Blog

Lidt tankespind om bæredygtigt skolebyggeri

Vi skal bygge varieret, laminatpladernes tid er forbi, de varierede lokaler vil indbyde til varieret undervisning med flere spændende skoledage for de fleste elever.

Offentliggjort Sidst opdateret

For et par måneder siden holdt jeg oplæg i København på Nohrcon’s konference med temaet ”Bæredygtigt Skolebyggeri”. Interessenterne var mest arkitekter og bygherre, som i deres arbejder beskæftiger sig med skolebyggeri.

Mit oplæg hed ”Rummet som didaktisk medspiller” og havde til formål at bringe nogle ”lærerige” perspektiver ind i skolebyggeridebatten.
Mange skoler består hovedsageligt af evalueringslokaler, hvor ”de rigtige svars pædagogik” er svær at undgå og hvor dét at lave fejl ofte har negativ betydning for den enkelte elev. I stedet bør man(min mening) skabe træningslokaler, hvor det at fejle, forsøg på en ny måde(uden hele tiden at føle sig vurderet og skamme sig over forkerte svar) er en helt naturlig måde at arbejde og udvikle sig på.

Vi skal bygge varieret, store rum, små rum, rum med fast inventar, rum med dynamisk inventar, rum til projektarbejde, rum til fordybelse osv. Laminatpladernes tid er forbi, de varierede lokaler vil indbyde til varieret undervisning med flere spændende skoledage for de fleste elever.

Lærelyst

Lærelyst er omdrejningspunkt for indlæggene på denne blog. Hvordan får vi skabt undervisning/læremiljø, hvor eleverne/de studerende arbejder hårdt og intensivt og samtidigt føler det meningsfuldt og rart? I Det Skæve Rum (mit laboratorium) eksperimenterer jeg med lære- og undervisningsmetode. Resultater og erfaringer fra disse eksperimenter er bloggens kerne. Er ved at udvikle en ny pædagogisk retning ”Svært-pædagogikken”, som indeholder nogle helt essentielle svar på dét at skabe lærelyst. Hedder Carsten Hermansen, arbejder på en alm. folkeskole, men ansat i en ramme (tidsramme) med plads til at arbejde undersøgende og eksperimenterende.

Inden mit eget oplæg, hørte jeg en del arkitekter og bygherre holde oplæg. Her ”slog” det mig, at vi, dem og jeg, har forskellige forståelser af begrebet bæredygtighed i forhold til skolebyggeri, lidt en fysik/metafysisk forskel. De tænker hovedsageligt i overordnede rammer, genanvendelse af materiale, CO2 aftryk, genanvendelse af vand, lyd, lys, indeklima osv, mens jeg tænker mere i de ”nære rammer”, hvordan kan lokalet hjælpe eleverne med at ”fastholde fokus”, være fordybet i længere tid, ikke at forstyrre hinanden, minimere deres angst for forkerte svar, arbejde med det svære stof uden at føle sig dumme osv.

Begge perspektiver er(lige) vigtige, håber mit oplæg har rykket lidt ved arkitekternes og bygherrernes opfattelse af bæredygtig skolebyggeri. Det er jo ikke sikkert, at store lyse rum, med masser af vinduer og fin udsigt, er det bedste sted til fordybelse.

De ”nære rammer” kræver også indretning, hvis lokalet virkelig skal være en didaktisk medspiller.