Nationalt netværk af skoletjenester
Blog
Lærer eleverne noget af åben skole? En nem evalueringsmetode
En 8. klasse har lige været gennem et undervisningsforløb om den kolde krig på Københavns Befæstning. De taler meget og er optaget af det rollespil, de lige har deltaget i. Det ser ud til at have været en god oplevelse, der har gjort indtryk. Men har eleverne lært noget? Det er det tilbagevende spørgsmål som både formidleren og klassens lærer stiller sig.
Malene Skov Norup, undervisningsansvarlig på befæstningen har sat sig for at undersøge det ved hjælp af en metode ”personal meaning mapping” (PMM).
Forud for forløbet var eleverne blevet bedt om at tegne en cirkel midt på et stykke papir og i cirklen skrive Kold Krig. Efterfølgende fik de 5 min til hver for sig at skrive de ting, de kunne komme i tanke om, som havde noget med Kold Krig at gøre i nye cirkler forbundet med en streg til midtercirklen. På stregerne skrev de, hvordan ordene hang sammen.
Her ved forløbets afslutning blev eleverne igen bedt om at skrive med en anden farve pen de ord på, de nu efter forløbet kunne tilføje. De er i færd med at lave deres helt egen ”personal meaning mapping ”. (eksempel i artikel, link)
Både eleven, læreren og museumsformidleren havde nu et før og efter billede af den enkelte elevs forståelse af den Kolde Krig. Elevernes ark blev indsamlet og analyseret: Hvor mange nye ord kunne de tilføje, hvad var eleverne optaget af, hvilke tillægsord brugte de, hvilke personer, sammenhænge, kategorier osv. Der var mulighed for både en kvantitativ og kvalitativ analyse af elevernes konkrete udbytte ud fra elevernes PPM. (artikel, link)
I dette tilfælde var det museumsformidleren, der brugte elevernes PMM til sin egen kvalificering af undervisningstilbuddet, men det kunne ligeså godt være et redskab til læreren, en PMM eleverne tog med sig hjem og arbejdere videre med. Man kan også forestille sig, at øvelsen forud for forløbet var blevet lavet hjemme i klassen. Der er en række forskellige muligheder for at bruge metoden. Man kan fx give eleverne et antal begreber på forhånd, som man synes er særlig vigtige og blot lade dem skrive forbindelsesordene. Eleverne kan samtale i par om deres ord og forbindelsesord ect.
Nogle af jer vil sikkert nikke genkendende til metoden. Som tidligere underviser brugte jeg den for flere år siden under betegnelsen ”begrebskort”. På samme måde lavede eleverne et før og efter diagram og forbandt begreber med forbindelsesord, enten ud fra begreber eleverne selv formulerede eller ud fra begreber, som var givet på forhånd. Metoden er ganske simpel og kan være et godt værktøj at arbejde med i et åbent skoleforløb, hvor der kan være kort tid til at evaluere og samle op og samtidig være et brugbart bindeled mellem det eksterne besøgssted og skolen.
En hurtig guide til brugen af Personal Meaning Mapping HER
En artikel om metoden Personal Meaning Mapping på kulturinstitutionerne, Line Weldingh HER
Et kold krigsforløb på Københavns Befæstning afsluttes med en Personal Meaning Mapping af Malene Skov Norup HER
PhD projekt om PMM af Rikke Dalgaard Hartmeyer HER
