Tilfældighedens magt - mulighedernes rum del 4

Underligt at blive sat til vægs af noget, man faktisk ikke kender.

Carsten Hermansen

Mulighedernes Rum – del 2

Det tager et splitsekund at omdanne vores sækkestole til ”forfatterstole”.

Carsten Hermansen

Lidt tankespind om bæredygtigt skolebyggeri

Vi skal bygge varieret, laminatpladernes tid er forbi, de varierede lokaler vil indbyde til varieret undervisning med flere spændende skoledage for de fleste elever.

Carsten Hermansen

Gør rummet til din didaktiske medspiller

Carsten Hermansen

Fremlæggelseskort – et gratis værktøj

Carsten Hermansen

Hvordan tænker de?

Tror Foucault ville have fundet denne observation interessant.

Carsten Hermansen

Blomsterhånd - træning af det indre ur

Hvordan påvirker elevernes ”indre ur” mon deres skoledag

Carsten Hermansen

Hold fast i opfindsomheden, og dyrk børns kreative selvtillid

Innovation, iværksætteri og entreprenørskab er noget af det hotteste lige nu i den danske folkeskole. Men skal vi være kritiske over dette fokus på produkter, nytænkning og kommercielle interesser?

Pauline Fredskilde

Tak for undervisningen

Blev forleden mega overrasket af en artikel om projektarbejdsformen. Faktisk så overrasket, at jeg blandede mig i debatten.

Carsten Hermansen

Dum, dummere, mig

Lad os komme i gang, der er ingen fremtid i at føle sig dum

Fokusfremmende små step

Hvis man virkelig ønsker at ændre på sin undervisning, er det en god katalysator at forandre sit undervisningslokale.

Det mobile kateder - et pladsfremmende køretøj

Det er svært at skabe ”fokus-rum” i det "store" undervisningslokale, et mobilt kateder er en lille ”bevægelse” i den retning.

Har rummet betydning?

Problemet er bare, at eleverne flygter fra laminatpladedomicilet når og de selv må bestemme, hvor de vil arbejde/lære.

Projekt-arbejde – vejen frem?

”Det vigtigste af alt var, alle de projekter vi lavede og her særligt alle vores mange fremlæggelser"

The Magic Door

Et rummeligt eventyr - første afsnit - Udover at arbejde med Svært-pædagogikken, "leger" jeg med rums indflydelse på læring, en form for rum-didaktik

En undervisers erkendelser - elevernes fejl i forskellige situationer

Det er rart med rigtige svar, de skaber en positiv fornemmelse af undervisningen, ”man” fornemmer forståelse af det, der bliver gennemgået. En form for undervisnings-flow.

Vygotsky og eleven

Svært-pædagogikken er et pædagogisk sammenkog af ingredienserne bag "deliberate practise" og ”den nærmeste udviklingszone”. Resultatet er læringsbevidste fokuserede elever.

To evalueringsmodeller – to modsætninger eller?

Modellen er en katastrofe når man vurderer fag eller faglighed. Den får mange elever til at fravælge de svære udfordringer, for ikke at fremstå som dumme.

Et svar på undervisningsdifferentiering

Det virker helt skørt, at vi har skabt en skole, hvor en stor del af ”de succesfulde” elever(skolens stjerner) betragter skolen, som et nødvendigt onde for fremtiden.

Fejlens holdeplads

På træningsbanen er fejl en del af træningen/læringen, men ikke i det traditionelle klasselokale. Måske burde vi lave vores klasselokaler om til træningslokaler?

Den stille mobning

Den Stille Mobning er sandsynligvis langt mere udbredt end det, vi traditionelt betragter som mobning. Derfor særdeles vigtig at få italesat.

Kampen om algoritmen del

Måske er det ”fint nok” at lade robotterne klare tænkningen og algoritmerne, bare vi er glade.

Kampen om algoritmen del 2

Måske er det ”fint nok” at lade robotterne klare tænkningen og algoritmerne, bare vi er glade.

Kampen om algoritmen - del 1

Hver gang vi ”forærer en algoritme” mindsker vi læringspotentialet af den bestemte situation.

En fejl på vejen, et godt tegn

Det er derfor helt afgørende, at sammenhængen mellem, dét at lave mange fejl og det at være dum elimineres fuldstændigt fra læringsrummet.

Hvordan ser en mangel ud?

hvilke mangler skal man så lede efter når man retter en skriftlig opgave, der findes sjældent en liste(facitliste) med mulige mangler.

Svært versus let

Man fornemmer efterfølgende, at forældrene løfter sig i sædet og smiler. Det er åbenbart en succes at have let ved.

Svært-pædagogikken, en måde at arbejde på

Det at fastholde sit læringsniveau på svært vil give refleksion over egen tænkning

Svært-pædagogikken

Hvorfor er det vigtigt at få ”svært” ind i folkeskolen? Hvis læring var let, var motivation sandsynligvis unødvendigt.

DK topper listen i målingerne i et diskussionspapir fra Harvard.

.

Et ide-generende fag - ja tak!

Vi mangler noget i den danske folkeskole - det er et ide-generende fag. Hvorfor skal vi ikke give eleverne mulighed for, at drømme, idealisere sig selv, samt få udforsket nærmere på deres fremtidsmuligheder/drømme?

Min læringsrevolution startede i 2006

Sir Ken Robinson døde den 21. august i en alder af 70 år. Han er i min optik en af de største helte uddannelsesverdenen har set.

Gode overvejelser ved valg af teknologi til klasseværelset

Hvordan sikrer man, at der vælges sikre og inkluderende løsninger, der favner alle brugere?

FORSTÅ DEN VIRKELIGE VERDEN

Med undervisningsforløb, valgfag og læringsteknologier i fag som matematik og fysik giver Svend Åge Andersen eleverne på Kirsebærhaven virkeligheden mellem hænderne. Herefter beder han dem om at skille tingene ad, for at få dem til at forstå, hvordan det fungerer. Han vil gerne udvide deres chancer, når de er færdige i folkeskolen.

Forstå den virkelige verden

Med undervisningsforløb, valgfag og læringsteknologier i fag som matematik og fysik giver Svend Åge Andersen eleverne på Kirsebærhaven virkeligheden mellem hænderne. Herefter beder han dem om at skille tingene ad, for at få dem til at forstå, hvordan det fungerer. Han vil gerne udvide deres chancer, når de er færdige i folkeskolen.

At lære tysk gennem kodning

Kan man bruge STEM-kompetencer i sprogundervisning? Det mener Sølvi Domsten lærer på Skolen på Islandsbrygge. Hun drømmer om, at elever skal lære programmeringssprog fra de små klasser, fordi de skal lære at bruge sproget ligesom dansk og engelsk. Kodning bruger hun i tyskundervisningen, for at give eleverne en forståelse for sprogets betydningsbærende byggeklodser. Og lære dem, at lære af deres fejl.

Innovation i børnehøjde

Innovation er et ord, vi hører i mange sammenhænge – også i skolen. Men hvordan bliver innovation konkret, så det får en meningsfuld plads i undervisningen? I samarbejde med Experimentarium sætter Clio fuld fokus på innovation i børnehøjde, og jeg giver her tre bud på, hvordan innovation kan blive en del af din undervisning.

Kan og skal vi kombinere friskolens friere rammer med folkeskolens uddannelsesideal?

Et opgør med den todelte grundskole struktur

En fremtid uden frygt kræver uddannelse i bæredygtighed

I 2015 vedtog FN 17 ambitiøse og globale verdensmål for en bæredygtig fremtid. UNICEF beretter om unge i frygt og lærere, der ikke lytter på dem. For at målene kan blive indfriet, kræver det en markant forandring i den måde, hvorpå vi vejleder de unge i deres uddannelsesvalg. I Ungdomsbyen mener vi, at erhvervsuddannelserne er en væsentlig del af løsningen. Eleverne er motiverede. Men er lærerne klædt på?

Fra form til formfuldent kreamik.

Har du set hvor smukt et nescafe glas er i bunden?

Fra form til formfuldent keramik.

Har du set hvor smukt et nescafe glas er i bunden?

Hvem bestemmer egentlig, hvad der er mest kreativt?

Det tænker jeg tit over, når jeg planlægger og evaluerer kreative workshops. Jeg sigter nemlig efter at skabe rammer, der stimulerer til mest mulig kreativitet, men hvad er det egentlig?

Innovation i engelskundervisningen – idé til et forløb

I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi intensivt med innovation. Det betyder, at jeg også som engelsklærer afprøver nye metoder i min undervisning. Og det er ikke helt uden skepsis. For hvordan får jeg flettet innovation ind i min undervisning uden at noget andet – fagfagligt – går tabt? Læs med her og se, hvordan jeg gjorde, da jeg arbejdede innovativt med 9. klasse i engelsk.

Alkohol-forløb i naturfag

Alkohol-forløb i naturfag

Alkohol forløb i naturfag

Alkohol forløb i naturfag

Skolen i Vejle, der fandt vejen til meningsfuld læring med innovation og teknologi

Der er stort fokus på teknologier og teknologiforståelse i folkeskolen disse dage. Den store akilleshæl for teknologi i folkeskolen, er de mange eksempler på dyrtindkøbte teknologier, der samler støv på depoter rundt om i kommunerne. Det var derfor både inspirerende og fornøjeligt at besøge Kirkebakkeskolen i Vejle, der har formået at gøre et lokale fyldt med teknologier både betydningsfuldt og relevant for elevernes læring - på tværs af både fag og klassetrin!

Future of Education and Skills 2030

Gennem de sidste ti år har jeg interesseret for mig for, hvordan man skaber et fælles sprog som, i forbindelse med innovative processer, kan lette samarbejdet i skolens meget fagligt diverse lærerteams. Det har været en faglig udfordring af finde/skabe redskaber og modeller, der hjælper os lærere med at kommunikere effektivt og lære om og sammenligne bedste praksis. – også på tværs af de humanistiske og naturfaglige fag.

TENACITY - KAN DET BRUGES TIL NOGET?

På en studietur til Wales blev jeg introduceret til en teori om tenacity, som har udvidet min forståelse af mindset teorien. Tenacity modellen har givet mig et redskab til at designe undervisning, som fokuserer på growth mindset.

Tenacity - kan det bruges til noget?

På en studietur til Wales blev jeg introduceret til en teori om tenacity, som har udvidet min forståelse af mindset teorien. Tenacity modellen har givet mig et redskab til at designe undervisning, som fokuserer på growth mindset.

En temadag med kreativitet, passion, innovation og entreprenørskab

På Ian Stenz' skole arbejder de temabaseret, hvilket betyder de har temadage næsten hver dag. Temaerne ser dog meget forskellige ud, alt efter hvad målet er med dem. Hans ynglings temadage er når eleverne skal arbejde med innovation og entreprenørskab. I dette indlæg beskriver han hvordan innovation og entreprenørskab implementeres i faglig kontekst.

Ny podcast om Kreativitet og Børn

Podcastrækken ‘Det Kreative Barn’ belyser forskellige vinkler af at udvikle børn og unges kreativitet. Podcasten rummer både praktiske ideer og erfaringer, teori og interviews.

Innovation: Et nyt hurraord eller en del af Fremtidens Skole?

Nye hurraord og nye projekter. Sådan er det for os lærere næsten hvert år ved skolestart. Jeg bliver lidt træt. Og skeptisk, ikke mindst. I år hedder det nye sort i min kommune ’innovation’, og arbejdet med det skal give vores elever det 21. århundredes kompetencer. Jeg kaster næsten lidt op, men samtidig må jeg også indrømme, at jeg bliver nysgerrig. For måske er det her ikke bare endnu en døgnflue?

Hvordan vurderer vi læring?

Oftere og oftere ser man overskrifter som ”Dygtige og innovative skoleelever præsenterede i dag deres opfindelser…” Og hver gang tænker jeg - hvilke parametre har forfatteren anvendt til at vurdere om eleverne er innovative?

Hvordan ved man, at man ved det, man ved? Om didaktisk refleksion

Det kan være meget befordrende at udvikle rum for refleksioner over den viden, lærerens praksis bygger på, så den kan gøres til genstand for kollektiv undersøgelse og udfordring. Gennem kollektive didaktiske refleksioner producerer lærere didaktisk viden, der bidrager til at udvikle undervisning til gavn for eleverne.

Opskrift på åbning af et innovationslaboratorium!

Tag fire udstoppede svaner, to containere,  50 kvadratmeter LED-skærme, en død sæl, en gammel pedelvilla og 17 FN verdensmål og sæt det for enden af en folkeskole i Hvidovre.Tilsæt derefter 8 lærere fra alle trin, en leder, en innovationskonsulent, en KlimaZirkusdirektør, en udviklingskonsulent og lad det hele boble og simre i 6 timer. Tilsæt derefter alle samarbejdspartnere gennem fem år og hvidvin. Dette er opskriften på Dansborgskolens indvielse af deres nye naturfaglige område.

Didaktik til engineering

"Engineering i skolen" projektet har barslet med en engineering didaktik og et tilhørende MetodeKit. Her behandles tankerne bag en dansk engineering didaktik og der gives et bud på hvordan lærerne, via den daglige undervisning, kan forberede eleverne på en fuldt udrullet engineeringproces.

Innovation i kulturfagene

Hvilken rolle spiller undervisning i kulturfag i en tid, hvor der efterspørges innovative unge? Innovation skal tænkes som et element i alle folkeskolens fag. Hvad betyder det for kulturfagene?

Det handler om at være kreativ, for fanden! - Blachman skaber ravage i skoleverden

Kritikken af Thomas Blachmans kreativitetsfag i skolen er helt ude i skoven og viser et forældet skolesyn, hvor skolen er særområde uden for ‘samfundet’

Digitale kompetencer - den nye stjerne på begrebshimlen. Her kommer 10 ord, du skal kende!

Der er meget snak om dem. De der digitale kompetencer. Det er på nuværende tidspunkt op til dem, at sikre Danmarks digitale og økonomiske fremtid. Et tungt lod, der ligger på de digitale kompetencers skuldre, lad os håbe de kan bære det!

Harvard ser perspektiver i at kombinere iterativ undervisning med den åbne skole

What is learned in school ought to be useful to people well after they finish school. Approaching any new situation that requires using one’s knowledge, whether it is a real-world application or learning a more advanced topic in a given discipline, involves leveraging what one has already learned. In either case, existing knowledge must be effectively used in a new context. The more robust a mastery one has developed of the fundamentals of a topic, the easier it is to leverage it to learn even more. Citat, Charles Fadel - leder af Center for Curriculum Redesign på Harvard.

Undervisning i entreprenørskab skaber motivation hos eleverne. Mød Fonden for Entreprenørskab.

Hvordan ser en elev med entreprenørielt mindset ud? Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at det er en elev, der kan forholde sig til en problemstilling og på kommando producere et diverst udsnit af ideer på løsninger. Det er en elev, der kan vurdere ideer ud fra forskellige perspektiver og argumentere for egne ideer og holdninger. En elev, der kan udvikle den spæde ide og forholde den til verden. Modtage feedback på ideen og indarbejde den i ideen. Det er en elev, der kan realisere sin ide og stole på egne evner til at effektuere den. Ifølge Fonden for Entreprenørskabs forskning, er det også en elev, der er mere motiveret for at gå i skole. Og en elev, der kommer til at tjene en højere løn end sine med-elever.

Entreprenørskabsundervisning skaber motivation hos eleverne. Mød Fonden for Entreprenørskab.

Hvordan ser en elev med entreprenørielt mindset ud? Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at det er en elev, der kan forholde sig til en problemstilling og på kommando producere et diverst udsnit af ideer på løsninger. Det er en elev, der kan vurdere ideer ud fra forskellige perspektiver og argumentere for egne ideer og holdninger. En elev, der kan udvikle den spæde ide og forholde den til verden. Modtage feedback på ideen og indarbejde den i ideen. Det er en elev, der kan realisere sin ide og stole på egne evner til at effektuere den. Ifølge Fonden for Entreprenørskabs forskning, er det også en elev, der er mere motiveret for at gå i skole. Og en elev, der kommer til at tjene en højere løn end sine med-elever.

3 gratis undervisningsforløb til Skolernes Innovationsdag

Skolernes Innovationsdag præsenteres af Experimentarium og er støttet af Industriens Fond. Find det gratis undervisningsmateriale lige her.