Nationalt netværk af skoletjenester
Blog
Skal vi lære sammen?
På museet i Holstebro har man fået en god idé. Hvad med dig – har du også én?
Den er go’ i Holstebro. I hvert fald har den lokale arkæolog sammen med kollegaer fra Aalborg og Haderslev fået en fantastisk idé. Kan arkæologi tiltænkes i naturfagenes Forenklede Fælles Mål? Spørgsmålet blev i sidste uge stillet til en folkeskolelærer og NTS-konsulent i forbindelse med en såkaldt studiegruppedag, som SkoletjenesteNetværk stod bag. Svaret var et højt og tydeligt JA - naturfagene er nærmest er skræddersyet til arbejde med arkæologi – og fristes man til at sige, aktualiseret i forhold til de naturvidenskabelige undersøgelser som for nylig ændrede Egtvedspigens livshistorie. Men, hvordan kan den gode ide blive ført ud i livet?
Her kommer en nyoprettet pulje fra SkoletjenesteNetværk i spil. Formålet med puljen er, at styrke brugen af kulturinstitutionernes læringsressourcer i skolernes undervisning. Og dette kan ske igennem lokale samarbejdsprojekter mellem skoler og kulturinstitutioner og kommunen. Til disse projekter kan der søges op til 60.000 kroner, og du kan læse meget mere om puljen på:
Så drømmer du om dansk på det lokalhistoriske arkiv, matematik i zoologisk have, engelsk på naturskolen eller noget helt fjerde,så er det bare med at komme i gang. Du har idéen – vi har pengene – skal vi lære sammen?