Eleverne vil have mere af skolens mindst prioriterede område

Ifølge rapporten (2) er der flere grunde til, at åben skole ikke er implementeret i den grad, det kunne ønskes. Det afhænger mange steder fortsat af, hvor mange ildsjæle der findes på de enkelte skoler. Lærerne peger på organisatoriske problemer, og at åben skole forløb kræver meget tid at forberede, noget de oplever ikke at have for meget af. Manglende økonomi og udfordringer med inklusionsbørn og transport bliver også beskrevet som ting, der vanskeliggør muligheden for at planlægge undervisning uden for skolens matrikel. Det fremgår også, at lærerne har svært ved at koble åben skole til en faglig undervisning, men i højere grad betragter den åbne skole som en understøttelse af elevernes mere generelle dannelse. Faktisk er det kun 20 % af lærerne, der mener, at åben skole i særlig høj grad bidrager til elevernes læring.

Eleverne vil have mere åben skole

Som skrevet i indledningen, er indsatsen og prioriteringen af åben skole i divergens med elevernes oplevelse af betydningen af samme. Selv om det ikke i VIVEs undersøgelse kan dokumenteres, at åben skole-aktiviteter fører til en større faglighed, oplever eleverne til gengæld en større trivsel, det gælder især i udskolingsklasserne (3). Et møde med en ”ekspert”, det anvendelsesorienterede og den praksisnære undervisning med ture ud af huset, er stærkt motiverende for eleverne og styrker deres engagement. Til forskel fra lærerne er eleverne meget bevidste om, at besøg ud af skolen understøtter den faglige læring. På tværs af klassetrin og geografi udtrykker eleverne til gengæld, at de ofte har svært ved at se, hvad det faglige indhold er. Det er tit sådan ”halv hyggetur og halv, hvor vi skal lære noget”. (3, s. 104)

Skoleledelser og kommuner kan gøre en forskel

Der, hvor den åben skole opleves mest udfoldet, er ikke overraskende de steder, hvor skoleledelsen bakker op om implementeringen, og kommunen aktivt bidrager til etablering af formelle rammer og aftaler for den åbne skole. Hvis man vælger at se det fra den positive side, så er den gode nyhed her, at to ud af tre kommuner faktisk afsætter ressourcer til åben skole aktiviteter fx gennem direkte øremærkede midler til skolerne, digitale platforme etc. Det viser en kortlægning fra Nationalt netværk af skoletjenester (4). Yderligere viser denne kortlægning, at halvdelen af alle kommuner har en form for transportordning. Og der synes at have været et stigende antal fra 2014 til 2019.

Lysner det forude?

Så på den anden side af corona-smitten, når planlægningen af det nye skoleår starter, kan man ønske sig, at skoleledelser og kommuner i højere grad vil sætte den åbne skole i fokus. Eleverne ønsker det. De eksterne læringsmiljøer vil gerne. Der er et stadigt ikke udnyttet potentiale. Det burde kunne gøres bedre.

(1) Folkeskole slår langsomt igennem. En oversigt over de vigtigste resultater fra VIVEs to afsluttende rapporter om evalueringen af folkeskolereformen, VIVE 2020:

https://www.vive.dk/media/3456/evaluering-af-skolereform-hovedresultater.pdf

(2) Den længere og mere varierede skoledag. En analyse af reformens elementer. V.M. Jensen, B. Bjørnholt, M.F. Mikkelsen, C.P. Nielsen & E. Ladekjær (kap.5)

https://www.vive.dk/media/pure/14679/3742519

(3) Elevernes læring, trivsel og oplevelser af undervisningen i folkeskolen. En evaluering af udviklingen i reformårene 2014-2018 (kap. 5.2.), C. P. Nielsen, V.M. Jensen, M.G. Kjær & K.M. Arendt, VIVE 2020

https://www.vive.dk/media/pure/14678/3742456

(4) Hvordan arbejder kommunerne med åben skole? En kortlægning, Nationalt netværk af skoletjenester, K. Johnsen, M.D. Andersen (red.)

https://skoletjenestenetvaerk.dk/wp-content/uploads/2019/11/Hvordan-arbejder-kommunerne-med-åben-skole-en-national-kortlægning.pdf