PISA-scoren var forventelig - her er lidt om hvorfor!

PISA-testen lyver ikke. Danske børn er blevet dårligere til at løse den type af opgaver, man tester i PISA-testene, end danske børn har været til at løse den slags opgaver tidligere. 

Det er der så vidt jeg kan se flere grunde til. Hvis man tager de lavt hængende frugter først. Så er eleverne blevet dårligere til at gå i skole pga. corona-hjemsendelser. 

Min erfaring er, at matematik var et af de fag, der var rimeligt nemt at undervise elever i i hjemmeskolen og umiddelbart mærkede jeg som lærer faktisk en øget interesse for mit fag. Det er først nu her, jeg har oplevet, at eleverne falder bagud, men det er mere et spørgsmål om, at en del af dem har det rigtigt svært ved at gå i skole, koncentrerer sig og være en del af en gruppe på plus 20 børn.

Så er der måden, testene foregår på. Normalt må eleverne bruge forskellige hjælpemidler som oplæsningsprogrammer, GeoGebra, MathSolver, wordmat og hvad man nu ellers har lyst til. Eleverne i mange klasser er også vant til at arbejde i grupper, stående og måske imens de skriver på vertikale sletbare overflader. 

Kort sagt, så træner vi dem i noget andet end det, de bliver testet i. Det er umiddelbart en pointe som både undervisningsminister Mattias Tesfaye og flere journalister ikke helt forstår - det virker i hvert fald ikke sådan, når Mattias Tesfaye står og fortæller om, at PISA er en af de vigtigste redskaber til at vurdere folkeskolen ud fra.

Når det er sagt, så står det skidt til flere steder i den danske folkeskole, når elever ikke kan løse helt elementære regnestykker med plus og minus, brøkregning og lignende. Hvad det skyldes, ved jeg ikke med sikkerhed. Men jeg har ikke oplevet elever, der bliver bedre til at læse lange opgaver a la PISA ved at have ekstra timer med hammer og sav, ej heller har jeg oplevet, at det gør dem bedre til brøkregning, procent, eller de fire regningsarter. 

Det er derimod god undervisning, der er vedkommende for eleverne, der motiverer dem til at lære de forskellige ting, og som virkeligt rykker elever. Det kan man helt sikkert opnå på mange måder, men fælles for dem er, at lærerne skal have tid til at forberede og efterbehandle undervisningen, og at der er økonomi til at gøre undervisningen relevant og virkelighedsnær. Særlig mangel på tid vil man mange steder kunne fortælle, er den største udfordring. 

Til det må vi jo sige til Mattias Tesfaye og andre politikere, at I får, hvad I betaler for.

Desuden skal man nok også kigge nærmere på antallet af ufaglærte undervisere i folkeskolen, der er ca. fordoblet de seneste ca.10 år, og det samme er brugen af vikarer. Og her er der ikke umiddelbart noget, der tyder på en forbedring indenfor en overskuelig fremtid, da ca. 30 procent af alle nyansatte ikke har en uddannelse som lærer.

Værst af alt dette er dog nok, at vi må se ind i en fremtid, hvor det bliver endnu sværere få tid til at forberede sig, og hvor det bliver sværere for skoler og læreruddannelser at tiltrække nye unge mennesker - særligt set i lyset af at der skal spares på 70 procent af alle folkeskoler i 2024, og at man fra regeringens side af har insinueret, at man ikke vil forsøge at få flere til vælge lærerlivet - qua at man lige har lavet en aftale til værdi af ca. 6 milliarder til at fastholde og rekruttere indenfor alle de andre erhverv med varme hænder, uden at nævne lærerfaget med blot et ord. 

Fremtiden byder nok ikke på bedre PISA-resultater ift. matematik, faktisk vil jeg sige forhåbentligt ikke, for det er ikke det moderne mennesker skal kunne i et land som Danmark, men hvis man rent faktisk ønsker, at eleverne skal blive bedre til matematik og de andre fag folkeskolen, så skal man nok ikke satse på mere glasur på kagen i form af bedre faglokaler, men derimod sikre penge til drift af skolen - til forberedelse, til tolærerordninger, til at se det enkelte barn. 

Og så bør politikerne komme i gang med at snakke folkeskolen og lærerne op. Vi har brug for flere unge der vil uddanne sig som lærere og som har det som første valg efter gymnasiet og ikke blot ender her, fordi de det de gerne ville ikke var en mulighed alligevel en mulighed. Sådan får vi en bedre skole og dygtigere elever.