Mortens mening
Blog
Giv mig store robuste klasser, med tolærerordninger tak!
I år har jeg 9. klasse, og det plejer jo gerne at være den belønning vi lærere får for at have holdt eleverne ud i 7. klasse, og rettet dem til og af gennem to år. Der hvor man har fået skabt en klassekultur, hvor undervisningsparathed, fællesskab og ambitioner går hånd i hånd og man virkeligt kan brage igennem og føles man lykkes som lærer. Sådan har mit skoleår ikke været …
Det der skulle være så smukt, gled allerede lidt af sporet sidste forår, da årets fagfordeling stod for døren. På vores skole skole skulle fire 8. klasser laves til tre 9. klasser. Og hvordan gør man det på en ordentlig måde. Skal man ryste posen og lave tre helt nye klasser efter tilfældighedsprincippet eller skal man fordele de mest udfordrede på en eller anden måde eller skal man forsøge at holde på de tre klasser og fordele den fjerde klasser udover de andre? Der er mange muligheder og vi lærere valgte den mindst dårlige løsning for os. Min egen klasse, der ellers var flest ville blive fordelt, med nogle i to af de andre klasser og resten eleverne slås sammen med den sidste klasse, hvor der var klart færrest elever.
Det var helt sikkert ikke nogen nem beslutning, men jeg står ved den og er ikke i tvivl om at det var det rigtige valg, når nu vi skulle slå klasser sammen - men jeg havde ikke forudset hvor meget det ville betyde.
For det er var jo fire velfungerende klasser. Jeg er selv lærer i den sammenbragte klasse, hvor jeg har eleverne til kulturfagene, naturfageme og matematik. Jeg havde begge klasser til naturfagene i 8. klasse også, og havde den ene klasse til matematik og kulturfag. Engelsklæreren havde klasserne også tilfælles og hun har videreført. En dansklærer fra den anden klasse der også underviser i tysk, så burde der være ro på de indre linjer.
De unge mennesker er nøjagtigt lige så søde som forventede, men uroen i klassen er stor, og det har taget lang tid for eleverne at finde deres plads i den nye klasse. En af eleverne satte selv nogle ord på det, hvor hun sagde: “Det er lidt som vi er to klasser i det samme lokale, hvor vi burde forsøge at finde sammenhold på tværs - men helt ærligt så gider jeg ikke bruge mine kræfter på det, når vi alligevel snart ikke skal gå i klasse sammen mere. Jeg fokuserer bare på mine karakterer.”
Vi har 28 elever i klassen, alligevel føler nogle sig alene, fordi det er alt for sårbart at åbne op, når nu de alligevel er på vej ud af folkeskolen. For mig har læreren af dette været: Slå ALDRIG klasser sammen i 9. klasse. Måske burde der være en lov imod det, men det er der ikke, og sænker man klasseloftet, gør man klasserne endnu mere sårbare over for elever der forlader klassen.
Jeg har selv gået i skole på en privatskole med store klasser. 36 elever i 5. til 9. klasse, og 45 i tiende, og jeg elskede det. Jeg har undervist i klasser med 30-36 elever, og synes det har været godt. Selvfølgelig er den slags klasser ikke for alle, og der skal sættes ind med mange tolærertimer, men alt det virker lige nu, som en meget lav pris for ikke at skulle til at ligge klasser sammen sidst i et skoleforløb.
Så kære jer der står med våde drømme om små klasser med maks 24 elever i, ved I hvad prisen er? Jeg anbefaler robuste klasser der ikke skal lægges sammen sidst i skoleforløbet.
Og hvis nogle kender til tricks der kan skabe bedre sammenhold så sent i skoleforløbet, så del gerne nedenfor …!
P.S. Hvis nogle skulle tvivle, så elsker jeg stadig mit job, og selvom året ikke går helt som forventet, er de alle sammen mine elever ...