Søren Peter Dalby Andersen
Blog
Harvard ser perspektiver i at kombinere iterativ undervisning med den åbne skole
What is learned in school ought to be useful to people well after they finish school. Approaching any new situation that requires using one’s knowledge, whether it is a real-world application or learning a more advanced topic in a given discipline, involves leveraging what one has already learned. In either case, existing knowledge must be effectively used in a new context. The more robust a mastery one has developed of the fundamentals of a topic, the easier it is to leverage it to learn even more. Citat, Charles Fadel - leder af Center for Curriculum Redesign på Harvard.
På baggrund af Helge Christiansens anmeldelse af bogen ”Fire-dimensional undervisning” læste jeg selv samme bog. Bogen vakte min nysgerrighed og jeg besluttede at drage til Boston for at besøge lederen af Harvards Center for Curriculum Redesign og bogens medforfatter Charles Fadel.
I mit seneste blogindlæg ”Hvad skal jeg spørge Harvard om?” spurgte jeg jer til råds omkring, hvad der kunne være relevant at spørge Charles Fadel om?
Her kom spørgsmål fra Jeppe Bundgaard og Line Lykke Nielsen, hvilke jeg selvfølgelig havde med i tasken til Boston. I det følgende forsøger jeg at besvare Jeppes og Lines spørgsmål, men vil også gengive dele af den læring og de indsigter jeg personligt fik ud af besøget.
Den største udfordring for progressivt, undersøgende, innovativt arbejde er at finde ud af, hvornår det faglige indhold skal formidles til/studeres af eleverne.
Jeppe Bundgaard havde følgende kommentar og spørgsmål: ”Det ser virkelig godt ud det, I laver! Jeg tænker, at den største udfordring for progressivt, undersøgende, innovativt osv. arbejde er at finde ud af, hvornår det faglige indhold skal formidles til/studeres af eleverne, og hvordan det kan foregå, så det ikke tager pusten fra deres engagement i den kreative, produktive proces. Og hvordan man som lærer sikrer sig, at alle eleverne lærer det, de kan og skal i det givne forløb. Så det ville jeg gerne høre jeres overvejelser omkring. Er det læreren, som skal have det overblik? Kan det ligge i læremidler, der knytter sig til projektet? Hvordan får eleverne adgang til det? Hvordan arbejder de med det?”
I Jeppes spørgsmål er der flere underspørgsmål, hvor jeg talte med Charles Fadel omkring den del der omhandler ”udfordring for progressivt, undersøgende, innovativt arbejde er at finde ud af, hvornår det faglige indhold skal formidles til/studeres af eleverne”, hvor til Charles svarede:
”KlimaZirkus-Building Workshop helps students to co-create with mentors from local businesses and use the concept from four-dimensional-education as a framework to internalizing the most important concepts of each discipline and across disciplines. They combine this with innovation processes which equips the students to deal with multifaceted problems and have a more diverse set of tools with which to interpret the world.”
Charles ser altså stor fordel i inddrage faglige mentorer, som kan fremstå autentiske samt formidle teori i en praktisk kontekst.
Yderligere diskuterede vi, hvordan et lærerteam får implementeret læring, som er relevant for alle faggrupper i lærerteamet. Her var det vigtigt for Charles, at lærerteamet, inden opstart af undervisningsforløbet, har en grundig forventningsafklaring af, hvilke mål teamet har for domænerne viden, færdigheder, karakteregenskaber og metalæring.
- Viden: Hvad ved og forstår vi?
- Færdigheder: Hvordan anvender vi det, vi ved?
- Karakteregenskaber: Hvordan reagerer og opfører vi os, når vi interagerer med omverdenen?
- Metalæring: Hvordan reflekterer og tilpasser vi os? (frit oversat af mig - se original beskrivelse i nedenstående model)
Personligt bruger jeg, i forbindelse med iterative processer, altid nedenstående model til at afdække, hvilke mål lærerteamet har for undervisningen.
Det giver den enkelte lærer et overblik over, hvad eleverne skal lære i hans fag samt, hvilke mål der går på tværs af fagene. Yderligere skaber det et grundlag for forståelse af, hvilke mål de andre faglærere har. Du kan læse mere om mine tanker inden for dette emne her: https://www.klimazirkus.com/four-dimensional-education
Yderligere spørger Jeppe Bundgaard:
”hvordan man som lærer sikrer sig, at alle eleverne lærer det, de kan og skal i det givne forløb. Kan det ligge i læremidler der knytter sig?”
Den første del af Jeppes spørgsmål besvares til dels i det ovenstående. Ang. læremidler og hvordan man understøtter elevernes læring, ser jeg ofte en udfordring i at koble skolens teori med den lokale virksomheds viden og processer. I den forbindelse arbejder vi i KlimaZirkus - Building Workshop med at udvikle rejserapporter, hvor vi beskriver den lokale virksomhed og deres produktion. Du kan se et eksempel fra et samarbejde, vi har haft med virksomheden Junkers her: http://actnow.dk/wp-content/uploads/2017/09/rejseholdet_junckers.pdf.
Derved har lærerne mulighed for at forberede eleverne på besøget, hvilket medfører at eleverne kan have indsigt i virksomhedens produktion, inden de kommer på besøg og derved man undgår at det bliver et ”sodavandsbesøg”.
Yderligere arbejder med vi i Klimazirkus - Building Workshop med et kickoff event, hvor eleverne introduceres til virksomhedens viden og arbejdsprocesser.
Du kan ses billeder fra et kickoff event i denne procesrapport: https://docs.wixstatic.com/ugd/f4c41d_a6e1c9e1fa6e4ec08a2f29e65918e95f.pdf
Efterfølgende tildeles eleverne en faglig mentor (fra virksomheden), som hjælper eleverne med faglige spørgsmål osv.
Helt konkret betyder det, at lærerne har ansvar for, at eleverne forstår de iterative processer og har en teoretisk grundviden. Derved kan virksomhedens fagmentorer kan hjælpe eleverne med mere specifikviden omkring diverse problemstillinger osv.
Er der noget specifikt du noterer dig?
For at afslutte interviewet spurgte jeg Charles: ”Er der noget specifikt du noterer dig ved det undervisningskoncept, jeg har præsenteret dig for?” Hvor til han svarede:
“KlimaZirkus-Building Workshop introduces students to real world challenges and the 17 SDG’s trough a learning environment with:
- Caring relationships.
- Communication of high expectations.
- Opportunities for meaningfull involvement and participation.
These are all factors that have been identified in schools, communities, and social support systems as positively influencing resilience and gritt in the students. Grit is the tendency to sustain interest in and effort toward very long-term goals (Duckworth et al., 2007).”
PS. Jeg havde selvfølgelige også Line Lykke Nielsens spørgsmål med, hvilket var ”Hvordan deres forskning foregår på det, der svarer til universiteterne i DK. Har de mulighed for reelt at udøve grundforskning/ fri forskning, som jo knytter an til det innovative. Hvordan undgår de i et angelsaksisk skolesystem, at deres forskning bliver et halehæng til politikere, stat og virksomheder, der bestiller særlig evidens til at underbygge meninger med? Hvilken ledelsesformer og rammer fremmer reelt nytænkning.” Til dette svarede Charles Fadel: ”Til forskel fra Danmark betaler de studerende i USA selv for at gå på universitetet, hvorimod staten betaler for de studerende i Danmark. Det gør os mindre afhængige af staten”.
