Ann-Berit

Blog

Chromebook-kørekort

Når jeg nu gerne vil undgå, at børnene skal "lære" ved at følge en opskrift, jeg har lavet - men i stedet undersøge, hvad en Chromebook kan, så kræver det i høj grad noget af mig. Det lykkedes faktisk helt OK, forleden dag...

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Mølleskolen har vi adgang til følgende i indskolingen:

30 Ipads og 30 Chromebooks. 

Ann-Berit

Jeg er dansklærer og PLC-medarbejder på Mølleskolen i Ry. I mit lærerliv er børnene i centrum. Min undervisningstid er ikke min egen. Det er børnene. Jeg har særligt fokus på børnefællesskaber. Det er vigtigt for mig, at børnene er trygge i deres fællesskab. Så bliver de nemlig i stand til at deltage i undervisningen og få optimalt udbytte. Jeg elsker mit arbejde og tænker på det uafbrudt - også når jeg har fri, og jeg gør det med glæde og stolthed.

Nu er vi halvvejs gennem 2. klasse, og børnene er blevet rimelig fortrolige med Ipads. Vi bruger Ipads til "Den første/anden læsning" - til at lave Stop Motion Film - til Book Creator - til at tage billeder og lave film. 

​Men Chromebooks har vi ikke rigtig haft fingrene i - før sidste uge (uge 1)

​Jeg har tænkt rigtig meget på, hvordan jeg skulle tilrettelægge introduktion til Chromebooks, så børnene arbejder mest selvstændigt, og jeg husker tilbage på tidligere klassers intro til diverse PC-programmer, hvor vi lavede ark med skræmprint og en manual, der skulle følges - og hvor svært det var for børnene at følge en manual - hvilket så resulterede i tusinde spørgsmål og mig der flintrede på kryds og tværs i klassen for at hjælpe alle.

​Jeg HAR faktisk gjort mig umage med - med denne klasse - at spørge: "Hvordan tror du, det skal løses?" fremfor at vise dem eller gøre ting for dem. Så der ER en parathed til at prøve selv, som jeg nok ikke tidligere har fremelsket på samme måde - eller i hvert fald med samme bevidsthed.

​Jeg havde på forhånd lavet et Chromebook-kørekort til hver elev med alle de ting, jeg havde planlagt, de skulle omkring. 

​Min klasse er en gennemsnitlig klasse med børn, som er læringsparate, og børn, som har myrer i bukserne, lav udholdenhed og er virkelig behovsstyrede. Så jeg kørte med virkelig stramme tøjler. 

​Først en introduktion: "I dag skal vi lave noget virkelig svært. Vi har fået nye Chromebooks på skolen, og I skal være med til at undersøge, om de kan bruges af børn i 2. klasse. I skal gøre nøjagtig, som jeg siger. Hvis man gør noget, man ikke må eller har fået besked på, så kan man ikke have en Chromebook. Så hvis man piller eller åbner ting, man ikke har fået besked på, så tager jeg Chromebook'en fra jer - og så må I tegne i stedet for, imens de andre arbejder videre.

Nu skal vi ned at hente Chromebooks på depotet. Først pigerne og så drengene. Man skal GÅ med sin Chromebook og man skal være stille på gangen. Når man kommer tilbage i klassen, må man IKKE åbne sin Chromebook. Man skal bare sidde stille og vente på sin plads, indtil jeg er tilbage."

​Jeg skal love for, at alle børn var 100% fokuserede. Der var ro og stille gang frem og tilbage. Alle sad i klassen og ventede med deres Chromebook lukket.

​Så viste jeg det første opgavekort: "Jeg kan tænde for min Chromebook". 

Jeg sagde til børnene, at deres opgave var selv at finde ud af det. De skulle ikke være bange for at prøve sig frem - for at trykke på noget. "Man kan ikke gøre noget forkert", sagde jeg. Og I må ALTID spørge sidemanden - IKKE gøre det for sidemanden, hvis man har løst opgaven, men hjælpe, hvis sidemanden beder om hjælp.

​Alle løste første opgave på egen hånd.

​Næste opgave: Jeg kan logge på min Chromebook. Jeg havde på forhånd lagt deres kodekort på gulvet uden at kommentere det. (Kodekort = et lamineret kort pr barn med deres foto og deres unilogin-koder) Igen var opgaven: "Hvordan løser du det på egen hånd eller med kammeraternes hjælp?" De fleste børn kan selv - eller kan ved hjælp fra sidekammeraten. Én eller to fik hjælp fra mig. 

​Hernæst viste jeg min skærm med alle apps på Chromebook - altså bare ved at vende den rundt mod børnene og holde den op. Jeg bad dem undersøge, hvor mon de her apps var henne? Nu er der jo ikke så mange ikoner på en Chromebook, så stille og roligt fandt de fleste børn frem til siden med Apps. 

​Så fik de følgende opgave: Åbn "Chrome Canvas" og find ud af, hvad programmet kan.

Og så gik de i gang. Igen skulle 2-3 børn have hjælp til at finde ind i programmet, men stille og roligt undersøger de - eller lader sig inspirere af hinanden. På et tidspunkt bad jeg dem alle skrive deres navn på skærmen. Jeg bad dem også finde ud af, hvordan man får en ny side.

​Efterfølgende fik de to opgaver:

​Nu skal I åbne og undersøge "Kamera" og "Lommeregner".

​Jeg valgte netop de tre apps, fordi de er lette at gennemskue. Det kræver ikke det store af børnene. Igen kløede de på og undersøgte programmerne - hjalp hinanden og således gik de 70 minutter, vi har til rådighed i et modul inden spisetid. Børnene fik lov at sætte seks kryds i deres kørekort - og næste gang skal vi så først se, om de kan huske, hvad de lærte sidst - og så skal vi på 365 og gå på opdagelse i Word.

​Mit klasselokale er indrettet, så børnene sidder med ryggen mod hinanden, når de arbejder, men skubber skamlerne over på den anden side af bordet og kigger ind mod mig og hinanden, når vi har fællesundervisning. I denne sammenhæng vender de selvfølgelig alle sammenansigterne hen mod mig, men det er fedt, at udgangspunktet faktisk er at vende væk fra hinanden, når der skal være koncentration og ro. Vi undgår fjolle-øjne til hinanden og kan langt bedre fokusere på læring. Perfekt ramme omkring en virkelig vellykket aktivitet.

Powered by Labrador CMS