Gode kolleger - en bonusfamilie

Mange kender selvfølgelig begreber som workwife og workhusband, jeg er godt gift med mit arbejde og på mit arbejde (faktisk også i privaten, men det er ikke så relevant lige her). 

Når man deler en klasse sammen, er det naturligt at blive ganske tætte, særligt hvis man deler samme børnesyn og tanker om børnene på godt og ondt. 

Men det er mere end bare work-wife/husband forbindelser, der er på et lærerværelse. Der er som regel også en, der har en særlig morrolle. 

Sådan en har vi i hvert fald, og allerede inden jeg var startet på skolen, blev jeg ringet op af hende og inviteret med til teammøde. Hun er altid klar til at give en krammer og nogle gode, velmente råd, samtidigt med at hun også kan sige fra fra tid til anden.

Der er også en far. Hos os er det vores TR, og før han fik den rolle, havde vi i flere år en AMR, der passede godt på alle. Som enhver god far er vores TR selvfølgelig den, der passer på os, en fortrolig, som samtidigt kan hjælpe os med at forstå de ting, som ellers kan være svære at forstå. 

Der er naturligvis også et hav af søskende, som på mange måder minder os om os selv, men som samtidigt ser verden anderledes. Og selv om vi har oplevet mange ting sammen, har vi hver vores oplevelse af det. 

Der er også tanter og onkler, som har mange ting tilfælles med mor og far, men som vi ikke ser så meget til hverdag, men som bliver ganske festelige til den årlige julefrokost eller sommerferiefest. 

Ja, der er også en fræk tante, som bare forstår os børn og også er i stand til at balancere på grænsen mellem generationer, det upassende og det tilbørlige.

Selvfølgelig er der også et hav af fætre og kusiner, som vi alle holder af på hver vores måde, både de jævnaldrende og dem, der knap er kommet ind af døren endnu. Der er plads til alle og alle har en plads i familien.

Vi er bestemt ikke altid enige, og bølgerne kan gå højt, men sandt at sige, så er vi til hver en tid klar til at hjælpe hinanden og hjælpe, hvor der er brug for det, for at gøre, hvad der er bedst for vores familie. 

Hvis man gerne vil have, at flere skal vælge lærervejen, så lad være med at tro man kan sælge den vej på lønkroner og skolereformer, prøv at sælge den på, at hvis man ønsker at føle sig som et værdsat medlem af “familien” hver dag man møder på arbejde - på en arbejdsplads, hvor vi ser hinandens forskelle som styrker, og hvor vi har plads til alle slags mennesker - så er det måske lærerjobbet, der er fremtiden. Der er gode kolleger i alle erhverv, men jeg har aldrig oplevet noget, der minder om det, vi har i lærerfaget.

Alt det tænkte jeg på, mens vi kørte sammen til og særligt fra Dortmund. 

Tak til jer kolleger, der er så meget mere end “bare” kolleger, særlig tak til jer tre, der var med i Tyskland, “Pædagogen,” “den-fortabte-søn” og “far”.