Læs mere fra bloggen: Søren Peter Dalby Andersen
Blog
Adventskalender om PBL - Første advent
I løbet af juletiden deler jeg mine erfaring med projektbaseret læring. Første adventsgave handler om PBL som hovedret.
PBL som hovedret
PBL er en undervisningsmetode, som med fuld fart, stor appel og pædagogisk begejstring er på vej ind i det danske uddannelsessystem. På flere og flere af landets grundskoler stilles spørgsmål som:
- Hvorfor skal vi arbejde med PBL?
- Hvordan kommer vi i gang med PBL?
- Hvordan designer man undervisning, som inddrager PBL og innovation?
- Hvad kan eleverne særligt lære ved at PBL integreres i undervisningen, og hvordan kan man undersøge, om det sker?
De erfaringer, som deles i denne adventskalender, giver dig og din skole et teoretisk og praktisk grundlag, som klæder jer på til at kunne besvare spørgsmålene.
Kalenderen giver jer samtidig et didaktisk ståsted, som på tværs af grundskolens mange faggrupper, kan fungere som et fælles sprog. De mange, sammenhængende modeller udgør en værktøjskasse som kan medvirke til at frigøre teamets kreativitet, viden og diversitet.