Tænketanken Sophia

Blog

Foto. Jens Skou Olsen

At sætte sig ind i andres tænkemåder

I Sophia-samtale #24, hvor vi pejler, hvad dannelse er, har vi Sofie Riis Endahl som gæst 

Publiceret

Sofie Riis Endahl er 23 år og har allerede fået udgivet en imponerende stak romaner; 7 stk. og i tillæg komponeret en musical over romanen,  Pixie lever stadig, som pejler de usikre forsøg på at finde livsfæste som ung, der forlader gymnasiets turbotid og oplever den efterfølgende stilhed.

Tænketanken Sophia

Sophia- tænketank for pædagogik og dannelse er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse på et demokratisk-humanistisk værdigrundlag. Læs mere på sophia-tt.org

Før da skrev hun blandt andet Sindstequila om et ungdomsmiljø, hvori blandt andet indgår et mobbende og skadevoldende delt billede på sociale medier. Hun fulgte efterfølgende op med  undskyld jeg har ingen andre steder at gå hen..., som er en chatroman, hvor man som læser - i hvert fald som chatukyndig som mig - må læse et par gange for at opdage, at den egentlig dynamik ligger i at opdage, hvem der holdes udenfor.

I de to eksempler skriver Sofie Riis Endahl direkte til unge, men også til alle os andre, der ønsker autentisk indsigt i de unges universer.

Senest har hun så søgt som ateist at leve sig ind i andres  livsform ved at researche og skrive om et liv i Jehovas Vidners "strenge og vilde univers". Bogens titel er Vi dør alligevel snart.

De tre bøger kan mageligt danne en fin intro til Sophia- samtale #24 med Sofie Riis Endahl, der ud over forfatterarbejdet studerer machine learning (AI) på Københavns Universitet.

Det er i krydsfeltet mellem fiktion og datalogi hendes udsagn tager form, når hun ser mange ligheder imellem de to aspekter af hendes arbejdsliv. Begge fordrer, at man formår at sætte sig ind i andres måder at tænke på.

Som forfatter skaber man fortællingen i sit eget sprog, mens man i algoritmerne forsvinder ind i et matematisk sprog. Der er altså tale om, at man bruger forskellige hjernehalvdele. Men at tale om at den ene måde er manipulerende, men den anden ikke er, er falsk. Der er givetvis brug for et etisk kompas, når man arbejder med algoritmer, men det er da også usympatisk, hvis man manipulerer analogt.

På spørgsmålet om hvorvidt hun vil kombinere de to aspekter af sit arbejde og lade AI skrive nogle af hendes romaner, er svaret et klart nej. For som forfatter er det processen, der tæller!

Sofie Riis Endahl ser nogle udfordringer i den måde , vi omgiver os med teknologien på. Hun peger på, at teknologiske tilbud ikke bliver afprøver som andre varer. Det betyder, at de unge uprøvede eksperimenterer, og af og til med grumme resultater, sådan som hun fx skildrer i romanen Sindstequila.

I det hele taget mangler der oplysning om teknologien muligheder, bergænsninger og risici, lige som der i den grad mangler lovgivning om vores digitale rettigheder.  

Men Sofie Riis Endahl tror på de gode algoritmers nytte og sejr. De hjælper allerede nu på en række vitale områder i samfundet. Og de firmaer, som råder over ufattelige mængder af data, er virkelig dumme, hvis de ikke tænker etisk, mener hun.

I undervisning af unge kan man starte oplysningen i det små ved at læse Sindstequila og undskyld jeg har ingen andre steder at gå hen.

Samtalen kan høres på den2radio:  

http://den2radio.dk/udsendelser/sophia-samtale-24-pejling-af-dannelse-at-saette-sig-ind-i-andres-taenkemader/

eller på Sophias hjemmeside: 

https://www.sophia.nu/podcast/24-at-saette-sig-i-andres-taenkemader/