Nationalt netværk af skoletjenester

Blog

Innovation i en åben skole

"Det er vildt fedt ikke kun at skulle lære noget, men også bidrage med noget" (elevcitat)

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For nogle år siden var jeg med i et projekt, hvor eleverne i en 8. klasse skulle arbejde med ideer til byudvikling i Odense Havn, komme med forslag til initiativer, som for dem ville bidrage til et godt bymiljø. Det indebar bl.a. en tur til Odense havn, undersøgelser af fakta og lovmæssigheder i de offentlige forvaltninger o.m.m. Kort sagt fik eleverne inspiration og viden fra det eksterne miljø gennem egne observationer, inddragelse af fagfolk og ekspertiser til deres innovative proces.#Fil 1

Nationalt netværk af skoletjenester

I dag er innovation og entreprenørskab blevet et af de fire tværgående temaer i folkeskolens fag. Grundsubstansen i innovative processer er elevernes egne idéer til produktudvikling. Al erfaring viser, at det at arbejde med autentiske problemstillinger er en stærk motivationsfaktor for elevernes læring.

Mange kulturinstitutioner og virksomheder har allerede årslange erfaringer med at arbejde med kreativitet og kreative processer, innovation og entreprenørskab. Så lad det være en opfordring: brug kunstmuseet som kulisse til at få inspiration til den gode ide eller som værksted til at skabe dit eget æstetiske værk, gå i dialog med det lokale rensningsanlæg og lad fx store elever ideudvikle på formidling til mindre elever omkring et besøg, udvikl sammen med det lokalhistoriske arkiv en app til en tematisk byvandring for turister eller kontakt de lokale virksomheder og offentlige forvaltninger og få autentiske problemstillinger, hvor eleverne generer forslag til energibesparelse, naturgenopretning, kunst i bybilledet o.m.m. Kort sagt – tøv ikke, brug de eksterne læringsmiljøer i din innovative og entreprenante undervisning.

Har du brug for at komme i gang?

Kontakt den regionale koordinator i SkoletjenestenNetværk

Få hjælp fra Fonden for innovation og Entreprenørskab

KIE modellen – innovativ undervisning i folkeskolen, E. Kromann-Andersen, I.F. Jensen, Erhvervskolernes forlag 2009

Innovative elever L. Rohde, A.L.Olsen, Akademisk forlag 2013

Den kreative platform