Nationalt netværk af skoletjenester
Blog
Lad os hjælpe historielæreren
Den Hellige Gral har vi ikke fundet, men snart kan nordjyske børn få finderne i Jellingebægeret og en masse andre historiske genstande.
Fornylig kunne man læse, at knap 40 procent af historielærerene i Folkeskolen ikke er linjefagsuddannede. Sammenholdt med de kommende Fælles Måls nye kompetenceområder som fx historiebrug og en ikke altid optimal forberedelsestid kan dette blive en katastrofal cocktail. Ordet HJÆLP er vist på sin plads.
Heldigvis sker der rigtig mange ting rundt omkring i landet. SkoletjenesteNetværk har bl.a. i samarbejde med Vesthimmerlands Museum, Center for Undervisningsmidler i Nordjylland og Tofthøjskolen i Storvorde søgt og fået 25.000 kroner af det Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. For disse penge skal der nu udvikles en kronologi-kasse, som kommer alle de nordjyske historielærere – og ikke mindst deres elever til stor gavn. På http://skoletjenestenetvaerk.dk/fra-tanke-til-skole-kronologikassen kan du læse mere om dette interessante projekt.
Ellers er museerne og de historiske værksteder ved at gøre sig klar til næste skoleår – herunder også nytænkning og tilpasning i forhold til det nye faghæfte. Således kan du på Dorf Møllegård bruge Facebook til forskellige historiske scenarier omkring historiekanonen, lave jernaldermad på det historiske værksted i Randers, eller iklæde dig soldateruniform anno 1849 på volden i Fredericia. Alle tre eksempler på, at velkvalificeret faglig hjælp er nær for historielæreren - så kom ud af skolen, brug museet og det historiske værksted og kom bedre ind i historiefaget.
Links:
http://www.bkmuseer.dk/Dorf_M%C3%B8lleg%C3%A5rd_p%C3%A5_Facebook.asp
http://www.randershistoriskevaerksted.dk/
http://www.fredericiahistorie.dk/node/626