Søren Peter Dalby Andersen
Blog
Et halvt år med didaktisk udvikling.
Det første halve år er gået i LearningTechLab’s store A.P. Møller-projekt, og det er tid til at gøre status over første del af projektet. Samtidig er vi allerede i fuld gang med forberedelserne af det næste halve år. Et halvår hvor vi skal afrunde A.P. Møller projekterne og samtidig lægge de næste spor for at videreudvikle vores vision for LearningTechLab
Antvorskov Skole har i gennem en årrække arbejdet på udviklingen af teknologiinddragelse, didaktik og ændring af lærer/elevroller i deres LearningTechLab. I januar 2015 fik dette projekt en uvurderlig håndsrækning, da A.P. Møller Fonden valgte at støtte op om den ansøgning der var udarbejdet sammen med Antvorskov Skoles fødeskoler Flakkebjerg Skole, Hvilebjergskolen og Hashøjskolen.
Fra uge 32 og til nu har vi kørt et hav af workshops for lærerne i diverse teknologier, vi har afholdt den første af to projektuger med fokus på innovation, entreprenørskab og teknologi for mere end 100 lærere og 1500 elever, vi har afprøvet et utal af samarbejdsmuligheder som led i ”åben skole”, vi har til tider følt os som en ”banegård” og endelig har vi haft alle lærerne med på innovationsdøgn, hvor et helt døgn var sat af til fordybelse i lærerteams for at forberede anden projektuge i januar 2016. Sidstnævnte måske vigtigst af alt for med så mange og meget spændende kompetenceforløb har vi alle haft et stort behov for at tænke tanker sammen og ikke mindst at have tid nok til at tænke tankerne færdige, så vi har kunnet omsætte dem til reelle undervisningsplaner.
Og hvor står vi så nu, halvvejs i projektet?
”Det er stort og overvældende. Vi har nok haft øjnene åbne for teknologiens muligheder i noget tid, men at få lov til at se både lærernes og elevernes engagement og de muligheder, som det her giver i undervisningen, det er stort”, siger skoleleder Søren Ranthe.
For det er netop i undervisningen, at udbyttet af projektet skal findes. Projektet har fra starten været efter- og videreuddannelse af lærerne inden for rammen ”Udvikling af teknologiske og digitale kompetencer med høj faglighed i og på tværs af fagene”. Men det er i selve undervisningen at lærernes efter- og videreuddannelse kan bruges, hvilket især kom til udtryk i Antvorskov Skoles projektuge, hvor alle klasser arbejdede med teknologi.
På 0. årgang blev der f.eks. arbejdet med den meget børnevenlige robot Bee-Bot med henblik på at lære simpel programmering. Samtidig var der fokus på samarbejde, udvikling af idéer, at følge instruktioner, og at lære at finde fejl og derefter håndtere fejlene. Og eleverne hoppede ud i det med åbent sind og begejstring for at lære noget nyt, fortæller Merethe Øwre, der er klasselærer i 0.D.
”Det er skønt at se elevernes begejstring for at lære. De kastede sig ud i det, og gav ikke bare sådan op, hvis tingene ikke lykkedes”, fortæller hun.
Eleverne var hurtige til at lære at programmere, de fandt selv på nye idéer til, hvordan man kunne bruge Bee-Botten, og de var selv med til at finde deres fejl og korrigere dem. Og det gør eleverne dygtigere, mener Merethe Øwre.
Udbytte for både lærere og elever
For lærerne er der i høj grad tale om en udvikling af lærerrollen. Søren Ranthe forklarer: ”Vi er rykket væk fra den traditionelle pædagogik, hvor læring i høj grad er centreret og udspringer fra læreren. Lærerne bliver mere og mere trygge i en ny form for lærerrolle, der kræver en anden styring af pædagogikken og didaktikken, men hvor de ikke nødvendigvis har alle svarene. Det giver en anden tilgang til det at være lærer. En tilgang, hvor man tør slippe kontrollen, og finde ud af det sammen med eleverne”.
Det ser man især, når innovation, entreprenørskab og teknologier er i spil. Lærerne tør sige ”jeg synes også, det er svært, men lad os finde ud af det sammen”. På den måde bliver det tydeligt, at teknologien ikke er målet i sig selv, men derimod et middel til en mere elevcentreret, undersøgende og samarbejdende tilgang til læring. Som når eleverne på 0. årgang får at vide, at de også skal søge hjælp hos hinanden.
På 7. årgang blev der i projektugen arbejdet med ”Design to Improve Life-kompasset”, som beskriver en iterativ innovationsproces, som bygger på, at produktet bliver testet gennem hele processen. I løbet af projektugen oplevede Marie Osterland, som er klasselærer for 7.A, at hun trådte ud af den klassiske lærerrolle og blev en slags facilitator for eleverne.
”Det kan både være en god og en dårlig ting. For nogle elever virker det rigtig godt til at aktivere dem, men andre elever har i højere grad brug for styring. Det er godt for mig som lærer, at komme ud og finde svarene sammen med eleverne, og det er noget af det, der holder mig dygtig som lærer, men det er også hårdt”, fortæller Marie Osterland.
For selvfølgelig kræver et sådant projekt både tid og planlægning, og der er ingen tvivl om, at der er blevet løbet hurtigt det sidste halve år. Men det er det værd.
For hvis vi ser på eleverne, så ser vi nogle elever, som kaster ny energi i deres læreprocesser. En energi der giver resultater både fagligt og på det sociale/personlige plan. Alle har flair for noget mere end andet, men vi opdager først talenterne, når vi sætter eleverne i meget forskellige læringsmiljøer og ikke mindst hen over tid.
Vi drømmer om at lave et læringsmiljø, der betyder, at vi bliver skolen ”man ikke vil hjem fra” – og vi tænker vi er godt på vej, når vi ser vores meget alsidige elever der i fællesskabet er med til at gå nye innovative veje krydret med de mange spændende måder de selv er med til at finde for teknologinddragelsen. De tager ejerskab til deres projekter, når de er med i forreste linje til at søge og finde svar og det giver elever der har grund til at være stolte af deres præstationer.
Et billede vi direkte kan overføre til vores lærere.
I år har alle lærere om noget rendt stærkt. De har kastet en masse energi i både kompetenceudviklingen, teknologitilegnelse, refleksionerne over egne og kollegaers udvikling af roller og ikke mindst udarbejdelsen af projektforløb.
Alle ved, at sådan en chance får man ikke hvert år – A. P. Møllers håndsrækning har vi skulle bruge bedst muligt. Der er ingen tvivl om, at vi fortsætter med vores fokus, men kunsten er nu at få implementeret og ikke mindst omsat den store mængde af erfaring og viden vi opnår i år til de kommende års udvikling af LearningTechLab – til gavn for os selv - ja, men i høj grad også til gavn for alle jer der følger os enten via besøg eller hjemmesiden LearningTechLab.dk.
Erfaringen fra vores innovationsdøgn kun med lærere er, at det mest dyrebare lige nu er tid sammen, så det skal vi investere i fremadrettet – tanker der tænkes færdige sammen og bliver til undervisningsforløb, hvor vi fortsat tør sætte os selv, eleverne, samarbejdsmuligheder og teknologierne på spil.
Dette bliver sidste blog fra min tid som daglig leder af LearningTechLab . Jeg vil ønske LTL held og lykke med det fremtidige arbejde og søger selv nye udfordringer 2016.
God jul og godt nyt år.
