Tænketanken Sophia
Blog
Tanker i anledning af et vederstyggeligt ord
Lærernes dag blev fejret på Christiansborg med konferensen "Sammen om ledelse". Her blev vi præsenteret for begrebet lærerlederskab, der virkelig ligger dårligt i munden og skurrer fælt i øregangene.
Kom omkring 30 minutter før mødestart, da der kan være kø ved sikkerhedstjek, lyder opfordringen i følgebrevet til invitationen fra DUS (Danske Undervisningsorganisationers Samråd), Børne- og Undervisningsudvalget og Børne- og Undervisningsministeriet.
Det skulle vise sig, at sikkerhedstjekket kan afsløre trusler fra fysiske genstande, men ikke fra forpestende grimme ord. Efter at have hørt energiske indledninger fra minister og udvalgsformand kom formiddagens stjernetaler, finske Pasi Sahlberg fra Sydney, og talte om den udvikling, som har ændret kravene til lærerne fra at arbejde inden for en formel organisation via en professionsudøvelse båret af performance til nu en professionalisme, der bygger på samarbejde, trivsel og ligeværd. Alt det kan man læse om i nogle af Pasi Sahlberg udmærkede bøger, fx hans bog i Ledelse ligetil-serien, som jeg har anmeldt: https://www.folkeskolen.dk/646809/kaere-skoleleder-tag-en-gaardvagt-og-taenk-nyt
Men nøgleordet nu er altså lærerlederskab.
Her er det så, ordgrimheden får mig til at ryste ørerne. Og så ryster hovedet jo med: Hvad er det, der gemmer sig bag dette begreb? Er der tale om noget nyt? Eller er det gammel vin på nye papkartoner?
I den gruppe, jeg var en del af, kunne vi i hvert fald se, at det epokegørende måtte ses i lyset af en anden skoleform end den nordiske. Fik Haarders ønske om et opgør med skolelederen som karklud på uheldig vis fik sendt det samarbejdende lærerråd ud med opvaskevandet? Fik opgøret med den privatpraktiserende lærer stækket den personligt praktiserende lærer, så det at ville noget med nogen fortonede sig? Fik instrumentaliseringen af skolens undervisningsmål, der blev til læringsmål, iført lærerarbejdet en uhensigtsmæssig styring? Og fik den omfattende digitalisering erstattet lærerens faglige frihed med en kontrollerbar standardisering?
Hvis Pasi Sahlbergs analyse skal føre til en forbedring af den danske skole, er det måske en idé at kigge ud over hans angelsaksiske referencer og kigge på professor Lene Tanggaards påpegning af (i FAQ om kreativitet), at kreativitet OGSÅ består i at genopdage noget brugbart, man har sluppet.
ps.
Illustrationen til denne blog er et udsnit af et forfatterskab, som Dansklærerforeningens faglige konsulent Katja Gottlieb har skabt for at få lidt styr på Jesper Wung-Sung.
Er der monstro nogle, der har mod på at lave en arbejdstegning til et lærerlederskab, så send gerne tegningen til mig på jra@dansklf.dk inden jul.
Der er en præmie til den bedste; altså til den, der formår at skabe noget smukt af det grimme ord.
