Der er ingen, der takker dig den dag du knækker …

At folkeskolen er et sted med fuld fart over feltet, kan der vist ikke være to meninger om. Lærere, ledere og pædagoger nærmest løber rundt for at få enderne til at nå sammen, så skolen kan leve op til børn og forældres forventninger. Men hvad gør vi så, når der opstår en ny opgave?

Måske er der andre, der kender situationen, hvor en leder prikker en på skulderen og fortæller om denne nye opgave der kommet ind fra højre, og hvordan de godt ved at man har travlt, men at de jo ved, at man er særligt god til den type opgave/elever, og om man ikke kan hjælpe – i hvert fald indtil videre.

Jeg er ved med mig selv, at jeg ofte er til fals for smiger. Lidt smiger og gerne lidt krydderi i form af, at jeg redder dagen for en bestemt elev, og så er jeg solgt. Det føles godt at være helt, men i praksis ender det med at jeg står tilbage med følelsen af at have købt katten i sækken. Indtil videre bliver nærmere for evigt, og selvom jeg måske får løst den pågældende opgave godt, så ved jeg også, at tiden er taget fra noget andet eller værre NOGLE andre.

År for år bliver jeg heldigvis lidt bedre til at sige tak, fordi I ser, at jeg er god til mit job, men nej tak til opgaven, jeg kan ikke nå denne opgave også, medmindre der er noget andet, jeg ikke skal gøre i stedet.

Det er ikke en forandring, der kommer af sig selv, men fordi jeg har gode kolleger, der kerer sig om mig og som prøver at hjælpe mig med ikke bare at sige ja hver gang.

Det nye kalenderår nærmer sig, og det betyder mange steder færre penge til folkeskolerne, og i den forbindelse kan jeg godt frygte, at der mange steder vil ende med at være færre lærere til den samme mængde af opgaver. At man ikke ansætter barselsvikarer eller lignende, men blot forsøger at få resten af lærergruppen til at dække ind.

I den situation bliver det vigtigt at passe på sig selv og ens kolleger, at man husker, at der ikke kommer nogen og siger tak, den dag hvor filmen knækker og man ikke længere kan kæmpe sig igennem hverdagen og stakken af opgaver, man har foran sig.

Så hjælp mig og andre kolleger ved at sige: “Pas på dig selv, du skal gerne holde længe endnu og der ingen der kommer og siger tak, den dag filmen knækker!” Det er vi mange, der nok har brug. Og husk også selv at sige tak, men nej tak, når din leder skal finde en, der lige kan løse en ekstra opgave.