Blog

Dybkærskolens nye bakke i skolen

Ny skole: vi er der lige om lidt - måske!

Den nye skole i bydelen Gødvad i Silkeborg står næsten færdig og eleverne er nu hjemme på juleferie. Efter nytår skulle de møde ind til en ny skole, men det hele lader vente på sig …

Offentliggjort

Forældre og folk i lokalområdet spørger igen og igen om ikke jeg og de andre lærere glæder os til at få en ny skole. Og jo, selvfølgelig gør vi det. Men der er også flere men’er. Det har været en vanvittigt frustrerende proces, og selvom skolen ved første øjekast ser flot og fed ud, så er der også et hav af udfordringer. Senest at vi ikke kan starte der den 3. januar som planlagt, men må vente til den 15. januar, hvor skolen så forhåbentligt er færdig nok til at kunne blive taget i brug.

Mortens mening

På min blog vil I kunne læse om (mit) lærerliv, set fra et matematisk/naturfagligt perspektiv.

Ny skole - lavet af alle andre end lærere

For mig virker det tydeligt, at skolen er bygget af arkitekter, ingeniører og håndværkere, der ingen af dem har deres daglige gang blandt skoleelever. Og værst af alt står jeg og mange af de andre lærere tilbage med en følelse af, at vi er blevet spurgt om mange ting, men sjældent hørt. 

Et af eksemplerne på den manglende forståelse for praksis er, at der ikke er et bord og en stol til alle elever. Hvorfor skulle de dog også kunne sidde ergonomisk korrekt i år 2024? Der er selvfølgelig pladser til alle, bare ikke stole. Nogle kan sidde på en læringstrappe, hvor man anbefaler, at elever ikke sidder mere end 15 minutter og andre på træskamler uden støtte i lænd og ryg, og uden borde, der passer til. 

Hvis der dog bare var nogen, der havde sagt til arkitekterne m.fl. at det ville være et problem - men hey, det var der faktisk. For dengang det blev besluttet, at vi skulle have ny skole, satte Silkeborg Kommune i gang i et projekt, hvor forskellige læringsmiljøer og møbler skulle prøves af. Jeg var en af dem, der var med i projektet, som dog blev lukket for at spare penge. Vi gjorde os dog en del erfaringer med møblerne, og en af dem var, at de ikke fungerede. Altså det med at sidde på skamler og høje stole med manglende støtte. Det fungerede ikke, at udskolingselever skulle sidde på læringstrapper og arbejde, og eleverne sagde alle som en: “Vi vil bare gerne have et almindeligt bord og en af de gode stole!”

Byggesjusk

En anden ting, der frustrerer mig og flere af mine kolleger, er byggesjusk. Hvis vi gerne vil have, at eleverne skal passe godt på vores nye skole, skal den være pæn og indbydende, men det virker til at mange af håndværkerne har haft så travlt med at sætte ting op, at det i bedste fald ser grimt og uordentligt ud og i værste fald ødelægger ting. Det motiverer ikke elever til at passe på deres nye skole!

Blandt eksemplerne på byggesjusk er dørkarme, der sidder mega skævt i døråbninger og med store brede, skæve grå fuger i den ene side og nærmest ingen fuge i den modsatte side. Skabe og skabslåger, der er skæve og nærmest bølger lige så meget som Vesterhavet under stormen Pia. Der er også døre, der skraber hen af gulvene og andre døre, hvor den automatiske dørlukker/dørholder ikke virker. En elevator, der vistnok gik i stå alle dage i uge 50, hvor vi forsøgte at flytte ting ind på den nye skole og at gøre klar til eleverne. Det skal blive spændende at sende handicappede og gang-besværede med den i fremtiden.

Ingen legeplads

Der er heller ingen udendørs legeplads klar til eleverne, når vi flytter ind på skolen, for hvem kunne da have forudset, at man ikke kan så græs i december? Så legepladsen er nok først klar engang i foråret eller til sommer. Udenfor på anden sal er der lavet udefaciliteter til udskolingsbørn, godt nok i modsatte ende af skolen ift. deres garderober og sådan, så de alle sammen skal gå hele vejen rundt om skolen for at komme til boldbur mm. Gad vide, hvor lang tid den tur tager, når eleverne skal ind til time igen efter et frikvarter?

Indenfor er der bygget sådan nogle frithængende kasser med noget, der minder om nettet fra et håndboldmål i bunden og på de tre sider; gad vide, hvor mange børn sådan et net kan holde til? Og hvad hvis der er en, der ikke kan huske hvor og hvad man bruger en saks til? De er nu lukket af, så eleverne ikke kan bruge dem, for det var hverken ledelse eller lærere trygge ved.

Vi er også blevet skofri

Det er vist et kendt fænomen mange steder, men hvad gør I så, når eleverne skal i fysik-, kemi-, madkundskab- eller HD-lokalerne? Jeg forudser kaos i kæmpe stor stil. 

Og når vi nu er ved madkundskab, kan det virke utroligt, at man har bygget et madkundskabslokale, hvor der kun er plads til 21 elever af gangen, vel vidende, at det er det mest populære valgfag i en udskoling med mere end 100 elever på hver årgang. Så er der nok færre, der kan få deres første valg i valgfag, og på mellemtrinnet er man nødt til at lave holddeling i madkundskab, som derfor kan æde mange af de timer med tolærer ressourcer.

Vi har også fået en fin kantine og produktionskøkken hertil, hvor der kan laves mad til skolens mange elever, hvis man altså kan drifte sådan et køkken uden et stort underskud. Så det er foreløbigt lukket af.

Alt det gode risikere at drukne i alt det andet.

Det er ikke fordi der ikke er gode ting ved den nye skole, for det er en flot bygning med mange virkeligt fede detaljer. Mange små nicher til at arbejde i (eller gemme sig for lærerne) og flere små grupperum end jeg nogensinde før har set på en skole og generelt meget fine forhold for gruppearbejde og kreative projekter. 

Vi har fået noget nær det bedste, når det kommer til naturfagsområde og lokaler og en kæmpe samlingstrappe/legebakke midt i skolen. Vi er kommet tættere på den lokale idrætsklub - forhåbentligt til gensidig glæde og gavn. 

Hvor vores gamle skole var en stor skole i et plan, kommer vi alle tættere på hinanden med en skole i tre etager og åbent rum i midten. Det bliver spændende at se, om de mange træoverflader kan absorbere lyden fra de knap 700 elever, eller om den åbne skole tvinger eleverne ind i klasselokalerne (modsat intentionen). 

Forhåbentligt kan det alt sammen være med til at skabe et stærkere fællesskab fra 0. til 9. klasse, og måske vil kontrasten fra vores gamle utroligt slidte skole få eleverne til at se alt det fantastiske, den nye skole forhåbentligt kan. 

God jul til alle - vi på Dybkærskolen ved, at vores gave er lidt forsinket - forhåbentligt får vi den i midten af januar … men ellers kommer den jo nok sammen med legepladsen udenfor.