Søren Peter Dalby Andersen

Søren Peter Dalby Andersen

Blog

Engineering bliver det nye sort!

Undervisningsministerens rådgivningsgruppe har offentliggjort anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi. I anbefalingerne nævnes det iterative begreb engineering hele fem gange. Så hvis du som naturfagliglærer ikke kender til engineering - så bliver 2018 nok året, hvor du stifter bekendtskab med det.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I efteråret 2016 gav en bredt sammensat strategigruppe, undervisningsministeriet anbefalinger til en national naturvidenskabsstrategi. I forlængelse heraf nedsatte undervisningsministeren en rådgivningsgruppe, som arbejdede videre med strategigruppens anbefalinger.

Søren Peter Dalby Andersen

Denne rådgivningsgruppes anbefalinger blev offentliggjort i fredags. Her peger de på en række forslag til at styrke fagligheden hos både lærere, pædagoger og elever. Læs rådgivningsgruppens forslag til en naturvidenskabsstrategi her: Ny naturvidenskabsstrategi skal styrke dannelse-og kernefaglighed .

Engineering bliver det nye sort!

I juli skrev jeg blogindlægget: Bliver engineering det nye sort inden for iterative processer? Svaret på dette spørgsmål har undervisningsministeriet nu givet os. Og det kan roligt siges, at hvis det står til dem, så er svaret: JA - engineering bliver det nye sort.

I anbefalingerne nævnes begrebet hele fem gange, hvilket lægger et stort ansvar på udviklingsprojektet ”Engineering i skolen”. Projektet arbejder med at udvikle en didaktik, som kan bruges i forbindelse med implementering af begrebet i en dansk skolekontekst.

Jeg ønsker mig sammenhæng og progression. 

Jeg håber, projektet skaber en model, der bygger på den didaktik og de begreber, som iterative processer såsom innovation, designtænkning og entreprenørskab har skabt. Hvor Iterativ betyder gentagne cykliske tiltag med små frem-og-tilbage skridt, der dog går fremad mod en forandring. Det vil skabe mulighed for, at eleverne kan opleve sammenhæng mellem diverse iterative processer. Dermed flyttes elevens faglighed fra, kun at have fokus på et produkt, til også at kunne navigere i diverse kreative læringsprocesser. I mine øjne skal vi arbejde frem mod, at en 9. klasses elev kan analysere, hvornår en faglig udfordring bedst løses ved brug af en innovations-, design- eller engineering proces.      

Yderligere ønsker jeg, at den model ”Engineering i skolen” skaber, giver muligheder for en mere tydelig progression.  Jeg nævner dette, da det er min erfaring at, hvis man ikke giver plads til forståelse af en ny proces, fortaber eleverne og læreren sig i forståelsen af arbejdet med en "fullscale model”. Ja - der er, som med alt andet, brug for at man kan øve sig i mindre komplekse læringssituationer. Derfor er det vigtigt, at der fra start af indarbejdes en progression i modellen. Så det er en grundsten i modellen og ikke bliver noget, man kobler på senere. Se mit håndtegnede eksempel på en progression i en eventuel engineering proces.  

Vi går en spændende fremtid i møde.  

Personligt ser jeg gode muligheder for, at engineering kan anvendes som arbejdsmetode i fælles faglige undervisningsaktiviteter. Det undrer mig dog, at undervisningsministeriet fokuserer så kraftigt på dette begreb. Engineering er, i den danske grundskole, et ungt begreb og der er mange grene af begrebet, som ikke er undersøgt og udviklet. I det kommende arbejde med engineering tænker jeg at følgende spørgsmål er relevante:

  • Hvilke læringsmål og kompetencer bliver centrale i arbejdet med engineering?
  • Hvordan ser en taksonomi for engineerings læringsmål og kompetencer ud?
  • Kommer der en progression for engineering, så arbejdet i indskoling, mellemtrin og udskoling gennemsyres af en rød tråd?   
  • Hvilke tegn på læring skal en lærer være opmærksom på?
  • Hvilke typer aktiviteter kommer engineering til at bearbejde?
  • Vil engineering virke motiverende på eleverne?
  • Vil engineering styrke elevernes naturfaglige læring?

Jeg ser frem til at følge udviklingen af engineeringdidaktikken samt implementeringsprocessen af begrebet i praksis. Jeg er sikker på, at ”Engineering i skolen” projektet er en god platform for dette udviklingsarbejde.  

Så en ting er helt sikker - Naturfagene står overfor en spændende fremtid!  Og jeg kan kun bifalde at undervisningsministeriet kommer med et så seriøst udkast.

Jeg har tidligere skrevet om engineering i følgende blogindlæg:  

Powered by Labrador CMS