Lærelyst
Blog
Tak for undervisningen
Blev forleden mega overrasket af en artikel om projektarbejdsformen. Faktisk så overrasket, at jeg blandede mig i debatten.
Publiceret
Senest opdateret
Hvis I har læst nogle af mine små artikler vil I vide, at jeg betragter projektarbejdsformen, som en, for de fleste elever, god læringsmetode. Hvis vi vil lære vores elever kompetencer, masser af kompetencer, må vi slippe roret og lade eleverne komme til. Projektarbejdsformen har en struktur så båden ikke kæntrer, men der skal masser af kompetencer i ”spil” for at komme ”sikkert” frem.
Men tilbage til artiklen. Det der overraskede mest var holdningen til de afsluttende fremlæggelser, lærergruppen havde besluttet, at de afsluttende gruppefremlæggelser kun skulle være for lærerne, da de øvrige elever alligevel ikke rigtigt kunne lære noget heraf.
Har en fuldstændig anderledes opfattelse, de afsluttende fremlæggelser er det tidspunkt i hele processen, hvor eleverne lærer af hinanden, faktisk ægte elev til elev læring. Ofte har de enkelte grupper fordybet sig, virkelig fordybet sig, det de fortæller/fremlægger, vil være ny viden for de fleste i rummet. Men det er ikke kun viden, der bliver undervist i, det at se hvordan andre grupper gør, hvilke virkemidler anvendes, hvad gør de for at fastholde/involvere publikum osv. er vigtig læring. Og hvor læres/ses det bedre end i den ”ægte” fremlæggelse.
Hvis projektarbejdsformen kun er ”årets lovpligtige gæst” vil fremlæggelserne sandsynligvis præg af dette og være mindre elev til elev inspirerende. Projektarbejdsformen er svær at lære, der skal mange gentagelser til.
Når jeg selv overværer disse afsluttende fremlæggelser må jeg ofte(glad) sige ”tak for undervisningen”, i dag var det jer, der lærte mig noget.
