Tænketanken Sophia

Blog

Foto: Jens Skou Olsen

At håndtere tilværelsen

Er du dannelsesparat, så er der her noget at komme efter

Publiceret Senest opdateret

Da Astrid Lindgren i bogen om forældrene Samuel August fra Sevedstorp og Hanna fra Hult skriver om sin barndom, beretter hun: 

Tænketanken Sophia

Sophia- tænketank for pædagogik og dannelse er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse på et demokratisk-humanistisk værdigrundlag. Læs mere på sophia-tt.org

"Vi havde to ting, som gjorde vores barndom til det, den var - tryghed og frihed. Det var trygt med de to, som holdt så meget af hinanden, og som altid var der, hvis vi havde brug for dem, men eller lod os strejfe frie og lykkelige omkring...... Og vi legede og legede og legede, så det var et under, at vi ikke legede os ihjel. Vi klatrede i træer og på hustage, vi sprang fra brændestabler og hølofter, så vores indvolde jamrede sig, vi krøb gennem vores livsfarlige, underjordiske gange i store dynger af savsmuld, og vi svømmede i åen, længe inden vi kunne svømme..... Men vi overlevede.."

Den fortælling drager John Rydahl ikke ind Sophia-samtale #21, som nu kan høres på www.den2radio.dk eller på www.Sophia.nu. Men den er beslægtet med hans beskrivelse af det vilkår, som er fælles for os alle i forhold til tilværelsen, når vi med Søren Kierkegaard i tanken står ved afgrunden og må træffe det umulige valg, og med Hartmut Rosa må søge at håndtere det ukontrolerbare bedst muligt. Nøgleordene er ånd og tro.

Astrid Lindgrens forældre lad børnene lege sig livsmodige, og det kan de gøre, fordi de altid er i nærheden og har et førstehåndsansvar for deres børn. Som lærere skal vi også søge at håndtere dette vilkår, men er hæmmede af, at vi har andenhåndsansvar. Hvis der sker børnene noget, eller bare hvis forældrene er utilfredse, så klager de, og skal vi stå skoleret. Ikke desto mindre er det vores vilkår at lade børnene træffe umulige valg, hvis vi skal gøre dem robuste og livsduelige. Man kan sige, at John Rydahl advarer imod tidens tendens til aldrig at nærme sig kanten; en adfærd vi kunne kalde forebyggende omsorg.

En mulig trædesten kan vi måske finde i den del af Grundtvigs tænkning, som John Rydahl fremhæver: al åndsdannelse går gennem hånden, der som en del af vores hud er den væsentligste sans i vores indfangning af verden. Her finder vi et godt argument for at begribe verden på en måde, der matcher Astrid Lindgrens beskrivelse af barndommens lege ganske nøje. Og som placerer håndens uddannelser øverst i uddannelseshierarkiet. 

Endelig afrunder John Rydahl samtalen med at undre sig over, at danske skoleelever i så ringe grad, som det er tilfældet, bliver inddraget i undervisningens indhold og form. Han ser det som en negligering af folkeskolelovens formålsparagraf, argumenterer for, at der ikke er noget til hinder for at ændre kurs - og indirekte efterlyser dannelsesparate ledere og lærere, der vil den demokratiske skole.

Lyt med, få panderynker og omsæt dem til handling!

Lyt her:

https://www.sophia.nu/podcast/21-at-handtere-tilvaerelsen/ 

eller her:

http://den2radio.dk/udsendelser/sophia-samtale-pejling-af-dannelse-21-at-handtere-tilvaerelsen/