Søren Peter Dalby Andersen
Blog
Grøn Generation
Hvidovre Kommune deltager i Danish Science faktory’s projekt ”Grøn Generation”, hvis formål er at bidrage til udvikling af et bæredygtigt samfund via uddannelse. ”Det er en rigtig god idé, at vi lærer vores børn og unge at være opmærksomme på miljøet – og gør dem til generation grøn”, siger Hvidovres borgmester Helle Adelborg og tilføjer, at Generation Grøn-projektet ligger fint i forlængelse af Hvidovre Kommunes arbejde med at få flere til at sortere deres affald og genbruge ting i stedet for at smide dem ud.
Grøn grønnere grønnest
Projektet Grøn Generation stimulerer til samarbejde i kommunalforvaltningerne, hvilket bliver gjort via et nationalt netværk af kommunale koordinatorer fra 10 kommuner. En central udfordring er at aktivere alle gode lokale kræfter i udvikling af kommunale strategier til fremme af UBU (Uddannelse for Bæredygtig Udvikling).
I det følgende vil InnovationsLab Hvidovres kommunikationsmedarbejder Camilla Inge Westergaard Kaufmann beskrive, hvordan Langhøjskolen i Hvidovre arbejder med UBU.
http://www.innovationslabhvidovre.tumblr.com/
Langhøjskolen vil være en klimavenlig og bæredygtig skole.
Langhøjskolen vil være en grøn skole og sætter derfor klima og bæredygtighed på dagsordenen. I uge 45 havde skolen derfor en featureuge, hvor ”Grøn Skole” var overskriften.
I featureugen arbejdede eleverne i forskellige værksteder, der alle havde emner inden for klima og bæredygtighed. 8. årgang arbejdede for eksempel med affaldsløsninger til hele skolen, så eleverne fremover kan sortere deres affald. Og Kirstine Agerholm, der går i 9.b på Langhøjskolen, arbejdede med genbrug hele ugen:
”Vi har taget helt almindelige dagligdagsting, som andre ikke ville bruge mere, og lavet dem om til nye brugbare ting. Vi har for eksempel lavet elpærer om til julekugler, og konservesdåser har vi lavet om til udskæringsforme, som folk kan bruge, når de skal lave julesmåkager.”, fortæller Kirstine.
Julekuglerne og udskæringsformene vil eleverne sælge til venner og familie, og pengene skal gå til Læger uden grænser.
Kirstine er glad for, at Langhøjskolen har fokus på klima og bæredygtighed:
”Jeg ved efterhånden en del om emnerne, fordi vi har arbejdet meget med dem i udskolingen. Det er fedt, at skolen gør så meget ud af det”, smiler Kirstine og fortsætter. ”Det er også positivt, at de har valgt, at hele skolen skal deltage i featureugen. Det er nemlig rigtig godt, at de små elever også er en del af det hele, så de tidligt kan gøre noget aktivt ved genbrug og bæredygtighed i skolen og derhjemme. Da jeg var lille, vidste jeg ikke selv noget om emnerne – havde jeg gjort det, ville jeg allerede dengang have diskuteret det med mine forældre derhjemme”.
Det glæder skolelærer og medarrangør af featureugen Charlotte Storm, når eleverne begynder at diskutere problematikkerne med deres omgivelser:
”Vi vil gerne gøre eleverne bevidste om de valg, de træffer i hverdagen omkring klima, miljø og bæredygtighed, men det giver virkelig mening, når eleverne også begynder at tage debatten derhjemme – så kan det virkelig rykke”, mener Charlotte Storm.
Besøg udefra
Skolen har i løbet af featureugen haft flere besøg udefra. Den grønne tænketank, CONCITO, har for eksempel været forbi 4. årgang for at fortælle eleverne om resurseforbrug og genbrug:
”Vi vil gøre eleverne bevidste om, hvor mange resurser, der bliver brugt, når hverdagsting som for eksempel mobiltelefoner bliver fremstillet, så de forstår, hvor vigtigt det er at genbruge tingene.”, fortæller Sophie Gladov, der er studerende og frivillig fra CONCITO´s Klimaambassade.
Og budskabet er gået rent ind; 4.c har lavet genbrugskunst, robotter af dåser og en byttebiks. I Byttebiksen kan eleverne bytte legetøj med hinanden, og tanken er at droppe ”køb og smid ud”-kulturen og genbruge legetøjet i stedet for. http://soerenpetergustafs.wix.com/klima4b
Grøn skole
Efter featureugen vil Langhøjskolen arbejde videre med at blive en grøn skole. Derfor har skolen udnævnt en klimaambassadør, der har ansvaret for at sætte klima på dagsordenen, og næste skridt er at oprette et miljøråd, der skal bestå af elever, lærere og ledelsen.
Skoleleder Marianne Blum Ungfelt pointerer, at det er skolens opgave at vise sig som et godt eksempel:
”Det overordnede formål er at bidrage til, at eleverne bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om vores natur og miljø. Det kræver oplysning, men det kræver endnu mere, at vi som skole går foran ved at gøre noget konkret ved miljøproblematikkerne her på skolen.”
Elever forårsagede skybrud
Det er ikke kun Langhøjskolen, som fokuserer på at skabe en grøn generation. I uge 43 var Energi- & Vandværkstedets mobile science center opstillet foran kommunens rådhus.
I løbet af ugen modtog elever fra 6 forskellige skoler undervisning, der tog udgangspunkt i et stort spil – stjerneløbet – der udfordrede eleverne via forskellige spørgsmål, som de skulle besvare ved at gennemføre en række praktiske opgaver.
“Ad hvor ulækkert” lød det, da eleverne kravlede gennem et kæmpe toilet, der var sat op, så eleverne kunne opleve, hvordan vores kloaksystem fungerer, og hvorfor man ikke må smide bleer, bind og vatpinde i toilettet.
Eleverne skulle også lave et skybrud over en model af Københavns kloaksystemer, så eleverne kunne undersøge, hvilke områder i København der først blev oversvømmet.
”Det er rigtigt sjovt at være her. Vi har lært en helt masse om klima, vand, kloakker og klimatilpasning, men der er virkelig ulækkert derinde”, sagde Freja, der går i 4. klasse på Langhøjskolen, mens hun pegede på det kæmpe toilet, hun lige havde kravlet igennem og fortsætter; ”Der var bleer, vatpinde, vat og kondompapir som ikke må smides i toilettet.”.
Ca. 600 elever var i løbet af ugen igennem det tre timer lange undervisningsforløb foran rådhuset for at lære om vedvarende energi, klima og klimatilpasning.
”Det er en undervisningsform, der er med til at sætte fokus på klimaforandringer og fordelene ved vedvarende energiteknologier. Det er abstrakte emner, men de bliver mere forståelige for eleverne, når de får lov til at røre, afprøve og undersøge tingene. Eleverne kan f.eks. lave et skybrud for at se, hvad det gør ved vores kloaksystem, de kan beregne deres eget vandforbrug derhjemme, og de kan lave deres egen vedvarende energi ved at bygge solcellepaneler, der kan få en diode til lyse.”, fortæller Patrick Lyng Rosenkjær, som er underviser og projektkoordinator hos Energi og Vandværkstedet.
Læs mere her: http://www.sciencehvidovre.com/#!science-kommunens-grnnegeneration/c1ul3
