Tænketanken Sophia

Blog

Jens Skou Olsen og Jytte Abildstrøm. Privatfoto

Dyder, dødssynder og dragspil

I den 14. Sophia-samtale med pejling af dannelse, taler og spiller Jytte Abildstrøm sammen med Sophias Jens Skou Olsen

Publiceret

For mange år siden oplevede jeg Jytte Abildstrøm i en herretøjsforretning i Lemvig. Hun opholdt sig i et af prøverummene og trak med mellemrum forhænget til side og opførte et lille drama. Siden den tid har hun fascineret mig med sin særegne kombination af oprigtig ordentlighed og fandenivoldsk legesyge.

Tænketanken Sophia

Sophia- tænketank for pædagogik og dannelse er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse på et demokratisk-humanistisk værdigrundlag. Læs mere på sophia-tt.org

I en Sophia-samtale med Jens Skou Olsen sætter hun ord på denne dobbelthed - eller rettere hun fortæller om de to dimensioner hver for sig enkelt og ligefremt.

Ordentlighedens rødder finder hun plantet allerede i barndommen, hvor orden og konsekvenserne af de ord, vi bruger, blev fremhævet. Man skal være ordentlig og ikke kun tænke på sig selv.

Dyder og dødssynder er to begreber, som Jytte Abildstrøm følgelig kredser om. Man kan da sagtens udtrykke det, man har på sinde, ved at tale ordentligt; et synspunkt der nok er en tanke værd i tider, hvor vi bryster os af, at her i landet kan vi sige tingene. som de er. Dette er også et argument for de ytringsfrihedsapostle, som plæderer for forhånelsen og grovheden, og vi ser konsekvenserne på de sociale mediers debatfora og i Ekstra Bladets overskrifter som fx: "Rune smadrer verdensranglistens nr. 1."

Ud over ordentlighedens trængthed af en forråelse, så sætter Jytte Abildstrøn også lys på dødssynderne ved at henvise til en samtale, hun engang havde med Elsa Gress, som pegede på, at griskheden og grådigheden er de kræfter, der har skabt velfærden. Hvis vi hører ekkoer fra valgkampen, så lyder der besværgelser om, at kampen for klimaet kan forenes med vækst. Man får ikke stemmer på at begrænse væksten.

For flere år siden pegede daværende biskop i Roskilde Jan Lindhardt på det foruroligende eller forunderlige i, at de syv dødssynder har skiftet værdi fra at være negative til at være positive. Og dette er sket i løbet af det 20. århundrede.

Men Jytte Abildstrøm peger på, at vi som konen i muddergrøften, har været grådige på naturens bekostning, og at den nu rejser sig.

Dette skaber en utryghed og angst hos de unge, og det stiller sig hindrende for, at vi får en vel færd.

At skifte vaner er vanskeligt, men nødvendigt. Vi må forbinde ånd med hånd, og hvis vi formår det, kan det - som HC Andersen siger i Hørren - kun gå fremad.

Vejen kan vi måske finde ved at skrue ned for forbruget og op for det åndelige. Kritik og skæld ud løser ikke problemerne. Vi må begynde det rigtige sted og satse på, at det åndelige er en vedvarende energi.

Måske kunne vi gå ind i prøverummene og i stedet for at købe overflødigt tøj opføre et lille skuespil, fortælle en forunderlig historie og sprede glæder, akkompagneret af Jytte Abildstrøm på dragspil og Jens Skou Olsen på bas.

Naivt, tjoh. Men er legen forsøgt - for alvor?

Udsendelsen med Jytte Abildstrøm og Jens Skou Olsen kan høres på den2radio.dk:

http://den2radio.dk/udsendelser/sophia-samtale-pejling-af-dannelse-14-jeg-tror-pa-en-smuk-fremtid/