Søren Peter Dalby Andersen

Blog

Fem typer af PBL-forløb

Du har måske spekuleret på, hvordan du kommer i gang med PBL i teamet, men tænker også, at det er en stor mundfuld. Det følgende introducerer en model, du kan bruge til at udvikle et projektforløb. Så fat didaktisk mod!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Måske har du hørt om spændende projekter, hvor unge mennesker er fuldt engagerede i deres læring, arbejder på måder, der udvikler innovative kompetence, færdigheder knyttet til det 21. århundrede og måske endda forbereder dem til at kunne gøre en forskel i deres lokalsamfund.

Søren Peter Dalby Andersen

Nedenstående ses et par eksempler på opgaver og aktiviteter, der indimellem kaldes PBL-projekter, men ikke kan anses for at være det. Undervisningsforløbene kan sagtens være en legitim del af undervisningen alligevel. De kan blot ikke kategoriseres som PBL-forløb, da PBL ikke udgør selve rammen om undervisningen, men blot fungerer som supplement (Larmer, 2015).

Forrets-projekter

Her er målet ikke at undervise i indholdet eller at vurdere elevernes læring, men at give en praksisnær oplevelse. Det er projekter, som typisk involverer praksisnære aktiviteter. Det kan ske via inddragelse af en fysisk model af de egyptiske pyramider, se en video trailer af en roman eller spille et brætspil om menneskelig fysiologi og sundhed.

Mellemrets-projekter

Projekterner her ligner tilnærmelsesvis et forrets-projekt, men forekommer som en del af den daglige undervisning. I et mellemret-projekt bliver eleverne bedt om at gøre noget hjemme, som f.eks. at indsamle naturfaglige data, lave et familietræ, observere månen eller andet. Derefter behandles data og præsenteres for klassen.

Buffet-projekter

Buffet-projekter er projekter, hvor eleverne oplever en række forskellige aktiviteter. Aktiviteterne forenes via et fælles tema, tid eller sted. Nogle af aktiviteterne kaldes projekter, og eleverne kan vælge, hvilke emner de forfølger, på samme måde som man vælger mad på en buffet.

Evaluerings-projekter

Målet med evaluerings-projekter er hovedsageligt at vurdere elevernes læring og lade eleverne opleve en praktisk og fornøjelig aktivitet. De er ofte kulminationen på et undervisningsforløb, hvor eleverne via praktiske aktiviteter demonstrerer, hvad de har lært.

Når du designer et PBL-forløb, skal du huske, at projektbaseret læring ikke er det samme som ”at lave et projekt”. Det er min erfaring, at to typer af PBL-forløb kun sjældent fungerer:

  • PBL-forløb uden en klar, meningsfuld og autentisk udfordring.
  • PBL-forløb uden klare faglige mål, som adresserer alle fire vidensdimensioner (se nedenstående video)

For at imødekomme udfordringen bruger jeg to planlægningsmodeller, som jeg kalder “Typer af PBL-forløb” og “De 8 grundelementer”.

Planlægningsredskabet “Typer af PBL-forløb” bruger jeg til at sikre, at vores PBL-forløb tager udgangspunkt i en autentisk og meningsfuld udfordring.

Via disse link kan læse mere om ”Hvordan du planlægger PBL-forløb” og få "10 simple råd til PBL".