Martin Eriksen - tanker fra en skoleleder

Blog

Hvad er forberedelse?

Et af de mest brugte ord de seneste 7 år når vi snakker om folkeskolen er "forberedelse". Lærerne ønsker (med rette) mere af det, men hvad er det egentlig vi taler om?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den netop vedtagne A20 indholder et afsnit om "forberedelse" - både KL og lærerne er enige om, at forberedelse er centralt og yderst vigtigt for undervisningens kvalitet, men har vi egentlig en fælles forståelse af hvad forberedelse er?

Jeg har forsøgt at give mit eget bud på en forståelse - velvidende at den kan mangle elementer, som er vigtige for andre. Men her er et forsøg på at rammesætte det, vi alle taler så meget om:

Forberedelse: en aktivitet, som gennemføres med henblik på at øge kvaliteten af undervisningen.

 I den forstand kan forberedelse være individuel og kollektiv. Den kan omhandle planlægning af undervisning, møder, rettearbejde (der peger fremad), elevsamtaler, visse typer af besked-udveksling i f.eks. Aula, fordybelse i fagligt stof og meget mere.

Vi kan sagtens drøfte om min formulering giver mening eller ej, men jeg vil lige så gerne høre dit perspektiv på forberedelse. Hvad er det for dig? 

Og har du et bud på hvordan vi sikrer en fælles forståelse på tværs af landets skoler, så det værn (den sikring) A20 prøver at give "forberedelsen" ikke bliver udhulet eller skaber hindringer?