Lærelyst
Blog
Hvordan ser en mangel ud?
hvilke mangler skal man så lede efter når man retter en skriftlig opgave, der findes sjældent en liste(facitliste) med mulige mangler.
Hvis man vil finde en mangel, må man vide, hvordan den ser ud. I skolen er kendskab til mangler vigtig for at kunne give karakterer.
På uvm's hjemmeside står der om karakterer:
"Karakteren 12" gives for den fremragende præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler og "Karakteren 7" gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.
Fejl og mangler
Mangel-begrebet er et af problemerne ved den nuværende karakterskala. Det der mangles, er usynligt og derfor ofte svær at håndtere. Hvis man retter en skriftlig opgave, hvilke mangler skal man så lede efter, der findes sjældent en liste(facitliste) med mulige mangler. Det samme kan gøre sig gældende i andre fag. Hvilke mangler er "ikke tilstede", når et menneske taler tysk?
I mange vurderinger sker der det, at man tæller fejl i stedet for mangler. Fejl eksisterer, er tydeligere og derfor langt lettere at registrere. Optælling af fejl, som bærende element i karakterfastsættelsen, er med til at skabe den ”angst for at begå fejl", som præger skolesystemet.
Vi skal have et karaktersystem, hvor fejl og mangler har langt mindre betydning. Det kan kun gå for langsomt.