Søren Peter Dalby Andersen

Blog

Elever skal hjælpes til at lære at lære

I de seneste år har udtrykket ”dynamisk mind-set” gjort sit indtog i den danske folkeskole. Begrebet kommer fra Carol Dwecks banebrydende arbejde omkring, hvilken indflydelse en persons mindset har på realisering af individets potentiale. Tenacity begrebet er en pendant til mindset, hvor modellen nu er blevet oversat til dansk. Men hvordan anvendes det i praksis? Det giver den erfarne lærer Susanne Persson fra Vejlebroskolen i Ishøj sit bud på her.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2018 beskrev jeg, i blogindlægget ”Tenacity - kan det bruges til noget?”, hvordan jeg på en studietur til Wales blev introduceret til teorien bag tenacity af Bily Lucas, som er Professor i læring og direktør for Center for Real-World Learning. Tenacity kan oversættes til “at lære at være vedholdende” og kerneprincipperne bag Bill Lucas didaktik handler om, hvordan vi hjælper eleverne til at:

Søren Peter Dalby Andersen

  • tro på egne evner
  • styre deres læring bevidst
  • være engageret
  • aktivere og udvide deres netværk

Dette indlæg blev fulgt op af indlægget ”Ny og gratis mind-set-model”, hvor jeg beskriver og videreformidler en ny dansk model kaldet Karakteregenskabshjulet

Karakteregenskabhjulet

Begrebet karakteregenskaber refererer til, hvordan vi reagerer og opfører os, når vi interagerer med omverden. Modellen kan bruges på 2 måder; dels som et redskab til at planlægge undervisning, og dels som et udgangspunkt for evaluering sammen med eleverne.

I den daglige undervisning sætter modellen fokus på træning af specifikke vaner og undervaner. Karakteregenskabs-hjulet består af fire vaner og tolv undervaner. Netop den opdeling gør begrebet konkret./Undervanerne uddyber de 4 hovedpunkter og giver mulighed for at fokusere elevsamtaler og designe undervisning, så den adresserer udvikling af elevernes karakteregenskaber.

Hjulet er et didaktisk planlægningsredskab, som giver lærerteamet en tydelig beskrivelse af, hvilke karakteregenskaber en vedholden elev har. Derved kan Karakteregenskabs-hjulet anvendes til at skabe klarhed over, hvilke vaner og undervaner, man ønsker at fremme via sin undervisning.

På den måde kan Karakteregenskabs-hjulet bidrage til en kvalificeret samtale om, hvilke karakteregenskaber, der kan medvirke til at nå i mål med projekter, ambitioner og drømme.  

Ønsker du at forstå bagrunden for tenacity og mindset-teori kan du læse de indlæg som er linket til iovenstående tekst. 

I dette blogindlæg fokuseres der på, hvordan karakteregenskabshjulet kan anvendes i praksis. Derfor vil Susanne Persson i det følgende beskrive sine praksis erfaringer med modellen. Sussane har været lærer i 23 år og blev ansat december 2019 på Vejlebroskolen i Ishøj.

Hvordan anvendes tenacity i praksis?

Jeg har lært modellen at kende ifm. med min uddannelse som talentvejleder dette skoleår. Jeg har altid lavet elevsamtaler med mine elever, men jeg kom ind imellem til kort, når jeg skulle vejlede eleverne mere specifikt i forhold til at forstå, hvorfor de nogle gange har svært ved at rykke i deres læring - hvorfor deres fastlåste mindset kan være en barriere for en faglig progression.

For mig er det ret vigtigt, at eleverne oplever sig selv som kompetente individer, der kan handle på egne vegne og “lærer at hjælpe sig selv”, både personligt og fagligt. Det synes jeg netop denne model kan bidrage til, og jeg har for nyligt afprøvet den på min 8. klasse, som udfyldte den via en Padlet. Efter en introduktion til modellen bad jeg dem om at svare på følgende:

  • Hvilken karakteregenskab er du god til?
  • Hvilken skal du arbejde med i den kommende tid?

Da modellen jo var helt ny for eleverne, blev flere af svarene stadig: “Jeg er god til at læse, men jeg skal blive bedre til matematik”. Her valgte jeg at gå i dialog med eleven og hjælpe vedkommende med at reflektere over de 4 hoved-vaner, støttet af de uddybende undervaner:

På den måde blev deres svar mere kvalificerede og lettere at forholde sig til. Eksempelvis blev det pludselig tydeligt, at hvis en elev fx skal lave en god projektopgave eller skrive en god reportage, så er nogle elever nødt til at aktivere og udvide deres netværk for at opnå den nødvendige viden. Andre elever vil skulle fokusere på at styre deres læring mere bevidst, dvs. lære at holde koncentrationen og være udholdende i forhold til at få løst en opgave. Og andre elever vil skulle trænes i at tro på egne evner, støttet af læreprocesser sat i spil af læreren.

Modellen har på den måde givet eleverne og jeg et fælles sprog, som vi kan anvende, når vi gennemfører og evaluerer undervisningen.

Ved alle modeller er fordele og ulemper. I forbindelse med karakteregenskabshjulet er det min erfaring, at jeg bør være opmærksom på, at jeg ikke bedømmer elevernes personlighed. Modellen er blot et dialog-redskab, som sætter fokus på, hvilke egenskaber eleven kan anvende i forbindelsemed udfordringer og læring.  

Jeg ser frem til at anvende karakteregenskabs-modellen igen til en opfølgende evaluering, samt introducerer den til mit lærerteam og udvikle et fælles sprog om karakteregenskaber, som går på tværs af skolefællesskabet.

Jeg er selvfølgelig nysgerrig på om du kender til andre modeller, som jeg kan lade mig inspirere af. Så del gerne dine didaktiske erfaringer i kommentarfeltet.

Du kan downloade en gratis plakat med karakteregenskabshjulet her: Gratis plakat