Læs mere fra bloggen: Tænketanken Sophia
Tænketanken Sophia
Blog
Det er i vores natur at lære, og vi er en del af naturen
I Sophia-samtale #29 er Theresa Schilhab gæst hos Jens Raahauge.
Publiceret
De fleste kender nok det, at når en i nær familie er gravid, så ser man gravide overalt, og efter fødslen vrimler det med barnevogne. Sådan kan tendenser i tiden måske også lade os opfatte ensartede signaler, som måske har mere relevans end umiddelbart indset.
Den 28.10. blev Sophia-samtale #29 med biolog og dr.pæd. Theresa Schilhab lagt på den2radio.dk's sendeflade, og det vender jeg tilbage til. På samme dag kunne Politiken bringe en artikel med en landmand, der "elsker alle sine hektarer. Men det giver skår i glæden, at landmænd får hele skylden for iltsvind". Information kunne fortælle, at "Landbrugslobbyen klar [er] til kamp" mod CO2 -afgifter på landbruger. Og endelig kunne Kristeligt Dagblad fortælle om "Romantikkens fødselshjælper er højaktuel i dagens klimadebat", og det drejer sig om Henrik Steffens, som fejres og feteres i Norge og Tyskland, men er ukendt her i landet, hvor han boede.
Når jeg nævner dette sammenfald, skyldes det, at Theresa Schilhab i samtalen betoner, at ånd og krop hører sammen, er en helhed, hvor vi i dag har underprioriteret kroppen i uddannelse, filosofi og på det øvrige humanistiske felt. Men vi må ikke overgive naturen til naturvidenskaben, for så mister vi ånden.
Det er her, jeg ser landbruget træde ind på scenen. Bondefødt som jeg er, har jeg set et erhverv i balance med naturen blive indistrialiseret. Og PH var ikke helt galt på den, når han hævdede, at det ikke var de firbenede, der var skyld i ulykkerne.
Men det er også her naturforskeren Henrik Steffens melder sig som association til samtalen. Som professor i Nordisk Litteratur Johnny Kondrup er citeret for, så kan man "med Steffens sige, at naturen er den legemliggjorte ånd og mennesket er den bevidstgjorte natur. Så der er gensidighed i forholdet".
Her synes jeg at kunne se, at Theresa Schilhab nok er nytænkende i vores aktuelle pædagogiske verden, men på samme tid har hun rødder i en balanceret tænkning, der ligger langt tilbage i tiden.
Hun beskriver nutidens skole som en institution, der er skabt i en anden tid, og ikke harmonerer med læringsforskningen. Hun kunne ønske en skole, hvor man tilgodeser elevernes bebov for at være kropsligt aktive, hvor de var mere involveret og følte mere ejerskab og ansvar.
Vi har gennem tiden og senest med den omkalfatrende reform med de længere skoledage )og meget andet) opnormeret tilstedeværelsen i skolen, som måske ikke i den nuværende kontekst er det sted man lærer mest og bedst.
Vi må sande, at det, der udtænkes ved et skrivebord, ikke behøver at have med realiteterne at gøre. Eleverne skal høres og engageres, og de skal indgå i væsentlige samtaler, som er vejen til erkendelse.
Skolen bygger lige nu på en kontrolleret opmærsomhed, hvor eleverne skal lære noget, der ikke forekommer dem umiddelbart interessant. Så længe dette ikke ændres, vil de vælge at se på deres mobiler. Så måske er det digitale ikke problemet, men den interessante faktor, der peger på, at det er skolen selv, der er problemet!
Samtalen kan findes på:
http://den2radio.dk/udsendelser/sophia-samtale-pejling-af-dannelse-29-det-er-i-vores-natur-at-laere-og-vi-er-en-del-af-naturen/
eller på:
https://www.sophia.nu/podcast/29-det-er-vores-natur-at-laere-og-vi-er-en-del-af-naturen/
I introteksten til samtalerne er der en litteraturliste, hvor man kan fordybe sig i tankerne om krop og læring. Den, jeg selv har fundet enklest at gå til, er lærervejledningen til Naturdigte (Dansklærerforeningen 2023).
