Tænketanken Sophia

Blog

privatfoto

Skolens verbalsprog er ude af balance

I Sophia-samtale #20 har jazzmusiker Jens Skou Olsen inviteret tidligere skoleleder Jens Raahauge til en samtale om ord i skolen, og han plæderer for, at mundtligheden er fællesskabsskolens kerne, skriftligheden dens raffinement.

Tidligt på året udkom Irene Vallejos

Tænketanken Sophia

Sophia- tænketank for pædagogik og dannelse er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse på et demokratisk-humanistisk værdigrundlag. Læs mere på sophia-tt.org

Evigheden i et siv

(Forlaget Gutkind), som for mig blev årets læseoplevelse. Den skildrer i et flydende og medrivende sprog den fase i vores historie, hvor overgangen mellem skriftligheden og mundtligheden finder sted. Og den kan læses som en hyldest til forfatterne, boghandlerne og bibliotekarerne, som har sikret bogens overlevelse, trods diktatorers forsøg på at destruere bøger, der har et indhold, som ikke understøtter den fortælling, som magten ønsker.

Skriftligheden er kort sagt forudsætningen for, at vi har kilder at gå til, så vi kan studere vores historie.

Men når det er sagt, så har skriftligheden vundet indpas i skolen i en grad, så sproget er kommet ud af balance. Mundtligheden binder mennesker sammen i et fællesskab, mens skriftligheden er velegnet til at understøtte individualiseringen. Bogen er faktisk formet som et par skyklapper, der er syet sammen i ryggen, så man kan lukke verden ude. Og i sig selv er det ikke skadeligt at blive opslugt, at koncentrere sig, men som tidligere biskop Lindhardt, Roskilde, sagde, så er det at ligne ved at søge ind i sit hjertes lønkammer, og herfra gælder det om at komme ud blandt mennesker.

Det man har fundet ud af ved at læse, skal sættes i spil i fællesskabet. Og det man når frem til i samtaler, kan omsættes og raffineres til skrift.

Men i børneskolen er og bliver mundtligheden det centrale. Og vi ser skriftlighed, der griber om sig understøttet af digitaliseringen, blive aldeles dominerende i skolens ældste klasser, fordi den er velegnet til evaluering, kontrol og karaktergivning, men meget ofte uden personlighedsudviklende eller erkendelsesmæssig fylde.

Det er vist det Sophia-samtale #20 kommer ind på.

Lyt selv:

http://den2radio.dk/udsendelser/sophia-samtaler-pejling-af-dannelse-20-skolen-som-faellesskabslaboratorium/