Søren Peter Dalby Andersen

Søren Peter Dalby Andersen

Blog

Hvordan vurderer vi læring?

Oftere og oftere ser man overskrifter som ”Dygtige og innovative skoleelever præsenterede i dag deres opfindelser…” Og hver gang tænker jeg - hvilke parametre har forfatteren anvendt til at vurdere om eleverne er innovative?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har tidligere behandlet dette emne, f.eks. skrev jeg på baggrund af en workshop på Big Bang den 10. maj 2017 et blogindlæg, hvor jeg fokuserede på, hvordan vi beskriver en innovativ elev.  

Søren Peter Dalby Andersen

Her skrev jeg: ”…ofte bliver spørgsmålet besvaret med: ”Det er en elev som kan indgå i værdiskabende processer, samt kan håndtere de udfordringer og udnytte de muligheder, der er forbundet med at være individ i en foranderlig og kompleks verden.” Denne teoretiske beskrivelse efterlader ikke praktikeren (læreren) med konkrete retningslinjer for, hvilke kompetencer de skal understøtte, udvikle og efterstræbe” 

Jeg kom yderligere ind på - på baggrund af tredives læreres udsagn - nedenstående beskrivelse af en innovativ elev: 

Gruppe- og samarbejde

  • Kan rumme forskellige arbejdsrelationer.
  • Kan lytte til og være åben over for andres input og ideer.
  • Tør at tale frit om sine tanker.
  • Kan genkende gruppemedlemmers styrker og kompetencer.
  • Kan være rummelig over for forskellighed. 
  • Kan sætte sig i andres sted.
  • Kan tage ansvarsområde inden for det fælles arbejde.

Formidling

  • Kan formidle sin egen viden til andre.
  • Kan italesætte sine ideer og tanker.
  • Kan sætte sig ind i samt formidle en brugers behov og ønsker.

Kreativitet og ny viden

  • Kan bruge og bygge videre på andres ideer.
  • Kan tænke i muligheder frem for begrænsninger.
  • Tør tænke skævt samt på tværs af fagområde.
  • Tør bryde med gamle mønstre.
  • Kan se en sag fra forskellige perspektiver
  • Identificere og handle på problemstillinger
  • Kan forstå fagligheden bag en problemstilling.
  • Kan forstå og handle på en bruges behov i forhold til en problemstilling.
  • Kan undres over en problemstilling.
  • Kan reflektere over en bruges behov.
  • Kan handle ud fra en given problemstilling.
  • Kan acceptere kompleksiteten i udfordringer fra ”the real world”.

Procesforståelse

  • Kan teste, revidere og justere en given ”løsning”.
  • Kan indsamle viden og anvende den i kombination med teori og egne erfaringer. 
  • Kan forstå de trin, der er i processen ”fra idé til færdigt produkt”.
  • Kan anvende konstruktiv kritik til at videreudvikle en ide eller et produkt
  • Kan planlægge, undersøge og revurdere.
  • Kan anvende begreber, der relaterer sig til iterative processer (eks. divergent, konvergent, persona osv.) 

Growth Mindset

  • Eleven har en nysgerrig tilgang til problemstillinger.
  • Eleven har modet til at deltage i processen.
  • Eleven har modet til at fejle.
  • Elven ser fejl som en naturligdel af en udviklingsproces.
  • Eleven har modet til at udfordre det eksisterende.

Du kan læse hele blogindlægget her: Skal vi have en taksonomi for innovation kreativitet og design.

Hvorfor bringer jeg dette emne op igen? 

Fordi jeg i forbindelse med et interview med Charles Fadel fra Harwards Center for Curriculum for Redesign blev præsenteret for fire-dimensional undervisning. Tankerne bag denne model berører de ”dimensioner”, der bør indgå i uddannelse i det 21. århundrede. 

Kort sagt bør undervisningen tage højde for disse fire dimensioner:      

Viden: Hvad ved og forstår vi?

Færdigheder: Hvordan anvender vi det, vi ved?

Karakteregenskaber: Hvordan reagerer og opfører vi os, når vi interagerer med omverdenen?

Metalæring: Hvordan reflekterer og tilpasser vi os? 

Læs mere om fire-dimensional undervisning her:  Harvard ser perspektiver i at kombinere iterativ undervisning med den åbne skole

Efter interviewet har jeg sammenholdt de fire dimensioner med den ovenstående beskrivelse af en innovativ elev, og fået dette resultat: 

#Fil 2

Det ses tydligt, at der mangler punkter i dimensionen ”viden”. Jeg er derfor blevet nysgerrig efter at vide, hvilken viden eller fagbegreber vi kan anse som grundlæggende for vores arbejde med innovation, design, engineering eller andre iterationsprocesser. 

Jeg tænker, at det f.eks. kan være, at: 

  • Eleven har viden om de iterative processers faser 
  • Eleven har viden om divergent og konvergent udvikling 
  • Eleven har viden om begrebet persona
  • Osv.   

Jeg vil egentlig gerne vide, hvilken grundlæggende videneller hvilke fagbegreberder, i dine øjne, relaterer sig til arbejdet med innovation, design, engineering eller andre iterationsprocesser? 

Skriv dit bud i kommentarfeltet. 

  

  

Powered by Labrador CMS