Tænketanken Sophia

Blog

Pragmatisk dannelse i 20'erne

Hvad vil det nye årti bringe til folkeskolen? Vil det lykkes at skabe eller genopdage en pragmatisk dannelse? Eller vil den langsomme hensygnen fortsætte?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hellere prøvende pragmatikere end udbrændte ildsjæle, proklamerede litteraten Erik Skyum-Nielsen ved NORDSPRÅK-konferencen Det nordiske klasserum. Inspireret heraf har der dannet sig nogle spørgsmål i mine tanker om det, vi skal holde øje med og kæmpe for i det nye årti.  https://www.folkeskolen.dk/1094969/erik-skyum-nielsen-i-det-nordiske-klasserum-1

Tænketanken Sophia

Sophia- tænketank for pædagogik og dannelse er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse på et demokratisk-humanistisk værdigrundlag. Læs mere på sophia-tt.org

Med mig i tankerne har jeg Lene Tanggaards påpegning i FAQ om kreativitet om at kreativitet også kan bestå i at genopdage og sætte noget kendt og måske glemt ind i nye sammenhænge. https://www.folkeskolen.dk/591676/hvad-er-spoergsmaalet 

Derfor har jeg valgt at illustrere denne blog med kunstneren Erland Knudssøn Madsens version af den legendariske Margueritte-broche; vindblæst og vilter er den, men den holder. https://www.folkeskolen.dk/885103/i-raadhusstraede-er-smykkeglaede

I det lys vil jeg opfordre til, at vi holder øje med:

1.

om det kan lykkes at skabe en undervisning, der er i overensstemmelse med folkeskolens formål, med dets iboende krav om det, vi kunne kalde pragmatisk dannelse eller dannende pragmatik.

Kan vi det, sålænge vi holder fast i, at fagene er definerede ud fra en række målbare læringsmål?

Selv er jeg forudindtaget skeptisk, fordi erfaringen siger mig, at det, der kan gengives med decimaler, overtrumfer det, der har krav på vurdering og refleksion.

Jeg vil gerne være med til at genopdage fagenes undervisningsmål som afsæt for lærernes professionsarbejde.

2.

om det lykkes at få skabt en frugtbar balance imellem anvendelsen af analoge og digitale læremidler.

Selv er jeg skeptisk al den stund, at der er postet millioner ud i en ugennemtænkt satsning på digitalisering i globaliseringens navn. Derfor er der enorme kommercielle interesser bundet op på området, og vi ser gudhjælpemig platformsudbydere opfordre til en balanceret debat. Jeg har besøgt skoler, der ikke har haft råd til bøger i et par år, fordi deres kommunes centrale indkøbere helt ubalanceret har fulgt regeringernes opfordringer og digitaliseret ubalanceret.

Jeg vil gerne være med til at finde en balance til glæde for elevernes indre ro, evne til koncentration og hukommelse; fx ved at styrke skolebibliotekerne (ordvalget er bevidst) og kræve 45 minutters fordybelseslæsning hver dag.

3. 

om det vil lykkes at få læreruddannelsen på sporet igen.

Dette vitale område har været under et destruktivt pres siden det radikale orakel, daværende uddannelseminister Morten Østergaard hævdede, at man får mere med mindre som følge af faglig fortætning.

Der er god grund til at kigge nøje på uddannelsens vilkår, både de indholdsmæssige og de økonomiske. Men om det sker er i nogen grad tvivlsomt, når man tænker på forligspartiernes evne til faglig fortrængning.  

Jeg vil nøje følge de bestræbelser, som Thorkild Thejsen gør sig i forbindelse med lærerprofession.dk nye særpris.  https://www.folkeskolen.dk/1172782/laererprofessiondk-saerpris-undersoeg-hvad-dannelse-er-i-dit-projekt  

4. 

om det vil lykkes at få skabt en ledelse af folkeskolen, der i højere grad bygger på pragmatisk dannelse på alle niveauer end på troen på, at det er guddommelig ledelse at kunne gå på datahavet.

Jeg tvivler, fordi der er så mange interesser på spil, både økonomiske og konkurrencestatsideologiske. 

Jeg vil gerne være med til at fremme en ledelse, der i højere grad tager lærerne med på råd og som i den dialog betoner det pragmatiske, der danner. Sagt på en anden måde: meget er nået den dag forlaget Dafolo skaber et minimum af balance i deres strøm af angelsaksisk inspireret ledelseslitteratur med en ledelsespendant til deres formidable Dannelse i alle fag. https://www.folkeskolen.dk/909365/ny-bog-til-en-ny-tid

5.

Føj selv til, hvad du vil holde øje med....

Godt nyt årti!