Lærelyst

Blog

En fejl på vejen, et godt tegn

Det er derfor helt afgørende, at sammenhængen mellem, dét at lave mange fejl og det at være dum elimineres fuldstændigt fra læringsrummet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis eleverne ikke laver fejl i undervisningen, arbejder de med det forkerte.

Det er næsten blevet en ”bestseller-udtalelse”, at tidens ungdom skal turde lave fejl for at gøre sig fremtids-kompetente. Bogholdernes tid er forbi.

Men hvorfor egentlig? Dette spørgsmål bliver, der sjældent svaret på, når den pædagogiske trend luftes, ”vi skal bare turde lave fjl”

Lærelyst

Lærelyst er omdrejningspunkt for indlæggene på denne blog. Hvordan får vi skabt undervisning/læremiljø, hvor eleverne/de studerende arbejder hårdt og intensivt og samtidigt føler det meningsfuldt og rart? I Det Skæve Rum (mit laboratorium) eksperimenterer jeg med lære- og undervisningsmetode. Resultater og erfaringer fra disse eksperimenter er bloggens kerne. Er ved at udvikle en ny pædagogisk retning ”Svært-pædagogikken”, som indeholder nogle helt essentielle svar på dét at skabe lærelyst. Hedder Carsten Hermansen, arbejder på en alm. folkeskole, men ansat i en ramme (tidsramme) med plads til at arbejde undersøgende og eksperimenterende.

 

Svært-pædagogikken har et bud

Vi er overbeviste om, at der er en sammenhæng, mellem det at arbejde i ”svært-feltet” og det at komme til at lave mange eller flere fejl. Når eleverne arbejder med svært stof og de samtidig er drevet af et ønske om selvstændighed(dette ligger implicit i Svært-pædagogikken), vil der forekomme flere fejl. Arbejdsmetoderne er ofte anderledes, måske prøver man sig frem, reflekterer over sit forsøg, prøver igen osv. I denne kæde kan der let ligge en mængde fejlslagne forsøg.

Den mest problematiske sammenhæng

Det er derfor helt afgørende for Svært-pædagogikken, at sammenhængen mellem, dét at lave mange fejl og det at være dum elimineres fuldstændigt fra læringsrummet.

Helt overordnet skal man turde lave fejl for ”virkelig” at lære.