Tænketanken Sophia

Blog

Respekten for menneskelige fællesskaber

I Sophia-samtale #22 taler John Rydahl med Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, om at danne hinanden ind i menneskelighed. 

Offentliggjort Sidst opdateret

Det sker i sjældne øjeblikke, at man dumper ind i en samtale, der i de grad emmer af poesi, at man næppe tror sine egne ører; og vel at mærke uden at der er poesi på programmet! Sådan har jeg det med samtalen mellem John Rydahl og Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen. 

Tænketanken Sophia

Sophia- tænketank for pædagogik og dannelse er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse på et demokratisk-humanistisk værdigrundlag. Læs mere på sophia-tt.org

Det er ikke sådan, at jeg kan udpege enkelte passager, men samtalen er gennemstrømmet af en visdom, som nok fremgår af de ord, der anvendes, men som får sin styrke gennem stemmeføring og pauseringer. Sjældent har jeg hørt en så fin markering af mundtlighedens overlegenhed i menneskeligt samvær. 

Alene derfor må man græmmes, når man iagttager mundtlighedens vilkår i den moderne skole; mundtligheden som er så utestbar og evalueringsflygtig. Lyt til samtalen her, og mærk, hvorfor det er irrelevant at tale om alle de instrumentelle tilgange til sprogets brug i skolen: Ramtheden af den gode samtale bærer det givende fællesskab i sig. 

Samtalen tager sit afsæt i, at Peter Skov-Jakobsen på et tidspunkt blev indbudt fra lærerkredse rundt om i landet til at komme og tale om dannelse. Han blev selv overrasket over efterspørgslen, men mener, at en af forklaringerne kan findes i lærernes ønske om at få etableret et menneskesprog, der trækker tråde til en tid før kompetencetyranniets nedbrydning af læreridealerne.

Peter Skov-Jakobsen påpeger, at vi er drevet af en nysgerrighed efter at vide, hvad vi er rundet af, men også hvad der driver andre. Vores modersmål er hjertesprog, som vi er vokset op med, og som ofte lader os forstå det underforståede. Men vi må stræbe længere, fx ved at lære andre sprog og være nysgerrige på verden.

Teologien repræsenterer århundreders erfaringer om tilværelsen. Derfor har teologen endnu et sporg, der kan bidrage til det at opdage, både nyt og tanker, der har overvintret i teologien. Vi har sprog, der gør det muligt at fylde os med visdom.

Derfor skal vu opdrage til det uoverkommelige; vores fællesskab dør, når man påstår at vide det hele.

Opdagelser sker gennem den ordentlige samtale, som gør det muligt at danne hinanden ind i en menneskelighed.

Peter Skov-Jakobsen er taknemmelig for naturvidenskabens landvindinger, som fx har bidraget til at afmystificere sygdom og dårligdom. Men det er troen, der føder den frieste tanke, uden at man må være blind for, at det også er troen, der kan føde fundamentalisme, som er vanskelig at omgås.

Vi skal danne os til at være ordentlige samtalepartnere, for i et demokrati skal vi rykke hinanden med ord.    

Hør samtalen på Sophia.nu

eller på www.den2radio.dk 

http://den2radio.dk/udsendelser/sophia-samtale-22-respekten-for-menneskelige-faellesskaber/