Prioritér nu de unge og børnene - om ikke andet så for fremtidens skyld!

I næste budgetår ser det igen ud til, at vi i Silkeborg Kommune skal spare, umiddelbart ca. 12.500.000 kr. Da man i forvejen har et skolevæsen i Silkeborg med en af de laveste tildelinger i Danmark, er der intet overflødigt at skære væk! 

Så det bliver lærere og pædagoger (og måske ledere) der bliver skåret væk. Sådan er det vist i øvrigt også i alle andre kommuner!

Det er ikke, fordi jeg ikke holder af min arbejdsplads eller er glad for at bo i Silkeborg med min kone og tre børn. Men jeg har svært ved at se til, imens skoleområdet udhules mere og mere. 

Flere børn kommer i klemme, både de svageste, mellemgruppen og i særdeleshed de allerdygtigste!

Det er virkeligt slidsomt at være lærer i et system, hvor man stilles penge i udsigt, og som så fjernes igen. Man kan overholde alle budgetter selv eller endnu værre, man kan have sparet op til noget, og så bliver pengene flået ud af hånden på en, fordi andre områder går over budget! 

Det er ikke fordi jeg ikke kan forstå, at kommunekassen er én kasse, og at der på nogle områder er uforudsete udgifter, men at drive skole på disse vilkår slider på lysten til at være lærer!

Sidste år havde vi på 9. årgang ca. 55 matematikbøger til omkring 100 børn, men selvom vi havde sparet sammen til nye bøger, og der var plads på skolens budget til bøgerne, blev der indført indkøbsstop i kommunen, så ingen bøger til halvdelen af eleverne. 

Det kunne måske gå, hvis det var et enestående eksempel, men det er det desværre ikke. 

Det presser lærere og ledere, og fremtiden byder på, at man køber ind og hamstrer i januar uden at vide præcist, hvad vi får brug for i det nye skoleår til august. Det er hul i hovedet og ender også med at koste dyrt, men det sikrer i det mindste vores egne elever nogenlunde. Sådan bør man ikke blive presset til at handle …

Manglende bøger og materialer er sagt på godt jysk: Træls! Men når det kommer til, at der spares lærerstillinger og vikarer væk, gør det for alvor ondt. 

Er der plads til mig i lærerteamet næste år? Hvad med mine teammedlemmer? Skal vi alle til at løbe hurtigere? Er jeg så syg, at jeg skal blive hjemme, eller kan jeg lige klare den igennem dagen på en blanding af piller, varme drikke og pligtfølelse overfor kollegerne? Kan der i givet fald findes penge til vikarer eller er der igen en kollega, der skal droppe støttetimer i en anden klasse eller måske en kollega, der kan holde øje med to klasser? 

Den slags spørgsmål og mange flere skaber uønsket tankemylder og gnaver løs af nattesøvnen for eventuelt at sætte sig som stress eller lignende. 

Til unge, der overvejer lærerjobbet, kan jeg ikke anbefale den virkelighed, der er i folkeskolen i dag. Det er ganske vist verdens mest givende job, men pas på det ikke sluger dig helt.

Hvordan skal vi lærere kunne finde overskud til at rumme eleverne endsige lave god undervisning, når vi selv står i møg til halsen? Og så kommer der endnu mere af den forråede tone, dårligt forberedt undervisning og uro i timerne. Og så er det igen eleverne, der taber, kommer i mistrivsel, skolevægring mm. 

Det er skruen uden ende. For så skal der igen bruges flere penge på det specialiserede område, og mon ikke de tages fra "normalområdet”, der dermed udsultes endnu mere! 

De svageste elever, der måske skulle have været på et specialtilbud, fastholdes så i almen klasserne, for at skolen beholder sin tildeling og eventuelt for at undgå at blive straffet med ekstra afregning. 

Det gør, at lærerne er bagud og bruger nærmest al tid på den lille gruppe børn og unge, der så at sige støjer mest, mellemgrupperne får de sørgelige rester, mens man håber på, at de dygtigste klarer sig selv med støtte fra deres forældre. 

For dem er der ikke tid og ressourcer til, hvis man fortsætter med at spare!

Vi har behov for, at politikerne både i byråd og folketing tager ansvar og sikre penge og ressourcer flere år frem, så vi kan tro på fremtiden for folkeskolen og så vi, og eleverne kan finde ro og ikke blive en kastebold mellem skiftende politiske ansvarshavende. 

Politikerne gør sjældent noget af sig selv, så dette er et opråb til lærere, elever, forældre, bedsteforældre og alle andre om at kalde på de valgte politikere og få dem til at prioritere nutidens børn og unge, for børne -og unge-livets skyld, og om ikke andet så for fremtidens skyld!