International Literacy Day

Nej - nej - det mener jeg selvfølgelig ikke, men alligevel sidder jeg tilbage med et stort spørgsmålstegn. Lad mig starte med den sidste tids oplevelser og iagttagelser:

Der er flere og flere unge, specielt mænd, som er under uddannelse eller skal starte på uddannelse, og som går i spåner over at skulle “studere”. Det vil sige læse og skrive. Det er ofte velbegavede mænd, som teknisk set kan læse. Men de går i baglås over at skulle læse bare 50 sider i en fagbog. Man kan godt kalde dem funktionelle analfabeter. Der er faktisk studerende, som går igennem en læreruddannelse uden at læse en bog.

Jeg møder dem privat og som censor på lærer- og pædagoguddannelsen. Det nye er, at nogle af dem opgiver ikke alene Internetsider, men også Youtube-sider som reference til deres opgaver og ikke bøger. Hvad siger vi til dét? Det vender jeg tilbage til.

Selvfølgelig kommer nogle af dem til at hænge med deres studium, og de klarer sig generelt dårligt til eksamerne. Jeg siger gerne til dem, at hvis de bare følger alle timerne, læser det opgivne pensum og kommer til vejledningstimer, kan de nærme sig et 7-tal. Deres blik er indstillet på uendeligt, når jeg siger det.

Der er forskellige oplysninger om, hvor mange, som går ud af Folkeskolen uden at kunne læse, nogle siger 8% andre 16 %. Men oven i denne opgørelse findes gruppen, som er funktionelle analfabeter og endnu oven i denne gruppe findes gruppen af unge, som mangler psykodynamisk energi (Dale): der gør ondt på dem, at de skal præstere, herunder læse bøger.

Der kan sagens være unge fra disse grupper, som sidder på de almene gymnasier. De hutler sig igennem.

Næsten alle kan lære at læse, men mange får ikke nok træning, og opnår ikke den sikkerhed og hastighed, som gør læsning funktionel. For ikke at tale om de mange andre læsestrategier, som skimming, punktlæsning og nærlæsning. Alt kræver træning.

I en tidlig alder, måske 9 til 10 årsalderen, begynder børnene både drenge og piger at game. Det virker som et narkotikum, de dropper andre interesser, også læsning, og de bruger al den tid, de får lov til på gaming  og Youtube. Det er en imaginær og visuel verden. Dybest set lærer man ikke noget herinde. Det er en illusion, at man bliver dygtig til databehandling og IT eller opbygger sociale kompetencer ved gaming.

Kineserne har nu nationalt begrænset brugen af gamingprogrammer - interessant - men det ligger desværre langt fra vores alt for liberale indstilling.

I gamle dage talte vi om børn, som kom fra et hjem med klaver. Det havde en eller anden form for virkning. Med samme blik kunne vi tale om børn og unge, som kommer fra et hjem med bøger. De børn og unge, som også ser de voksne læse, vil måske klare sig bedre.

På en skole fordrede de, at eleverne i tredje klasse skulle læse 20 minutter hjemme hver dag. Det kom der en vældig diskussion ud af blandt forældrene. Halvdelen af dem bakkede op, og den anden halvdel var imod, fordi de mente, at børnene for meget blev presset til at præstere.

Det er dét, skolen er oppe imod.

Vi er kommet i en verden af ikke-læsning. E-bøgerne boomer frem, podcast ligeledes. Aviserne læses som digitale og ikke i papirform, hvilket gør læsning mere skjult for børn. Madopskrifter og andre vejledninger findes på Youtube, hvor man også får vist, hvordan man gør. Signalet fra samfundet er tydeligt.

Det er et sortsyn, jeg præsenterer. Der findes mange gode og flittige læsere. Aldrig har der været udgivet så mange nye bøger som nu.

Aldrig har der gået så mange på ungdomsuddannelserne eller de videregående uddannelser som nu.

Og det kan også ses som en positiv udvikling. For år tilbage kunne man gå i boglig eller almen klasse i Folkeskolen. Måske får den almene skole ny og positiv aktualitet. Det kunne betyder, at man kunne tage gode uddannelser uden af være boglig. Det kunne betyder, at der åbnes op for nye måder at udvikle sig på, gennem praktiske erfaringer og ikke-boglige vidensorienteringer.

Dyslektikere kunne blive set på med nye øjne. De kunne få ny ilt, og se nye udviklingmuligheder.

Men hvad gør vi? Skal vi droppe læsningen for for alle, for de læsesvage og give dem andre muligheder, eller skal vi træne læsning endnu mere?

Jeg tror stadig på læsning, men så skal vi sætte ind på en meget tydeligere måde.