Læs mere fra bloggen: Lærelyst
Blog
Fremlæggelseskort – et gratis værktøj
For et par måneder siden blandede jeg mig i en debat omkring projektarbejdsformen og i den sammenhæng specifikt om elevernes afsluttende fremlæggelser.
Personligt synes jeg, de afsluttende fremlæggelser og den efterfølgende respons/evaluering er den essentielle del af projektet. (dem jeg debatterede med, mente noget andet)
Det er her eleverne virkelig har mulighed for at lære af hinanden, kalder det ”ægte elev til elev læring” og give hinanden gode udviklingsråd. De fleste grupper yder deres ypperste i disse fremlæggelser, hvilket fortjener en dyb og en lidt nørdet evaluering, som også indeholder elev til elev evalueringer/råd.
For at hjælpe eleverne/tilskuerne med at give kvalificeret feedback/ råd, anvender jeg ofte noget jeg kalder fremlæggelseskort. Hver tilhører får et kort, som giver dem et særligt fokus på fremlæggelsen.
Link til to niveauer af fremlæggelseskort, til begyndere og til mere øvede ”projekt-elever”.
Efter hver fremlæggelse "kører" vi en runde, hvor alle elever(tilhørerne) fortæller, hvad de har observeret, og evt. giver gode råd. Målet med kortene er flersidigt, men helt overordnet ligger der et ønske om at hjælpe eleverne i forhold til deres fremtidige fremlæggelser.
Tror der er flere læringsmæssige ”sidegevinster” ved anvendelse af kortene, det fokuserer lytningen, underbygger og forstærker elevernes meta-læring, skaber en dybere evalueringsforståelse, giver eleverne et mere holistisk blik på ”det at fremlægge"(masser af detaljer) osv.
Hvis du kan bruge kortene, så er de dine.