Søren Peter Dalby Andersen
Blog
En temadag med kreativitet, passion, innovation og entreprenørskab
På Ian Stenz' skole arbejder de temabaseret, hvilket betyder de har temadage næsten hver dag. Temaerne ser dog meget forskellige ud, alt efter hvad målet er med dem. Hans ynglings temadage er når eleverne skal arbejde med innovation og entreprenørskab. I dette indlæg beskriver han hvordan innovation og entreprenørskab implementeres i faglig kontekst.
I dette blogindlæg overlader jeg tasterne til Ian Stenz. Han er meget optaget af det begreb man kalder Design Thinking, som er et princip designer og ingeniører bruger til at strukturere deres kreative arbejdsproces. Ian er inspireret af principperne bag Design Thinking og Leslie Macbeths øvelser, som han har prøvet på egen krop da han var i Stockholm for at uddanne sig til Google Innovator. Så her fra er det Ian Stenz, som styrer tasterne.
En temadag med kreativitet, passion, innovation og entreprenørskab
Jeg vil her skitsere hvordan sådan en dag/dage ser ud og hvilke værktøjer jeg normalt bruger. I får hele pakken, som umuligt kan nås på en dag, men man kan sagtens plukke og pille elementer fra så forløbet passer til den tid man har til rådighed.
Normalt er der en overordnet problemstilling. Jo tættere problemstillingen er på elevernes hverdag jo nemmere er det for dem at forholde sig til den. fx “for mange har svært ved at koncentrere sig pga af deres mobiltelefon, hvordan kan vi ændre det?” Eller “skole møbler har ikke ændret sig markant de sidste 100 år, skab de 21. århundredes skolemøbler”.
Ligger problemstillingen langt fra deres hverdag, som fx “Isen på polerne smelter, hvordan kan vi forbedrede os på følgevirkningerne?”, er det vigtigt at man bruger noget tid på at gøre problemstillingen aktuel for dem. Som fx snak om hvilke betydning det har for vores klima i Danmark med mere regn, blæst og temperatur, hvordan det kommer til at påvirke vores måde at bo på i fremtiden osv.
Jo mere ejerskab eleverne har over problemstillingen, jo mere passioneret er de om at løse den.
Jeg deler forløbet op i 3 faser.
- Fase 1 – Ide-generering
- Fase 2 – Prototype
- Fase 3 – Pitch
Fase 1 Idegenering
Det er overaskende svært at komme på ideer, især på kommando. Men hvis man strukturer en idegenerings proces for eleverne, kan de faktisk komme med rigtigt mange gode ideer lynhurtigt.
Der findes masse af materiale derude fx. har Fonden for Entrepenørnskab nogle fine forløb på dansk til netop det at udvikle ideer. Se dem her.
Feedback er en vigtigt del af processen, så hvis eleverne ikke er vant til give og modtage feedback, kan det være en god ide og bruge lidt energi på hvordan man gør det konstruktivt inden man starter forløbet.
Her de øvelser jeg normalt bruger.
Alt tid kører på timer. Dem finde jeg på youtube ved at søge fx “timer 30 sekunds” jeg sætter dem gerne op på projektoren i klassen og gerne med lyd, da de fleste har en lyd der markere hvornår de begynder og er færdige. Det er med til at skabe en ret intens og fed stemning i klassen. Jeg har linket til dem jeg bruger i beskrivelsen.
Brainstorm
5-10 minutter til generel brainstorm i gruppen. Jeg ligger gerne et A3 ark imellem og så giver den en stak gule Postit hver. herefter har de 5 minutter til at skrive/tegne alle de ideer de kan komme på.
Derefter får de 2 minutter pr. elev til at vælge de 2 bedste ideer de har lagt ned og fortælle om dem.
Pointen er her at få dem i gang med at tænke over og snakke om problemstillingen.
Billedet er fra en konference på CFU omkring entreprenørskab hvor vi var blevet inviteret med, så vi kunne vise hvordan sådan et forløb kunne se ud. Her er eleverne i brainstorm fasen.
Crazy Eights!
Del et A4 ark op i 8 lige store dele, det kan man gøre ved at folde papiret 3 gange på midten og så folde det ud igen.
De har nu 40 sekunder pr felt. I hvert felt skal de tegne en idé til deres problemstilling. Det skal være en ny idé pr felt. Det er okay at andre ikke kan se og forstå hvad man har tegnet, så længe eleven selv ved hvad tegningen går ud på. Der er ingen begrænsning til ideerne, de må gerne være skøre og urealistisk, alt skal kunne lade sig gøre i denne del af processen.
Herefter får de 2 minutter til at vælge den bedste idé på deres papir og lave en hurtig præsentation. Det må gerne være en blanding af de ideer man har på papiret.
Nu får den første elev i gruppen 30 sekunder til at præsentere sin bedste idé for resten af gruppen, resten af gruppen skal kun lytte. Herefter får de andre i gruppen 30 sekunder til at give feedback, eleven skal kun lytte. Så får eleven 30 sekunder til at svare på feedback og evt. forbedre ud fra den hvor gruppen kun skal lytte. Til sidst er der 30 sekunder hvor de må snakke sammen om ideen.
Den proces kører man igennem indtil alle elever i gruppen har fået lov til at fortælle deres idé og få feedback.
Til sidst skal de i gruppen vælge den bedste idé, det kan også godt være en blanding af de forskellige ideer i gruppen. Det får de 5 minutter til.
Det er en intens øvelse som giver sved på panden og smil på læben. Pointen er at presse dem til at få alle ideer på bordet, både de dårlige og gode, for det oftest der i mellem den bedste idé ligger.
Billedet er fra en konference på CFU omkring entreprenørskab hvor vi var blevet inviteret med, så vi kunne vise hvordan sådan et forløb kunne se ud. Her er eleverne i gang med crazy eights.
Feedback
Her lader jeg grupperne tegne/skrive deres idé på et A3 ark hvorefter de hænger det op. Nu skal alle elever gå rundt med postit og så skrive spørgsmål og Feedback til de andres ideer. Herefter kan grupperne tage deres egne A3 ark ned og forhåbentligt bruge feedbacken til forbedringer af ideen.
Her er eleverne i gang med at give hinandens ideer feedback.
Fokus på brugeren
Nu skulle eleverne gerne have en skitse til en idé/løsning. Men ideer er ubrugelig hvis man ikke inddrager dem der skal bruge dem. Jeg plejer at sige til mine elever her at de ikke skal lytte til dem der syntes deres idé er skør, men til dem der faktisk skal bruge den. Brugeren er ubetinget det vigtigste når man udvikler ideer.
Her er det vigtigt at eleverne for mulighed for at presenter deres idé for nogle potentielle brugere af deres idé, de skal lytte til deres feedback og prøve at pudse deres ide til ud fra den feedback. Er problemstillingen ret snæver kan man som lærer have nogle i baghånden. Ellers så er det her et punkt der godt kan være ret tidskrævende. Det er dog det værd når nogle fra virkeligheden pludselig siger “Det var godt tænkt, sådan en står jeg virkelig og mangler”. Det er virkelig en fed motivations faktor og det er med til at skabe en passion for ideen hos eleverne.
Jo bedre mulighed man har for at vende tilbage til brugeren i løbet af hele forløbet, jo bedre.
Det er virkelig sjovt at følge idéfasen, for hvis de får lidt hjælp er det ofte meget kreative og gode ideer der kommer ud af processen. Jeg bliver altid fascineret og stolt over meget potentiale der i mine elever. Øvelserne fra idéfasen kan bruges i mange sammenhænge, fx når de skal finde det perfekte produkt til deres projektopgave eller finde de bedste forsøg til naturfagsprøven. Jeg bruger selv tit øvelserne når jeg skal skabe noget nyt, fx et undervisningsforløb.
Fase 2 – Prototype
Prototype fasen er her hvor de “realisere” deres idé og bygger en prototype der kan give dem selv og andre en fornemmelse for hvordan deres idé vil virke i virkeligheden.
En prototype kan laves på titusinder forskellige måder, det kan være en app eller bare en beskrivelse af en app, det kan være en hjemmeside eller en tegning af en hjemmeside, det kan være en robot bygget og programmeret eller bare en i pap og papir. Min pointe er at det ikke er vigtigt hvor ægte prototypen er, så længe den giver en fornemmelse af hvordan ideen vil virke. Brug og udnyt de muligheder I har til rådighed.
Selvfølgelig lægger et moderne makerspace med 3d-printer, lasercutter, robot tek og andet elektronik, op til at lave noget fedt med det. Men Jeg har altså også set nogle virkelig fede prototyper lavet med noget pap, en limpistol og en klat maling. Husk det er ideen der er vigtigst, prototypen er jo bare en hjælp til at præsentere ideen.
Det er vigtigt at sætte meget tid af til prototype fasen, da jo mere gennemført eleverne har mulighed for at lave det, jo mere passioneret er de om prototypen. Det er især vigtigt at de kan nå at gøre den færdig. Kan man som lærer allerede i Ide-genererings fasen se at de ikke kan nå at lave den ønskede prototype færdig inden for den afsatte tid, er det vigtigt at vejlede dem til en mere simpel prototype, så de kan nå at gøre den færdig. Det kan være dræbende for hele forløbet hvis de ikke når at færdiggøre prototypen.
Her ser i et eksempel på en prototype af en multibane, der skulle kunne fortælle andre unge via deres mobil, at der var nogen på banen og spille med. Prototypen er lavet med en lasercutter og Arduino. Den er lavet af 7. klasse elever.
Jeg elsker når de gør i gang med deres prototyper. Der er så mange gode faglige kompetencer i spil på en gang i løbet af den proces. Det er alt fra noget så simpelt som at lærer og slå et søm i et bræt, til at finde ud af hvordan man regner præcis ud hvor mange grader en robot arm skal dreje i 3 akser for at samle brikken op. Det praktiske og det teoretiske bliver virkelig forenet i den her process og jeg oplever normalt mange faglige aha oplevelser her.
Og det er jo selvfølgelig udover at nærmest samtlige af de 21. Århundredes kompetencer er i spil.
Fase 3 – Pitch
Pitch er her hvor eleverne præsentere deres idé og prototype.
Pitch begrebet kommer fra iværksætter miljøet, det ikke nok at have en god idé, du skal også finde investorer til din idé. Det er her at pitche kommer ind. Iværksætteren pitcher sin idé for investoren, er det et godt pitch ender det forhåbentligt i at iværksætteren får funding til at realisere sin idé. En af de mest populære former for pitch er det man kalder et elevator pitch, hvor man har meget kort til til at give sit pitch, ca den tid det tager for en elevator at kører op. Her har man virkelig brug for strukturere sit pitch, så man ikke spilder tiden og mister investorens interesse.
Se et ret vildt eksempel på et 2 minutters elevator pitch her.
Det at pitche er så stor en del af entrepenørnskab at der findes firmaer der simpelthen lever af at lærer andre at pitche. Se fx Pitcherific her.
Der er derfor også et hav af modeller på det gode pitch, jeg har lavet min egen simple version af modellen i et forståeligt elev sprog.
Hook
Hooket er her hvor du fanger tilhørernes opmærksomhed, det må gerne være provokerende og intens. Det er svært at fange folks opmærksomhed i dag, vi har set og hørt det meste på nettet. Der er lidt forskellige holdninger til hvor lang tid hooket må være, men jeg har dog aldrig set mere end 10 sekunder, i min model har jeg skrevet 8 sekunder. Så det er lige på og hårdt, efter de 8 sekunder skulle men gerne sidde med en tilhører der tænker “hov det her skal jeg hører mere om”.
Behov
Nu har du fanget deres opmærksomhed, så handler det om at beholde den. Det er nu du skal forklare hvorfor lige den her idé er interessant for dem altså hvorfor er der et behov for din idé i verdenen. Det har du max. 30 sekunder til, ellers mister de tilhørendes interesse.
Metode
Hvis de to første er gået godt, så skulle du genre have tilhørernes fulde opmærksomhed nu. Det er nu du skal forklare helt konkret hvordan du har tænkt dig at din ide skal realiseres og fungere. Her er det vigtigt at stadig være skarp og kun fortælle det absolut mest nødvendige for at forstå konceptet.
Belønning
Når vi snakker iværksætter og entreprenørskab er det jo gerne potentielle investor man laver sådan et Pitch for. Her er der selvfølgelig vigtigt at fortælle hvad de får ud af det. Husk belønningen behøves ikke kun være økonomisk, det kan også være en idé der er godt for samfundet eller miljøet for eksempel. Denne del er også vigtig, også selvom det ikke er ægte investorer man pitcher, da det tvinger eleverne til at tænke over hvilken værdi deres idé skaber.
Konkurrenter
Nogen ideer er så unikke at der ikke findes noget lignende og derfor er der ikke nogle konkurrenter, er det tilfældet kan man let og elegant springe over dette punkt. Findes der dog koncepter der minder om ens idé, hvilket der ofte gør, er det vigtigt at man for fortalt hvorfor netop ens idé er bedre end de eksisterende.
Afslutning
Dette er muligvis det vigtigste punkt i hele pitchet, da det er det investoren husker bedst. Her skal man opremse alle hovedpunkterne i sit pitch gerne med samme energi som man levere i hooket.
Husk! (det gule felt)
Her er der nogle gode råd som jeg prøver at give min elever. Der er vigtigt at få øvet det godt. 10 gange er et absolut minimum for mig, jo flere gange de øver jo bedre. Samtidig kræver jeg af dem at de står op og gør det fuldstændig som de skal til præsentation hver gang de øver. Jeg plejer at sammenligne det med et skuespil, hvor man også øver det helt igennem inden præmieren.
Jeg beder dem tit om at filme det, på den måde bliver de opmærksomme på de her små ubevidste ting som vi gør. eksempelvis sige meget øhh eller klø sig i håret hele tiden. Man tænker ikke selv over det, men det forstyrre præsentationen meget. Det bliver meget tydeligt når man ser det på film.
Powerstand går ud på at man står med let spredte ben, armen ud og brystet op. Det er er et kropsprog der viser at jeg er værd og lytte på.
Det er enormt vigtig at en visuel præsentation ikke tager fokusset fra den der pitcher. Jeg plejer at forklare mine elever at slideshows og lignede kun kan være med til at skabe en stemning, men de kan ikke forklare noget, det skal du!
En af de ting som kan være ødelæggende for et pitch er hvis man bliver lukket ned inden man er færdig, derfor er det vigtig at holde tiden, så man er sikker på at man for det hele med.
Pitch er normalt en rigtig sjov del af forløbet, det skaber lidt konkurrence stemning og kan være ret intenst på den gode måde. Jeg oplever at det især er de korte pitch der sjove at lave. Derudover får de nogle gode værktøjer de kan bruge generelt i forhold til fremlæggelser og mundtlige eksamener. Jeg har oplevet elever der simpelthen er gået ind og pitche deres eksamen, hvilke blæste både mig og censor fuldstændig af stolen. Selvom jeg godt kunne lure at de brugte modellen, så virkede det stadig helt perfekt på mig også.
Det er her et mit bud på et rigtig fedt entreprenørskabs forløb.
Jeg er ved at have kørt det igennem nogen gange nu og det er altid en stor succes både i forhold til kvaliteten af deres ideer, men bestemt også i forhold til deres motivation og lyst. Det er ikke unormalt vi har elever siddende efter skole og bakse med deres projekt helt frivilligt, det er tegn på at vi har ramt rigtig i min bog.
Jeg laver forløbende i alle mulige former, nogle gange meget lukket omkring et fagligt tema, se eksempelvis mit bud på et entreprenant forløb i matematik, andre gange er det meget åbne emner, hvor elevernes kreativitet virkelig får frit spil. Man kan styre det ret meget med problemstillingen.
Derudover er tiden jo også altid en faktor. Det er sjældent at jeg har tid til at køre det fulde forløb, for det tager lang tid, mindst 3-4 fulde dage hvis det skal gøre ordentligt. Men man kan sagtens kun bruge nogle af elementerne og stadig få et rigtig fint forløb ud af det.
Så står du og mangler indhold til en temadag eller uge, kan jeg kun anbefale at give det her et skud.
Jeg mener at den her type forløb er enormt vigtige at finde plads til, da skolen for mig ikke handler om at gøre børnene klar til fremtiden, men gøre dem klar til at skabe fremtiden.
Skiltet er inspireret af et tweet fra Krissy Venosdale. Se det originale tweet ved at trykke på billedet. Det er sat op i vores makerspace. Jeg bruger det til at få eleverne til at reflektere over hvor i processen de er.
Brug kommentar feltet, hvis du ønsker at høre mere eller har spørgsmål. Jeg deler gerne ud af erfaringer og ser alt sparing som en mulighed for udvikling.
