Jeg underviser hverken i idræt eller HD, og måske er min viden om disse fag for begrænset til at jeg bør udtale mig om dem, men jeg har forsøgt at lytte til kollegaer der er en del af disse fag.