Hvorfor fylder folkeskolen ikke mere i valgkampen?

Siden valget blev udskrevet, har jeg arbejdet på en række blogs og forsøgt at finde en måde skrive noget, der kunne være med til at vise vigtigheden af folkeskolen til vores politikere, således at de forstår, at hvis ikke blot man vil rende rundt og slukke ildebrande, så er man nødt til at ændre noget nedefra, og hvor er bedre at starte end med vores børn og unge?

Normalt er jeg den første til at fejre demokratiets ultimative festdag, folketingsvalget og tiden op til, men denne gang vil højtidsstemningen ikke rigtigt indfinde sig, og jeg glæder mig nok bare mest til, at det hele er overstået.

Det skyldes til dels, at jeg har svært ved at finde ud af, hvor jeg skal sætte mit kryds og tilliden til, at politikerne vil mig, mine kollegaer og børnene i folkeskolen det bedste, kan ligge på et meget lille sted.

Folkeskolen er for mig den vigtigste institution i det danske samfund. Hvis man skal undgå, at unge får ondt i livet, er det her man skal sætte ind, ikke i psykiatrien. Altså psykiatrien skal også opprioriteres, men det er i folkeskolen, at man laver den største del af forebyggelsen, det må alle da kunne se. Det er nok ikke en tilfældighed, at så mange unge har ondt i livet efter mange år med covid, hvor mange ikke har kunne komme så meget i skolen.

Det er hos os, at børnene og de unge skal lære at tage hånd om de mange udfordringer fremtiden vil bringe, hvad enten det er mere krig og sygdom, klimaforandringer eller ting vi slet ikke forestiller os endnu.

Og vi er i nede på et knæ sted flere steder i folkeskolen, presset ned af opgaver med inklusion, dårlig økonomi og politiske reformer, der trækker først den ene og så den anden vej.

Når der til trods for den såkaldte lærermilliard bliver sparet som sjældent før på budgettet for folkeskolerne ude i kommunerne, så bliver min tiltro til det gode i verden mindre. Det er som om at de lokale politikere ikke forstår vigtigheden af vores job, og at dem på Christianborg vender det blinde øje til!

Så med valget har jeg håbet på, at vi kan få en midterregering og et nyt bredt folkeskoleforlig, der kan sikre folkeskolen mange år ud frem i tiden, modsat det gamle højre-venstre hoppen frem og tilbage, der bare skaber uro i skolen. Lars Løkke og Moderaterne kunne være katalysatoren for den gode proces.

Desværre kom Moderaterne med en skattereform, der ifølge mange økonomer kommer til at koste folkeskolelærerne mange penge og dermed kan være med til at øge lærernes flugt fra folkeskolen og måske få unge til at vælge læreruddannelsen fra. Jeg fik mulighed for at spørge Moderaterne til denne skattereform i Aftenshowet, men troen på, at de finder en løsning, er ikke til stede hos mig.

Nu er jeg ved at give op. Folkeskolen har stadig brug for tuning, men uden ressourcer til at sikre flere lærere bag katederne, er der ikke andet at gøre end bede vores politikere om at give os ro, håbe på en del af de mange milliarder de alle lover til de offentligt ansatte, så vi ikke sakker helt bagud og så bede til, at politikerne snart ser lyset og prioriterer os og indser hvad vi lærere ved inderst inde …

… Folkeskolen er fremtiden, folkeskolen er løsningen og folkeskolen balancere på et fundament af engagerede og fagligt velfunderede lærere. Prioriter os, det er trods alt os, der former fremtiden …