Læs mere fra bloggen: Søren Peter Dalby Andersen
Blog
Hvordan planlægges et projektbaseret læringsforløb?
Projektbaseret læring er en kreativ og dynamisk tilgang til undervisning, hvor eleverne dykker ned i spændende emner gennem praktiske projekter og opgaver. Det er en metode, der ikke kun fremmer dyb forståelse, men også udvikler vigtige kompetencer som problemløsning, samarbejde og kritisk tænkning. I dette blogindlæg vil vi udforske, hvordan du kan planlægge og designe et effektivt projektbaseret læringsforløb. Du vil kunne finde en række værdifulde tips og trin-for-trin-vejledning til at skabe en meningsfuld og berigende uddannelsesoplevelse.
Publiceret
Senest opdateret
Hvad er PBL?
Projektbaseret læring er en undervisningsmetode, der fokuserer på at engagere eleverne gennem praktiske og virkelighedsnære projekter og opgaver. I stedet for at præsentere information passivt, opfordrer projektbaseret læring eleverne til aktivt at udforske, undersøge og løse omverdenen. Nedenstående ses et par eksempler på opgaver og aktiviteter, der indimellem kaldes PBL-projekter, men ikke kan anses for at være det. Undervisningsforløbene kan sagtens være en legitim del af undervisningen alligevel. De kan blot ikke kategoriseres som PBL-forløb, da PBL ikke udgør selve rammen om undervisningen, men blot fungerer som supplement (Larmer, 2015).
Forrets-projekter
Her er målet ikke at undervise i indholdet eller at vurdere elevernes læring, men at give en praksisnær oplevelse. Det er projekter, som typisk involverer praksisnære aktiviteter. Det kan ske via inddragelse af en fysisk model af de egyptiske pyramider, se en video trailer af en roman eller spille et brætspil om menneskelig fysiologi og sundhed.
Mellemrets-projekter
Projekterner her ligner tilnærmelsesvis et forrets-projekt, men forekommer som en del af den daglige undervisning. I et mellemret-projekt bliver eleverne bedt om at gøre noget hjemme, som f.eks. at indsamle naturfaglige data, lave et familietræ, observere månen eller andet. Derefter behandles data og præsenteres for klassen.
Buffet-projekter
Buffet-projekter er projekter, hvor eleverne oplever en række forskellige aktiviteter. Aktiviteterne forenes via et fælles tema, tid eller sted. Nogle af aktiviteterne kaldes projekter, og eleverne kan vælge, hvilke emner de forfølger, på samme måde som man vælger mad på en buffet.
Evaluerings-projekter
Målet med evaluerings-projekter er hovedsageligt at vurdere elevernes læring og lade eleverne opleve en praktisk og fornøjelig aktivitet. De er ofte kulminationen på et undervisningsforløb, hvor eleverne via praktiske aktiviteter demonstrerer, hvad de har lært.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
I KlimaZirkus er det vores erfaring, at to typer af PBL-forløb kun sjældent fungerer:
• PBL-forløb uden en klar, meningsfuld og autentisk udfordring.
• PBL-forløb hvor der ikke er samenhæng mellem læringsaktiviteter og læringsmål.
For at imødekomme udfordringen bruger vi to planlægningsmodeller, som vi kalder “Typer af PBL-forløb” og “De 8 grundelementer”. I dette beskrives blot “Typer af PBL-forløb”.
Planlægningsredskabet “Typer af PBL-forløb” bruger vi til at sikre, at vores PBL-forløb tager udgangspunkt i en autentisk og meningsfuld udfordring.
Typer af PBL forløb
PBL-projekter findes i mange former og størrelser, og nogle projekter er en kombination af flere forskellige typer. Løsningen på et autentisk problem findes f.eks. ofte via en designproces, og en undersøgelse kan ofte kvalificere løsningen. Ofte gennemføres PBL-forløb via en iteration i lighed med engineering-, innovations- eller designprocesser. Men det er ikke altid tilfældet. Modellen “Typer af PBL-forløb” beskriver fem generelle projektyper.
En autentisk udfordring
En virksomhed eller en fagperson stiller en case som eleverne skal løse. Det vigtigste i kategorien er samarbejdet med en autentisk modtager om en autentisk problemstilling.
Et abstrakt spørgsmål
I denne kategori er eleverne ikke fokuseret på et konkret problem eller produkt, men snarere på immaterielle ideer og koncepter. De laver en video, en præsentation med visuelle hjælpemidler, et skuespil, kunstværker eller afvikler poesi- eller science-slam.
En undersøgelse
Kategorien involverer eleverne i besvarelse af et spørgsmål, der undersøges via en hypotese, dataindsamling, analyse og konklusion. Det forekommer typisk i historie, naturfagene og matematik. En rapport, poster, forsøgsopstilling eller faglig præsentation er almindelige produkter.
Et meningsfuldt spørgsmål
Meningsfulde spørgsmål har flere svar, mange vinkler der appellerer til forskellige mennesker og indbyder til forskellige tanker. F.eks."Hvordan kan vi vide hvilke nyheder, man kan stole på? ”.
En designudfordring
Kategorien er bred og spænder lige fra at udvikle og bygge en teknologisk dims, bro, oprete eller konstruere noget, til at designe et event elle en social begivenhed.
Hvordan bruges dette i praksis?
Skolen på Hannemanns Allé har fokus på at udvikle sin didaktik, så underviserne får et fælles sprog og planlægnings-redskaber til arbejdet med PBL. Til det anvender de blandt andet modellen ”typer af PBL-forløb”. Du kan i denne film se hvordan den anvendes i deres pædagogiske og praktiske arbejde.
Husk ikke at presse citroenen.
I forbindelse med implementering af PBL anbefaler jeg, at man ikke presser citronen i bestræbelserne på at skabe et forkromet forløb. Det er langt vigtigere, at både lærerteam og elever arbejder med et projekt, som matcher lærerteamets og elevernes udviklings- og erfaringsniveau. Ønsker du yderligere praksisnære råd, kan du i det følgende få 10 råd til dit arbejde med PBL "10 simple råd til PBL".
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg anser PBL (Projektbaseret Læring) som én blandt flere undervisningsmetoder, der bør anvendes i den danske folkeskole. Det er vigtigt at anerkende, at PBL ikke udgør en universal løsning på alle skolens udfordringer. Dog er det en effektiv undervisningsmetode, når den implementeres i den rette kontekst.
