Søren Peter Dalby Andersen
Blog
Tenacity - kan det bruges til noget?
På en studietur til Wales blev jeg introduceret til en teori om tenacity, som har udvidet min forståelse af mindset teorien. Tenacity modellen har givet mig et redskab til at designe undervisning, som fokuserer på growth mindset.
I løbet af efteråret var jeg, sammen med 15 andre lærere og ledere, på studietur til Wales.
Vi besøgte 6 forskellige skoler, som alle havde forskellige tilgange til, hvordan de pædagogisk og didaktisk søgte, understøttede og fremelskede elevernes forskellige faglige og menneskelige talenter.
På den nybyggede skole Monmouth Comprehensive fortalte Mr. VaughanDavies headteacher / skoleleder, at han fokuserer på at skabe en kultur med fokus på recognition, knowledge, skills og tenacity.
Det er der i og for sig ikke noget specielt i, men Wales har et skolesystem, som traditionelt har meget fokus på curriculum og viden, der kan testes. Derfor skaber det selvfølgelig bølgegang, når en helt nybygget skole arbejder ud fra grundlæggende værdier, som bryder med denne tradition.
Den kultur jeg mødte hos lærerne, i klasselokalerne og som Mr. VaughanDavies beskrev, fik mig til at tænke på Charles Fadel og hans teori omkring fire-dimensional uddannelse. Her arbejdesder ud fra domænerne: viden, færdigheder, karakteregenskaber og metalæring.
Jeg har tidligere blogget om fire-dimensional uddannelse og hvordan iterative processer kan kobles til det teoretiske grundlag bag modellen.
Harvard ser perspektiver i at kombinere iterativ undervisning med den åbne skole
Hvad er tenacity?
Blandt Mr. Vaughan Davies fire grundværdier er begrebet tenacity - men hvad er tenacity? Jeg havde aldrig hørt om begrebet før. Efter en kort introduktion til Bill Lucas (Professor of Learning and Director ved Centre for Real-World Learning) og hans beskrivelse af tenacity, gik det op for mig at begrebet er i familie med Carol Dwecks forskning omkring growth og fixed mindset.
I bogen “Developing Tenacity -Teaching Learners How To Persevere In The Face Of Difficulty” bygger Bill Lucas videre på Dwecks teori og introducerer følgende model:
Habits og subhabits. Kerneprincipperne bag Bill Lucas didaktik omhandler, hvorledes vi hjælper eleverne til at udvikle: tro på egne evner, at være kontrollet, at være engageret og kompetencer til at aktivere og udvide sit netværk. Tenacity modellen introducerer de fire nedenstående habits / vaner, som yderligere brydes ned i tolv subhabits / subvaner.
Være netværkende
En ”netværkende” elev forstår vigtigheden af at engagere sig med andre mennesker og tør opsøge viden uden for klasselokalet. Eleven erkender, at han/hun kan udvikle sig via interaktion med andre, men har samtidig tro på at egne handlinger og meninger har værdi. Vanen ”netværkende” brydes ned i subvanerne:
- Søger feedback
- Engagerende med andre interessegrupper
- Værdsætter egen indsats
Tro på egne evner
Elever med ”tro på egne evner” er læringsorienterede og ikke præstationsorienterede. De forsøger ikke at se kloge ud, men søger aktivt muligheder for at lære gennem udfordringer, fejl og selvevaluering. Vanen ”tro på egne evner” brydes ned i subvanerne:
- Lærer af fejl
- Selvevaluerende
- Søger udfordringer
Kontrolleret
Kontrollerede elever arbejder flittigt og tolererer kortsigtet kedsomhed, også når de konfronteres med mindre interessante aspekter af en udfordring. Vanen ”kontrolleret” brydes ned i subvanerne:
- Kontrol over impulshandlinger
- Udskyder tilfredsstillelse
- Følger en rutine/metode
Engageret
En engeret elev er i stand til at overkomme vanskeligheder, fordi de kan se værdien af at overvinde et problem for at nå frem til succes. De har indsigt i processen og forsøger at planlægge sig ud af forudsigelige udfordringer. Vanen ”engageret” brydes ned i subvanerne:
- Ser ud over det umiddelbare
- Holder ting i kontekst
- Forbliver optimistisk
Hvis det har interesse beskrives de tolv subvaner beskrives grundigt i bogen.
Hvad kan begrebet tenacity så bruges til?
Modellen og teorien bag tenacity har udvidet min forståelse af teorien om mindset og konkretiseret delen ”karakteregenskaber” i modellen om fire-dimensional uddannelse.
Jeg set mange dygtige undervisere have stor succes med anvendelse af mindset teori, men personligt har jeg kun formået at anvende begrebet som et fællessprog for en kontinuerlig ”meta-samtale” med eleverne om:
- Jeg kan ikke - endnu.
- Jeg er positiv - også i modgang.
- Jeg tror på, at jeg kan blive en bedre version af mig selv.
- osv.
Vel at mærke et fælles sprog, som har været guld værd, men jeg har savnet at kunne bryde samtalen ned i mindre dele. Det er her jeg oplever, at tenacity er et godt supplement til mit arbejde med mindset teorien.
Tenacitymodellen er meget konkret og via de fire vaner og tolv subvaner kan jeg hurtigt gå fra ”meta-samtale” til helt konkrete dele af begrebet. Det gør det nemt at fokusere min samtale med eleverne og designe undervisning, så den adresserer en enkelt vane eller subvane.
I nedenstående model har jeg frit oversat modellen og sat den i kontekst af innovation og fire-dimensional undervisning.
Læringmålene er taget fra denne taksonomi:
Følg link og se læringsmål for indskoling, mellemtrin og udskoling. Du kan også downloade et tomt tenacity skema, hvor du kan indføre læringsmål for din egen undervisning.
Planlægningsredskab til tenacity
Kom med din mening.
Jeg har ikke set meget undervisning med udgangspunkt tenacity begrebet og er nysgerrig på, hvilke muligheder du ser i modellen.
Så skriv dine tanker i kommentarfeltet.
