Tænketanken Sophia
Blog
Folkeskolen, ungdomsuddannelserne og universitetet
Ud over det både opad- og nedadstigende flow mellem uddannelserne, er der særligt interessante forhold at bemærke omkring behandlingen af folkeskolen og dens lærere via de initiativer, som SOPHIA har taget i det seneste år?
Så landende fragtmanden med en palle bøger, nemlig den udgivelse, der handler om Dannelse på universitetet. Den består af de indlæg, som fagfolk fra forskellige fagområder på universitetet præsenterede på en dannelseskonference i december 2016, suppleret med professor Per Øhrgaards indlæg ved gymnasiekonferencen på Vartov i januar 2017.
https://www.folkeskolen.dk/622899/dannelse-paa-universitetet
Når man sidder med bogen i hånden og genlæser disse indlæg og tager en afstikker til de videoer med gymnasieoplæggene, som ligger på SOPHIAs blog, og som jeg linker til nederst, så melder tanken sig: Hvad kan disse indslag fra undervisnings- og forskningslagene over folkeskolen fortælle os, der har fokus på netop folkeskolen.
Vi ved godt, at der kommer ungdomsuddannelser efter grundskolen. Det er ovenikøbet på fordummende vis indskrevet i folkeskolens formålsparagraf. Vi ved også, at der er en tendens til, at de faste forbindelser mellem uddannelsesinstitutionerne også giver trafik den anden vej. Nogle taler endog om, at universitetet er sivet ned i vuggestuen.
Men det, vi kan se ud fra disse konferencer, er, at der eksisterer flere frihedsgrader for underviserne, jo længere man kommer frem i systemet. Og det mener jeg er faktuelt, selv om også gymnasie- og universitetslærere oplever flere og flere snærende bånd som følge af NPM-inspererede styreformer.
Hvad kan man så lære af dette?
I "gamle dage" i faghæftet for klassens time fra midten af 70'erne skrev konsulenten med det vidunderlige navn, S. Lambertsen, at medbestemmelse skulle læres langsomt. I indskolingen var eleverne ikke modne til dette, mens man langsom kunne vise dem, hvordan medbestemmelse fungerede, så de ved udgangen af 9. klasse kunne bemestre dette felt. Altså nul tillid til den små, men en øget grad af tiltro efterhånden som vi fik dem lært, hvordan man skulle de skulle agere.
Jeg kan huske, at vi var nogle, der indvendte, at denne filosofi indebar enten en manipulation eller en forudsigelighedens dannelse. Hvis vi skal bygge på en oprigtig medbestemmelse, så handler det om at bygge på tillid fra begyndelsen, vel vidende at man står over for forskelligartede udtryksformer.
Den politiske behandling af unddannelsesområdet tegner en klar parallel til S. Lambertsens filosofi. Detailstyring og nul tillid til, at lærerne i folkeskolen formår at levere en gedigen undervisning, større tillid til lærerne i ungdomsuddannelserne - i hvert fald i gymnasiet, og en pæn portion tillid til undervisere og forskere på universiteterne.
Det var signalet, som reformtænkerne og lockoutfolkene sendte, og signaler, der bygger på mistillid har det med at blive selvopfyldende. Og det giver ikke bedre "råvarer" til institutionerne efter folkeskolen, for manglen på frihedsrum gør usikker - og blandt eleverne: Hvornår præsterer jeg godt nok?
Derfor en opfordring til landets uddannelsespolitikere og forvaltningsfolk: Kig indad bare for en stund, og spørg jer selv: Hvad skyldes vores mistillid?
Er læreruddannelsen for dårlig? Holder tidl. minister Østergaards sortsnak om øget kvalitet gennem faglig fortætning ikke? Er moduliseringen skadelig? Er uddannelsen for kort?
Stil lignende spørgsmål til lærernes (manglende) efteruddannelse.
Er den koncepttænkning, som læringsmålstyringen bygger på, for snærende? Er det hensigtsmæssigt at lytte så lidt til de praktiserende fagfolk, som tilfældet er? Er den afmålte forberedelsestid for arbitrær? Er lederne godt nok uddannede til at LEDE SKOLE?
Er der for mange dokumentationskrav? Er det korrekt, at ordet skole er afledt af det græske ord for "fri tid"?
Er det ikke tankevækkende, at de frie skoler ikke skråber bunden i alle målinger, når nu de ikke er omfattet af de mest snærende af de bånd, der er bundet omkring lærerarbejdet i folkeskolen?
Når man reflekterer over indlæggende fra SOPHIAs gymnasie- og universitetskonferencer myldrer folkeskolespørgsmålene frem, men der tegner sig også nogle svarmuligheder. Og det er dem, vi nu skal arbejde med.
Endelig lurer der vel også blandt gymnasie- og universitetslærere en frygt for, at ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser skal blive yderligere ramt af de syge, som folkeskolen har fået påført. Argumenter, der burde kunne afmontere denne frygt, kan findes her:
DANNELSE PÅ UNIVERSITETET - FORDRINGER OG UDFORDRINGER kan bestilles og købes via Sophias hjemmeside fra den 15. januar: www.sophia-tt.org/da/forsiden. Pris 150,00 kr incl. forsendelse.
Her er indslagene fra Vartov-konferencen om gymnasiereform og dannelse:
https://www.folkeskolen.dk/602108/hvorfor-danner-vi
https://www.folkeskolen.dk/602077/topstyring-oedelaegger-gymnasieskolen
https://www.folkeskolen.dk/602431/at-blive-eller-at-gaa
https://www.folkeskolen.dk/602705/det-globale-og-det-baeredygtige-i-dannelsens-lys
https://www.folkeskolen.dk/602843/dannelse-i-naturvidenskabeligt-og-humanistisk-lys
'
