Tænketanken Sophia

Blog

Marianne Jelved - en troværdig satiriker

Kulturministeren kan ikke bankes på plads - Marianne Jelved mener det alvorligt, når hun efterlyser dialog i stedet for diktater - også hvad angår tjenestetids"forhandlingerne"!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af Per Kjeldsen

Tænketanken Sophia

Sophia- tænketank for pædagogik og dannelse er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse på et demokratisk-humanistisk værdigrundlag. Læs mere på sophia-tt.org

I Information, 10. marts, fremhæves det i bagsidelederen, at ”den offentlige samtale i Danmark er erstattet af diktater fra de partier, der råder over et folketingsflertal.” Samtidigt er kritik fra borgerne, herunder fra de fagfolk, der professionelt er inde i det aktuelle sagsforhold, enten direkte upassende eller - når ytringsfrihedens fane svinges – modsvares med bemærkninger som ”tak – jeg har hørt hvad du siger”, hvorefter den politiske spinsnak fortsætter uden refleksion over det hørte. Der er dog enkelte undtagelser. Citatet ovenfor fra lederskribenten refererer til Marianne Jelveds udsagn ved en CBS-konference den 7.marts, hvor hun fremhæver at ”der kommer ny lovgivning og mange andre beslutninger uden reel dialog med organisationer, foreninger og borgere”.

Så langt gik det godt for Marianne Jelveds analyse. Men da den kloge dame kom for skade at bruge de igangværende tjenestetidsforhandlinger mellem KL og DLF som eksempel på magtbrynde fra politisk side og udtrykte håb om at Anders Bondo måtte vinde – ja så brød helvede løs, damen blev banket på plads, så hun med sit underfundige smil måtte berolige alle sine ministerkolleger: ”det var satirisk ment”! Margrete Vestager og Bjarne Corydon kunne ånde lettet op.

Men så nemt skal de to toneangivende ministre ikke slippe. Mariane Jelved er for autentisk til at sige noget meget vigtigt for vores demokrati uden at mene det. Baggrunden for denne påstand findes i selvsamme ministers udsagn i ”hos Clement”, 18. december 2012. Her fremdrog kulturministeren i en snak om ”konkurrencestatstænkningen”, præcis som på CBS den 7. marts,  skolen som eksempel på en kulturinstitution, der ikke kunne tåle at blive udsat for Corydons ”produktivitetstænkning”. Blev kulturinstitutionen skolen anskuet som et marked, ville kvaliteten af lærernes undervisning og dannelsesopgave blive alvorligt svækket. Allerede i december fremhævede Marianne Jelved således betydningen af dialogen, som grundlag for kvalificeret politiske beslutninger – da blev den kloge dame ikke trynet – så det er for sent nu. Marianne Jelveds viden og indsigt kan ikke mere skjules.

Tak kære kulturminister!